Prognose: Sådan omfordeles 1,6 mia. i indvandrerkriterie i 2022-udligning

Del artiklen:

På baggrund af nye folketal har vi udregnet, hvordan kriteriet for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande påvirker 2022-udligningen. Se alle kommuners tal, her.

Af Peter Risager, [email protected]

Mens både Aarhus og Københavns Kommune taber over 8 millioner kroner, så kan Høje-Taastrup se frem på en gevinst på knap 5 mio. kroner fra det socioøkonomiske kriterie “antal indvandrere og efterkommer fra ikke vestlige lande” i 2022-udligningen sammenlignet med 2021-udligningen.

Det viser en ny prognose, som NB-Økonomi har lavet på baggrund af nye tal for antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i hver kommune.

Kriteriets udvikling er en direkte konsekvens af, hvordan andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande i hver kommune udvikler sig i forhold til landsgennemsnittet.

Hvis en kommune har større vækst i andelen af indvandrere og efterkommere end landsgennemsnittet, så får kommunen en udligningsgevinst fra det ene år til det næste, mens det giver et udligningstab at have en relativ vækst i befolkningsgruppen, der ligger under landsgennemsnittet.

Med forudsætning i et uændret samlet udgiftsbehov for kommunerne, så vil kriteriet i 2022-udligningen i alt omfordele 1,6 milliarder kroner mellem kommunerne med et samlet udgiftsbehov fra kriteriet på 7,8 milliarder kroner.

I omfordelingen er der 75 kommuner med en lavere andel af indvandrere og efterkommer end landsgennemsnittet, som betaler 1,6 milliarder kroner til 23 kommuner, som har en større andel  end landsgennemsnittet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i forhold til kommunens folketal. De 23 kommuner, der modtager penge fra kriteriet, er primært de store bykommuner og kommuner på den københavnske vestegn.

Der er fra 2021-udligningen til 2022-udligningen ingen forskel på, hvilke kommuner, der modtager penge fra kriteriet, og hvilke kommuner, der afleverer penge til kriteriet.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Samlet andel er stigende

På landsplan er andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande ud af den samlede befolkning steget fra 8,83 procent til 8,91 procent, og er altså steget med 0,08 procentpoint.

Det er udtryk for en stigning på 6.378 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fra 514.380 1. januar 2020 til 520.758 1. januar 2021. Tallet dækker både over nyfødte efterkommere og personer, som er indrejst til Danmark i løbet af det forgangne år. Fra 1. januar 2019 til 1. januar 2020 var der til sammenligning en stigning på 9.691 personer i gruppen.

Den samlede stigning betyder, at hvis en kommune har en uændret andel af indvandrere og efterkommere i forhold til kommunens samlede folketal, så vil kommunen have et lille tab fra kriteriet, fordi man dermed ligger længere under landsgennemsnittet i 2022-udligningen, end kommunen gjorde i 2021-udligningen.

Forbehold for au-pairs og samlet udgiftsbehov

Prognosen skal læses med forbehold for, at antallet af au-pairs i hver kommune ikke kendes for 2021. Antallet af au-pairs bliver lavet som et særudtræk fra Danmarks Statistik. Derfor har vi for hver kommune brugt samme antal af au-pairs, som indgik i beregningen for 2021-udligningen.

Antallet af au-pairs skal fratrækkes for hver kommunes antal indvandrere og efterkommere i udligningssammenhæng, hvilket var et af elementerne i udligningsreformen fra foråret 2020. Argumentet var, at flere au-pairs ikke er udtryk for en større social belastning til en kommune, men nærmere udtryk for det modsatte. Derfor skal de nu fratrækkes.

Et andet væsentligt forbehold for prognosen er, at det samlede udgiftsbehov for 2022-udligningen ikke kendes endnu. Derfor har prognosen taget udgangspunkt i udgiftsbehovet fra 2021-udligningen, som var 392 milliarder kroner.

Af det samlede udgiftsbehov går 33 procent til de socioøkonomiske kriterier, hvoraf antallet af indvandrere og efterkommer fra ikke vestlige lande har en vægtning på seks procent. Det giver et udgiftsbehov på 7,8 milliarder kroner i kriteriet. Stiger det samlede udgiftsbehov, vil udgiftsbehovet for det enkelte kriterie derfor også stige.

FAKTA – Sådan har vi gjort

For hver kommune har vi fundet antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fra Danmarks Statistiks FOLK1E. Derefter har vi fundet antallet af au-pairs i hver kommune i udligningen for 2021 ved at trække det samlede antal indvandrere og efterkommer 1. januar 2020 fra kriterieværdien i udligning-2021. 

Det antal af au-pairs har vi fratrukket fra antallet af indvandrere og efterkommere 1. januar 2021, for at få kriterieværdien for hver kommune i 2022-udligningen. Det samlede antal kriteriehits har vi derefter divideret med det samlede udgiftsbehov i kriteriet for indvandrere og efterkommere på 7,8 milliarder kroner. Dermed har vi fundet enhedsværdien per kriteriehit. 

Enhedsværdien er blevet ganget med hver kommunes kriterieværdi for at finde udgiftsbehovet. Udgiftsbehovet er herefter ganget med 0,95 for at finde udligningsværdien. Den er herefter blevet fratrukket den gennemsnitlige værdi per indbygger på landsplan for at finde omfordelingseffekten i udligningen. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her