Professor: Det offentlige skal tænke økonomistyring mere visonært

Del artiklen:
Kommunerne kunne yde en bedre og billigere service til borgerne, hvis deres økonomiafdelinger, som her er samle til det årlige KØF-møde, kom i spil tidligere, så økonomistyringen blev et stærkere ledelsesværktøj, mener professor.
Kommunerne kunne yde en bedre og billigere service til borgerne, hvis deres økonomiafdelinger, som her er samle til det årlige KØF-møde, kom i spil tidligere, så økonomistyringen blev et stærkere ledelsesværktøj, mener professor.

Den offentlige sektor skal stoppe med at gå efter den næstringeste løsning og istedet gå efter den næstbedste, siger professor Per Nikolaj Bukh.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Der er ifølge en af landets førende eksperter i økonomistyring, professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, brug for en langt mere visionær tilgang til økonomistyringen i den offentlige sektor, hvis det skal lykkes at få velfærdssamfundet til at levere bedre og billigere ydelser.

“I stedet for at prøve at gøre det en lille smule bedre ved at justere nogle små ting, skulle vi prøve at fokusere på, hvordan kunne vi egentligt få en rigtig god organisering og styring,” siger Per Nikolaj Bukh, der i morgen præsenterer sine tanker på et webinar hos Komponent.

Hovedtanken er ifølge Per Nikolaj Bukh, at de offentlige ledere og politikere skal sætte en vision for, hvordan økonomistyringen skal fungere om ti år.

“Vi skal prøve at placere et  pejlemærke ude i fremtiden og se et billede af, hvordan vi kunne tænke os, at en god økonomistyring kunne fungere. Ligesom man har en vision for velfærdssamfundet: Hvordan vil vi egentligt gerne have at et samfund kunne fungere, så vi kan arbejde os hen imod det.”

Det er ifølge Bukh vigtigt at tænke ti år frem, fordi al iderigdom ellers dør i kortsigtede problemer.

“Man skal frigøre sig fra de begrænsninger, man ser i øjeblikket – især når man ser det på nationalt plan, hvor der er rigtig meget kompleksitet. Der er faglovgivningen, men også den økonomiske lovgivning, budgetloven og hvordan takster konkret skal beregnes på det sociale område efter takstbekendtgørelsen.”

Økonomistyring er vigtig ledelsesredskab
For Per Nikolaj Bukh handler økonomistyring om selve kernen i at gøre velfærdssamfundet bedre.

“Økonomistyring er i min optik et ledelsesredskab. Det skal hjælpe ledelsen på de forskellige niveauer med at løse de opgaver og arbejde på den måde, som man har besluttet. Så skal det jo skabe et egnet ledelsesrum, så vi har noget sammenhæng mellem de opgaver, man skal løse, det ansvar man har for de resultater der opstår, og de muligheder man har for at træffe beslutninger og lede indenfor ledelsesrummet.”

Ifølge Bukh er økonomistyringen en vigtig faktor at kunne give fagpersonerne mere råderum.

“Når man træffer beslutninger, hvad har de så af økonomiske konsekvenser i form af udgifter her og nu, men også i forhold de besparelse, som man opnår fremadrettet? Des mere vi kan samle det i et ledelsesrum, des bedre ledelsesmulighed får vi, og des mere kan vi forlade os på, at de fagfolk, der har ansvaret for opgaverne og ledelsen, er i stand til at gøre det.”

Som et eksempel på vigtigheden af den sammenhæng peger Per Nikolaj Bukh på folkeskoleområdet.

“I forhold til folkeskolen ved vi godt, at udover at børnene skal trives og skal blive livsduelige på det lange sigt, så er det vigtigt, at de hurtigt kommer i ungdomsuddannelse og så relevant en ungdomsuddannelse som muligt. Hvis det lykkes, så sparer kommunen penge på lang sigt.”

Og der skal ifølge Bukh netop være mere fokus på de problemer, der opstår i grænserne mellem ledelsesrummene.

“Vi kan også gå ind i kommunen og se på grænsen mellem børne-ungeområdet og voksenområdet, når vi snakker sociale tilbud, eksempelvis overgangen mellem børnehave op mod folkeskolen. Hver gang vi har nogle overgange, så knirker det altid på en eller anden måde.”

“Så kan man godt sætte sig sammen – man kan godt have fælles politik og fælles planer – det fungerer i et eller andet omfang. Men lynhurtigt så betyder de forskellige økonomiske ansvarsrum, at er der noget, der fungerer mindre godt og kommer ud af fokus.”

Bedre økonomistyring giver bedre velfærd Ifølge Bukh er der en stor gevinst i form af bedre og billigere velfærd, hvis det lykkedes at skabe en bedre og mere visionær økonomistyring.

“Der er meget man kunne fokusere på at gøre bedre, og det tror jeg, at man kunne gøre med en bedre økonomistyring. Når jeg siger en vision, så lad os prøve at se ti år ud i fremtiden. Fem år er lige lidt nok, og ni eller elleve ville være fjollet. Så hvis vi tænker ti år ud i fremtiden, så er der mulighed for, at hvis nogen tænker, det kan vi ikke med den nuværende udligningsreform, så er den lavet om om ti år, eller tænker at det kan vi ikke for det vil et bestemt parti ikke. Nej, men tingene ser anderledes ud om ti år.”

Hvis først man tænker ti år frem i tiden, så er der ifølge Per Nikolaj Bukh en tendens til, at man begynder at se på, hvad der er så attraktivt, at det er værd at forsøge at gennemføre hurtigere.
“Så er det ikke sikkert, at vi skal vente ti år. Kunne vi begynde på det nu? Derudover er der jo nogle ting der skal sættes igang nu, der er noget data, som skal indsamles. Og meget af det kunne man jo gribe nu, og så kan man lave det om både på den lille og store skala. Det er klart, at de store ting tager længere tid at lave om, men der er også mange ting, som vi kan gøre indenfor de næste par år, hvis man ville.”

Per Nikolaj Bukh advarer især kommunerne mod at tænke, at de ikke kan ændre noget i deres økonomistyring.

“Jeg ved godt, at der nogle grænseflader til noget, der ikke er kommunale opgaver, men kommunen har altså hovedparten af ansvaret selv. Det vil sige, at man kan sætte sine egne mål, man kan lave sine egne tildelingsmodeller indenfor eksempelvis skoleområdet- det er ikke andre, der begrænser det.”

Mere fokus på økonomistyringens egenskaber

Men Bukh anerkender også, at kommunerne er underlagt begrænsninger.

“Når vi ser på organiseringen af velfærdssamfundet, så er man i den enkelte kommune bundet af de krav, der nu engang er. Hvis der er krav til præcis hvor mange timer man præcis skal undervise i folkeskolen inden for bestemte fag, det kan man jo ikke sætte sig ud over. Man kan heller ikke sætte sig ud over budgetloven, så der er noget, som foregår på nationalt plan, som er mere kompleks og langsigtet.”

På spørgsmålet om, hvad regeringen og Folketinget skal levere, for at sikre et mere effektivt velfærdssamfund, så har Bukh et meget konkret forslag. 

“Økonomistyringstænkning bliver typisk, at nu skal vi have enhedspriser eller nu skal vi have flerårige budgetter eller nu skal vi have det system eller det princip, fordi nogen har hørt, tror eller mener, at det er godt. Det er jo ikke en vision, og derfor skal man lade være med at lægge sig fast på, at en bestemt løsning er rigtig. Man skal i stedet fokusere mere på egenskaberne ved en god økonomistyring.”

Per Nikolaj Bukh opfordrer offentlige ledere og politikere til at være fordomsfrie og tænke økonomistyringen ind i en løsning fra start.

“Der en treenighed mellem organiseringen, strukturen i økonomistyringen og den faglige løsning. Hvis man låser de to komponenter først – hvordan man vil arbejde, og hvordan man vil organisere sig, og man så først derefter kigger ned på økonomistyringen, så er der meget få frihedsgrader for at lave en god økonomistyring, fordi de andre ting er låst. Det er man nødt til at se tingene i et samspil, og så tænke den økonomiske styring ind langt tidligere.”
Sådan bør budgetloven ændres
Budgetloven er for mange et eksempel på en dårlig styring, men ifølge Bukh er det et godt eksempel på, at man kan finde gode løsninger ved at tænke lidt mere visionært.

“Budgetloven er interessant. Selvom man er trætte af den rundt omkring, så har den været en enorm succes. Ikke loven i sig selv, men sanktionsprincipperne med de betingede bloktilskud har fået reduceret det kommunale forbrug. Ulempen er, at det vanskeliggør den langsigtede tænkning, og at den nuværende fordeling af servicerammen kommunerne imellem ikke nødvendigvis er optimal. Og den får kommunerne til at være mere restriktive i forhold til den frihed, som de giver deres decentrale organisationer. Så den har også en masse problemer – men hvad gør vi ved det?

Per Nikolaj Bukh svarer selv med en syvpunktsplan:

Giv overførselsadgang til servicerammen.

“Det skal være en procent måske to procent, mere skal der ikke til før man får en enorm frihed – fordi man indenfor kommunen med ro i maven køre helt op til grænsen af det budget man nu engang har vedtaget og dermed undgå stort mindreforbrug. Man kan overføre, hvis man har brugt for meget – og har man brugt for lidt, kan man bruge lidt mere året efter.”
Store kommuner skal have en mindre overførselsadgang på eks. en halv procent, mens de mindste skal have helt op til fem procent.

“Der er forskelle i de enkelte kommunernes behov for overførselsret, fordi der er forskel på den budgetrisiko de har. Hvis vi tillod differentiering – så kan det godt være, at hvis København fik en halv procent, så var det mere end nok, en gennemsnitskommune halvanden procent, de store kommuner 0,7 procent og Fanø og Langeland skulle måske have fem procent,” siger Bukh.
Låste servicerammer med udgangspunkt i sidste år ramme.

“Istedet for at man har komplekse forhandlinger om fordelingen af servicerammerne i KL, så skulle man låse servicerammerne på det, den var sidste år. Så har kommunerne en fuldstændig fast serviceramme, og summen vil af servicerammer vil altid gå op.”
Demografiregulering, som sikrer kommunerne en vis sikkerhed for, hvordan servicerammen udvikler sig.

”Når fordelingen af servicerammen fastlægges på det historiske niveau, skal der naturligvis indbygges en mekaniske, som henover tid justerer for ændringerne i behovene kommunerne imellem. Altså en form for demografireguleringer. Her kan man bruge udligningsmodellens principper – eller tilsvarende”

Sanktionerne skal ikke være kollektive, fordi man nu har fået individuelle servicerammer.
De to følgende punkter i syvpunktsplanen forstår Bukh med egne ord godt, “hvis man lige vil tænke over”.

10 procent statsskat på likviditet over 4.000 kroner pr. borger.

“Det betyder, at hvis en kommune har 10.000 kroner pr. borger, fordi den mener, at den skal have det, så bliver de 6.0000 kroner pr. borger beskattet med 10 procent, som går i statskassen. 10 procent giver et tilstrækkeligt incitament til, at hvis man ikke har brug for likviditeten, så skal man betale dem tilbage til borgerne eller man skal sætte dem i spil ved at levere noget service.”

Mulighed for at handle med serviceramme mellem kommunerne

“En serviceramme er jo en kvote, og hvordan er det vi styrer CO2 og mælkekvoter? Man
laver en initial fordeling, som afspejler den produktion, som man har i øjeblikket. Men så tillader man, at der opstår et kvotemarked, og det tror jeg vil også ville være nemt og velfungerende for servicerammen, men jeg er lidt i tvivl om politikerne kan kapere det.”

“Hvis en kommune som Lolland har for meget serviceramme i forhold til den finansiering de har til rådighed, så kan Lolland sælge serviceramme for 90 millioner til København for eksempelvis 10 millioner kroner – og dermed får Lolland likviditet til at udnytte 10 millioner mere af sin serviceramme.”

Per Nikolaj Bukh fremlægger sit bud på en vej henimod en mere visionær økonomistyring på et webinar hos Komponent i morgen, som i øvrigt er gratis.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her