Prognose: Sådan deler kommunerne 3,9 mia. til enlige ældre i 2022-udligning

Del artiklen:

På baggrund af de folketal, som bruges i 2022-udligningen, har vi udregnet, hvordan kommunerne påvirkes af kriteriet for enlige ældre i 2022. Se din kommune her.

Af Peter Risager, [email protected]

Andelen af enlige ældre i storbyerne er faldende, mens flere yderkommuner får en større andel af enlige ældre. Det betyder, at der på kriteriet for enlige ældre i den kommunale udligning flyttes flere udligningskroner fra by til land.

I en prognose foretaget på baggrund af de samme folketal, som benyttes i udregningen af kriteriet i den kommunale udligning, har vi udregnet, hvordan kommunernes økonomi påvirkes af udviklingen i kriteriet “antal enlige på 65 år og derover” i 2022-udligningen i forhold til 2021.

Dermed er kommunernes samlede udgiftsbehov den eneste faktor, der vil ændre sig i den faktiske udligning i forhold til dagens prognose. Her er der i beregningen taget udgangspunkt i samme udgiftsbehov, som der lå til grund for 2021-udligningen. Hvis det stiger i forhold til 2021, så vil det medføre en større nominel omfordelingseffekt mellem kommunerne.

Graden af omfordeling vil dog være den samme, fordi kriterieværdierne ikke kan nå at ændre sig.

Tallene viser, at Københavns Kommune får det største tab, hvor de skal betale yderligere 4,1 millioner kroner i nettoeffekt til kriteriet i 2022, end de gjorde i 2021.

Omvendt har Viborg Kommune den største gevinst, hvor de får 789.794 kroner mere fra kriteriet i 2022, end de gjorde i 2021.

Godt nok er tallene ikke et granatchok ned i kommunernes økonomi, men de siger dog noget om, hvilken vej, kriteriet, der omfordeler 289 millioner kroner mellem kommunerne, bevæger sig i.

Her ser det altså ud til, at de store bykommuner, Aarhus, Aalborg, Vejle, København og Frederiksberg i stigende grad vil have en negativ nettoeffekt fra kriteriet, fordi deres andel af enlige ældre er faldende.

Omvendt har de fleste yderkommuner en stigende tendens, og kan dermed løbende se frem til  at få flere penge fra kriteriet for enlige ældre.

I alt udgør kriteriet tre procent af det samlede socioøkonomiske udgiftsbehov, og kommunernes samlede udgiftsbehov fra kriteriet er dermed 3,9 milliarder kroner. Ud fra hvilke kommuner, der ligger over og under gennemsnittet, omfordeles 289 millioner kroner.

Her er Københavns Kommune den markant største bidragsyder, og har i 2022-udligningen en samlet nettoeffekt fra kriteriet på minus 121 millioner kroner i 2022. Omvendt får Guldborgsund og Lolland flest penge fra kriteriet med en nettoeffekt på henholdsvis 16,2 og 16,0 millioner kroner. 

Se alle kommuners nettoeffekt af kriteriet enlige på 65 år og derover i kortet herunder.

FAKTA- Sådan har vi gjort

På baggrund af statistikken FOLK1A i Statistikbanken har vi fundet antallet af personer på 65 år og derover, som er enten fraskilt, ugift eller enke/enkemand i hver kommune, hvilket er den officielle definition i udligningsloven. Det giver kriterieværdien, som bruges til at beregne kommunernes udgiftsbehov.

Derefter har vi udregnet det samlede udgiftsbehov fra kriteriet antal enlige på 65 år og derover, ved at tage 33 procent af kommunernes samlede udgiftsbehov, og derefter finde 3 procent af det beløb. Det giver et udgiftsbehov på 3,89 milliarder kroner. Det tal har vi divideret med det samlede antal kriteriehits for 2021 og 2022 for at finde enhedsbeløbet per hit i hvert af de to år. 

Enhedsbeløbet per hit er herefter ganget med hver kommunes antal af kriteriehits for at finde hver kommunes udgiftsbehov fra kriteriet.

Herefter er hver kommunes udgiftsbehov blevet fratrukket med det gennemsnitlige udgiftsbehov fra kriteriet per indbygger og ganget med 0,95 for at finde hver kommunes nettoeffekt fra udligningen.

Til sidst har vi fundet forskellen mellem nettoeffekten i 2021-udligningen og 2022-udligningen ved at trække det ene tal fra det andet.  

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her