Finansminister nedtoner forventninger til økonomiaftale

Del artiklen:
Finansminister Nicolai Wammen (S) understregede på det kommunale topmøde, at regeringen står fast på kravet om balance på den strukturelle saldo i 2025 - og dermed kan årets økonomiforhandlinger bliver svære.
Finansminister Nicolai Wammen (S) understregede på det kommunale topmøde, at regeringen står fast på kravet om balance på den strukturelle saldo i 2025 - og dermed kan årets økonomiforhandlinger bliver svære. - Foto: Skærmbillede, Kommunalpolitisk Topmøde

Kommunerne skal ifølge finansministerens udtalelser på KL-topmøde ikke forvente at få mere end kompensation for demografien ved de kommende økonomiforhandlinger. Det er langt mindre, end KL kræver.

Af Arne Ullum, [email protected]

Finansminister Nicolai Wammen (S) nedtonedede under debatten på KL-topmødet i dag de forventninger, som kommunerne skal have til forårets økonomiforhandlinger. Finansministeren betonede, at kommunerne vil få penge til at dække det demografiske træk – men undlod meget klart at give nogen løfter om penge udover det.

“Vi har i de kommuneaftaler vi har lavet under den her regering sagt, at når der kommer flere børn og ældre, så følger pengene med, og så har vi lagt oveni til finanslovsforhandlingerne,” lød det fra finansministeren. Dermed omskrev han reelt historien, idet kommunerne de seneste år har fået mellem 400 og 600 millioner kroner oven i det demografiske træk ved økonomiforhandlingerne, hvilket næppe var tilfældigt.

KL-topmødet er traditionelt det forum, hvor regeringen og KL markerer deres udgangspunkt for de kommende økonomiforhandlinger. Og her viser dagens debat, at regeringen og KL ser meget forskelligt på, om kommunerne skal have et løft i servicerammen ud over det demografiske træk.

Modsat finansministeren, så kræver KL-formand Jacob Bundsgaard, at kommunerne ud over demografien skal have penge til dels at indhente effekten af udskudte opgaver under coronakrisen, og til at løfte serviceniveauet for især de handicappede.

“Der [er] brug for en seriøs og ansvarlig drøftelse af økonomien. For både genstart og et løft af området kræver ressourcer,” sagde Jacob Bundsgaard om det specialiserede socialområde.

“Men også sundhedsområdet, beskæftigelsesområdet, integrationsområdet og kulturområdet kommer ud af coronakrisen med efterslæb og et stort behov for genstart. Det skal vi gøre allerede i år. Når vi så til sommer går til økonomiforhandlinger, så bliver det en forhandling, der skal skabe et løft af økonomien efter corona. Vi har så meget, vi gerne vil videre med. Vi har store ambitioner for udviklingen af de kommunale velfærdsløsninger. Det glæder vi os til at drøfte med regeringen,” siger KL-formanden.

Finansminister fastholder balancekrav i 2025

Selvom både finansministeren og statsministeren på topmødet tegnede et billede af en stærk økonomi, så var det faktuelle billede, at regeringen har et meget lille råderum for, hvor mange penge den kan bruge ekstra på velfærd i de kommende år, hvis man ser bort fra dækningen af det demografiske træk.

Først slog tidligere overvismand professor Michael Svarer fast, at der, efter demografien er betalt, kun er et samlet råderum omkring otte milliarder kroner frem til og med 2025. 

Samtidig slog finansminister Nicolai Wammen fast, at regeringen ikke vil udvide råderummet ved at skubbe målsætningen om strukturel balance i de offentlige budgetter i 2025, som det ellers har været håbet hos mange politikere, ikke mindst på venstrefløjen.

Den simple logik er, at der dermed kun er i omegnen af to milliarder kroner i frit råderum om året. Hver gang finansministeren giver kommunerne eller regionerne en krone ud over det demografiske træk ved økonomiforhandlingerne, så reducerer det den ramme, som finansministeren har til at forhandle finanslov og andre initiativer med støttepartierne.

Derfor kan det være klogt for det kommunale Danmark at lytte til finansministerens billede af, at demografien dækkes ved kommuneforhandlingerne, og at resten kommer til finanslovsforhandlingerne.

Set i et historisk perspektiv er det ikke usædvanligt, at både regeringen og KL kridter banen af inden forhandlingerne. 

Men dagens topmøde peger samlet på et billede af, at KL-toppen går ind i svære økonomiforhandlinger. Ganske enkelt fordi finansministeren har et meget lille råderum, og at han ikke har i sinde at udvide det ved at slække på kravet om balance på offentlige budgetter i 2025.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her