KL-magasin glemmer sund aldring

Det fremgik torsdag morgen af en artikel i KL-magasinet Momentum, at antallet af hjemmehjælpstimer bliver næsten halveret i 2035, hvis der ikke tilføres flere ressourcer. Men analysen tager ikke højde for sund aldring, og gør man det, ændrer det væsentligt ved omfanget af den udfordring, kommunerne står overfor på ældreområdet.

Pointen i artiklen er, at det stigende antal ældre vil reducere antallet af timer pr. 80+ årig fra 3,6 til 1,9 timer om ugen. NB-Økonomi har foretaget samme beregning med udgangspunkt i 3,6 timers hjemmehjælp per +80-årig i dag, men har i stedet lagt en antagelse ind om, at sund aldring betyder, at de ældre først får behov for hjemmehjælp på et senere tidspunkt på grund af sund aldring.

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil middellevealderen stige fra 2020 til 2035 med 2,65 leveår fra 82,15 til 84,8 på grund af sund aldring. Fordi man ved, at de ældres plejebehov er størst i de sidste leveår, må man derfor forvente, at det ikke giver mening at sammenligne 80+ årige i dag med 80+ årige i 2035.

Derfor har vi lavet udregningen, hvor man lægger de ekstra leveår til i 2035. Antager man samme plejebehov i de sidste leveår i 2035 som i 2020, vil det reelle antal timer af hjemmehjælp ligge et sted mellem 2,5 timer om ugen og 2,8 timer om ugen.

Det ligger dermed et godt stykke over de 1,9, svarende til knap en halvering. Indregner man den sunde aldring fuldt ud, så svarer det i stedet til en nedgang i antal timer på et sted mellem 22 og 30 procent.

KL afviser kritikken

Lasse Toft fra KL afviser på Twitter kritikken og peger på, at Finansministeriet i sine udregninger kun reducerer det demografiske træk med 10 procent.

Ifølge finansministeriets svar til Folketinget, så ser Finansministeriet alene på delvis effekt af sund aldring i de sidste tre leveår, hvilket betyder, at udregningen har størst relevans for sundhedsudgifterne, som erfaringsmæssigt stiger dramatisk de sidste tre leveår. Finansministeriet pointerer samtidig, at det samlede resultat ikke nødvendigvis er retvisende for de enkelte sektorer i den offentlige sektor.

Det Økonomiske Råd ser på effekten de sidste seks leveår, og dermed når rådet frem til en væsentligt større effekt af sund aldring.

Hverken Finansministeriet eller Det Økonomiske Råd opgør det demografiske træk på enkeltområder.