Anlægspriser er nu højere end inden coronakrisen

Del artiklen:
Priserne på anlægsopgaver fortsatte med at stige kraftigt i fjerde kvartal af 2020, og dermed er priserne nu højere end lige inden corona-krisen brød ud.
Priserne på anlægsopgaver fortsatte med at stige kraftigt i fjerde kvartal af 2020, og dermed er priserne nu højere end lige inden corona-krisen brød ud. - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Kommunerne udbød store ekstra bygge- og anlægsopgaver i efteråret 2020, og nu viser tallene, at det angiveligt var medvirkende til at udløse store prisstigninger. Det kan skabe pres for at reducere anlægsrammen i 2022.

Af Arne Ullum, [email protected]

Priserne på anlægsopgaver fortsatte med at stige kraftigt i fjerde kvartal af 2020, og dermed er priserne nu væsentligt højere end inden coronakrisen ramte, og regeringen gav slip på anlægslofterne i regioner og kommuner.

Mange kommuner udbød ekstra anlægsopgaver i tredje kvartal i et forsøg på at afhjælpe en forventet krise i bygge- og anlægsbranchen. Nu viser tallene, at de mange ekstra kommunale anlægsopgaver angiveligt har været med til at drive priserne på anlægsopgaver i vejret.

Hvis man sammenligner med fjerde kvartal af 2019 – hvilket er det sidste kvartal helt uden corona-effekt – så var priserne et år efter i fjerde kvartal 2020 på alle områder steget markant.

Umiddelbart er priserne dermed steget markant mere det seneste år end den årlige forventede prisstigning i kommuneaftalen fra 2019. Men hvis man ser på det gennemsnitlige prisindeks for anlæg i 2019 og 2020, så er priserne faktisk faldet med cirka 2,2 procent.

Årsagen er, at priserne var faldende hen igennem 2019, og dermed var det gennemsnitlige prisindeks for alle kvartal i 2019 110,36, mens det kun steg til et gennemsnit på 107,93 i 2020, hvor priserne først gik fra fald til stigning efter andet kvartal.

Kan give kommunerne en udfordring ved kommuneforhandlinger

De stigende priser på anlægsopgaver kan give kommunerne og regionerne og et problem ved de forestående økonomiforhandlinger, fordi stigende priser i bygge- og anlægssektoren traditionelt har fået skiftende regeringer til at stramme især kommunernes anlægslofter.

Dagens tal bliver formentligt de sidste inden kommuneforhandlingerne, idet Danmarks Statistik kommer med næste opdatering 8. juni, hvilket er få dage efter den normale afslutning på økonomiforhandlingerne.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her