Mette Frederiksen: Politikerne ødelægger offentlig sektor med styring

Del artiklen:
Statsminister Mette Frederiksen (S) lovede et markant opgør med detailstyringen af velfærdsinstitutionerne på dagens kommunale topmøde.
Statsminister Mette Frederiksen (S) lovede et markant opgør med detailstyringen af velfærdsinstitutionerne på dagens kommunale topmøde. - Foto: Skærmfoto fra topmøde

Politikerne i både Folketinget og byrådene ødelægger den offentlige sektor med alt for meget detailregulering, siger statsministeren. Hun vil have opgør med reglerne.

Af Arne Ullum, [email protected]

Statsminister Mette Frederiksen forpligtede sig på det kommunale topmøde i dag til en omfattende afbureaukratisering på bagkanten af coronakrisen. Statsministeren mener, at coronakrisen har vist, at mange ting går bedre uden politikernes detailstyring, som der ifølge statsministeren ikke var mulighed for under coronakrisen.

“Jeg håber virkeligt, at vi den her gang har forstået, hvor meget vi ødelægger som politikere, hvis vi styrer den offentlige sektor i stedet for at give plads til ledelse. Selvfølgelig kan man være bekymret for, at når coronaen er overstået, så går vi bare tilbage og driver den offentlige sektor, som vi altid har gjort.”

Statsministeren sagde meget klart, at hendes kritik både gælder Folketinget og byrådene. 

“Jeg håber virkelig, at vi den her gang tænker i, at vi skal skabe de overordnede rammer, vi skal være klar på målene, og vi skal have mere velfærd for de penge, som vi bruger. Men det bliver nødt til at være ude på den enkelte daginstitution og ude på det enkelte plejecenter, at medarbejderne med deres faglighed sammen med borgerne får lov til at bestemme meget mere end i dag.”

Kommunale selvstyre reducere til at vælge pizza-nummeret

Selvom statsministerens udtalelser var en meget vidtgående imødekommelse af kommunernes krav om et opgør med den omfattende detailstyring fra staten, så påpegede KL’s næstformand Martin Damm, at detailstyringen fra Christiansborg fortsætter trods de den nye erkendelse.

“De selvsamme politikere har lige lavet en bred politiske aftale på folkeskoleområdet, hvor man – formentligt i den bedste mening – mikrostyrer folkeskolerne ved at man bevilge penge – jeg tror det er 3.000 kroner – direkte ned til det enkelte elevråd. Man foreslår endda, at man skal bruge dem på at spise pizza. Så er det kommunale selvstyre jo reduceret til at kunne få lov at vælge hvilken pizza – hvilket nummer på kortet,” sagde Martin Damm.

Han påpegede, at kæden hopper af mellem det folketingspolitikerne siger og det, de gør.

“Trods de gode ord, så oplever vi mikrostyring – man vil helt ned i detaljen. Jeg kan godt forstå det, for det er rigtigt spændende, men vi ville ikke engang gøre det i kommunerne på det detaljeringsniveau,” sagde næstformanden.

Uklart tidsperspektiv

Mette Frederiksen fremhævede på mødet regeringens nye frikommuneforsøg med syv kommuner – som når loven er vedtaget – hver får omfattende frihedsgrader på et af de store velfærdsområder.

“Jeg tror og håber, at det her kommer til at vise nye veje,” sagde statsministeren, men undlod at præcisere, om regeringen dermed først forventer det lovede opgør med de mange detailregler i 2024, når de første evalueringer fra de syv kommuner når Christiansborg.

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen gentog på mødets Venstres krav om, at frikommuneforsøgene skal åbnes for samtlige 98 kommuner.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her