To ud af tre borgmestre: Regeringen overdriver effekten af økonomiaftaler

Del artiklen:
Allerede ved økonomiaftalen for kommunernes økonomi 2020 stod det klart, at der er stor forskel på, hvordan regeringen præsenterer kommunernes økonomiske muligheder, og hvordan kommunerne selv opfatter økonomien.
Allerede ved økonomiaftalen for kommunernes økonomi 2020 stod det klart, at der er stor forskel på, hvordan regeringen præsenterer kommunernes økonomiske muligheder, og hvordan kommunerne selv opfatter økonomien. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

I en rundspørge blandt landets borgmestre svarer to ud af tre, at regeringen overdriver effekten af økonomiaftaler i forhold til, hvor meget kommunerne reelt kan løfte velfærden.

Af Peter Risager, [email protected]

Kommunerne kan ikke leve op til det velfærdsløfte, som regeringen gav ved aftalen om udligningsreformen, og som der hvert år kommer i forbindelse med økonomiaftalen. Det siger to ud af tre borgmestre i en rundspørge foretaget af NB-Kommune.

Dermed viser undersøgelsen, at de fleste borgmestre fortsat ikke har en opfattelse af, at pengene ved aftalerne rækker til de store løfter om øget velfærd, som regeringen fremhæver ved en lang række lejligheder.

I alt 23 borgmestre har svaret på undersøgelsen, og blandt dem er det 16 borgmestre, som enten har svaret “helt enig” eller “delvist enig” til følgende spørgsmål: “Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: “Regeringen overdriver effekten af økonomiaftalerne og udligningsreformen i forhold til, hvor meget kommunerne reelt kan løfte det kommunale serviceniveau for den enkelte borger”.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Demografisk dækning eller velfærdsløft?

Hele forskellen mellem regeringens og kommunernes opfattelse af kommunernes mulige velfærdsløft kulminerede på Kommunaløkonomisk Forum i januar 2020, hvor særligt daværende social- og indenrigsminister Astrid Krags tale fik flere borgmestre til at ryste på hovedet.

Læs også:
Kommentar: Aalborg kalder Astrid Krag

Talen kom efter en skarp kritik fra den socialdemokratiske KL-formand, Jacob Bundsgaard, der få dage inden havde opfordret regeringen til enten af stoppe de forgyldte velfærdsløfter eller give kommunerne et tocifret milliardbeløb.

Allerede ved præsentationen af økonomiaftalen i efteråret 2019 var konflikten åbenlys, hvor regeringen havde travlt med at præsentere de 1,7 milliarder i ekstra serviceudgifter som et stort velfærdsløft. Her måtte Jacob Bundsgaard under pressemødet påpege, at det altså ikke var tilfældet, men at pengene udelukkende ville dække kommunernes øgede udgifter til demografi.

Flere borgmestre var trods løftet af servicerammen på 1,7 milliarder kroner modstandere af aftalen, fordi de ikke mente, at den dækkede de områder, som regeringen mente den skulle dække, og blandt andet Høje-Taastrup borgmester, Michael Ziegler (K), stemte ikke for aftalen, fordi han mente, at alene dækningen af det demografiske træk ville koste tre milliarder.

Nu viser rundspørgen altså, at de fleste borgmestre fortsat har en opfattelse af, at regeringen lover for meget som resultat af økonomiaftalerne mellem KL og regeringen.

Handicap-området som seneste eksempel

Senest kom social- og ældreminister, Astrid Krag (S), i politisk modvind, da hun henviste til, at kommunerne havde fået rig mulighed for at løfte økonomien på voksenhandicap-området som følge af udligningsreformen og økonomiaftalerne. Her mente hun, at kommunerne ville løfte økonomien på området med en milliard kroner fra 2019 til 2020. Regnskabstallene viste dog, at det reelle løft kun blev 300 millioner kroner.

Læs også:
Lovet milliardvækst på voksen-handicapområdet blev til 300 millioner

Mistilliden til regeringens velfærdløfter begrænser sig ikke blot til en kritik fra V-borgmestre til Socialdemokratiet. Faktisk har kun én socialdemokratisk borgmester svaret “helt uenig” i rundspørgen, mens det er tre Venstre-borgmestre, der erklærer sig “delvist uenige”. De resterende 19 borgmestre, der har svaret på undersøgelsen, er – på tværs af partifarve – enten enige eller hverken enige eller uenige.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her