Slutspurt i OK-forhandlinger: Statens aftale presser kommunale lønmodtagere

Del artiklen:
FOA-formand Mona Striib forudså den dårlige situation, som fagbevægelsen er havnet i nu: Det er svært at høste befolkningens corona-sympati for varme hænder i forhandlingerne om nye overenskomster.
FOA-formand Mona Striib forudså den dårlige situation, som fagbevægelsen er havnet i nu: Det er svært at høste befolkningens corona-sympati for varme hænder i forhandlingerne om nye overenskomster. - Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)

ANALYSE: Det bliver ikke let. Og måske bliver det kontant, når KL og fagbevægelsen i weekenden indleder slutspurten mod ny overenskomster for ansatte i kommuner og regioner. Den forudgående aftale for de statsansatte har givet panderynker hos topforhandleren Mona Striib.

Af Kasper Rasmussen, Journalist, [email protected]

Det bliver ikke let. Og måske bliver det kontant, når KL og Forhandlingsfællesskabet i weekenden indleder slutspurten mod ny overenskomst. Aftalen for de statsansatte har givet panderynker hos FOA-formand Mona Striib og sygeplejerskernes ditto Grete Christensen.  De står med en risiko for, at det ikke kan høste på den corona-sympati, som de ‘varme hænder’ – alias sosu’er og sygeplejersker – har fået under corona-krisen.

Det skriver A4 Overenskomst i en analyse. 

I lørdags (6. februar) landede første tredjedel af OK21 (overenskomsterne for de offentligt ansatte i 2021), da de statsansatte og arbejdsgiverne indgik aftale for de kommende tre år. 

Ifølge skatteminister Morten Bødskov (S) er det en “fantastisk aftale”, staten har lavet med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).

Sprogbrugen er mindre svulstig blandt forhandlerne for lønmodtagerne i regionerne og kommunerne. Armene er IKKE hævet i triumf. Tværtimod føler de sig fanget i en meget svær situation forud for deres afsluttende forhandlinger, som begynder fredag for de kommunalt ansatte.  

Fødselaren Mona Striib, som her 12. februar fylder 60 år, ved bedre end nogen, at aftalen på statens område nærmest på grader udstikker kursen for resten af feltet. Dér fører Striib ordet på vegne af de 565.000 ansatte i Danmarks 98 kommuner. 

OK21 giver 195.000 statsansatte en lønstigning på 4,42 procent over de tre år. I alt blev parterne, på den ene side Medarbejder- og Kompetencestyrelsen anført af Morten Bødskov, og på den anden HK Stats formand Rita Bundgaard, der er forhandlingschef for Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, enige om en økonomisk ramme på 6,75 procent.

LÆS OGSÅ: Elisa Rimpler: Visionær arbejdsgiver søges

Det er den ramme, der har skabt Mona Striibs panderynker. 

– Jeg er ikke jublende lykkelig. Jeg ved, at udgangspunktet var meget lavt, så der er ingen tvivl om, at CFU har kæmpet en brav kamp. Men jeg har det, som er vi en brik i et spil Ludo, der er slået tilbage til 2015, tilbage til finanskrisen, udtalte Mona Striib til Fagbladet FOA umiddelbart efter aftalen faldt på plads, og fortsatte:

– Vi havde et ønske og en forventning om, at vi kunne lægge ud med en noget højere ramme, så det bliver en vanskelig øvelse på både det kommunale og regionale område, 

Striib tilføjer, at hun endnu ikke kan sige noget om, hvad ansatte i regioner eller kommuner kan forvente. Det siger hun velvidende, at hendes modpart i det andet ringhjørne, KL’s topforhandler og borgmester Michael Ziegler, næppe møder frem med en større pose penge end skatteministeren.

Tværtimod vil Ziegler på vegne af Danske Regioner og Kommunernes Landsforening KL forsøge at kalkere Bødskovs aftale. Og med identisk hovedargument: Coronakrisen har givet økonomien et så kraftigt gok i hovedet, at det vil være helt uansvarligt med lønfest nu. Det skriver A4 Overenskomst.

Formænd ville udskyde – medlemmer ville ikke

I efteråret stillede Mona Striib sig i spidsen for et flertal i Forhandlingsfællesskabet, som forsøgte at få overenskomstforhandlingerne udsat med et år på grund af coronakrisen.

Argumentet var, at den økonomiske ramme ville være meget lille i en krisetid. Striib og de øvrige fortalere for en udsættelse føler formentlig, at tiden har givet dem ret.

Sygeplejerskernes formand Grete Christensen var med på ideen om at forlænge de eksisterende overenskomster og vente et år med at forhandle nye. Men hendes medlemmer sagde nej tak.

Et flertal af sygeplejerskerne ville hellere slå mønt på deres ekstraordinære coronaindsats, mens deres heltestatus stadig er brandvarm. Pædagogerne havde samme holdning, og så faldt planen om at transformere OK21 til OK22 til jorden.

Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL) mener begge, at de lider under et historisk lønefterslæb. Og forbundene er også enige om, at coronakrisen kun har gjort misforholdet ekstra tydeligt. Så forventningerne til et markant lønløft er store. Det var de i hvert fald, inden Bødskov og Bundgaard sent lørdag nikkede ja til hinanden.

“BUPL og Sundhedskartellet har formentligt hele tiden været klar over, at man ikke ville indhente det fulde lønefterslæb”

Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

– Pædagoger er nogle af de offentligt ansatte, som har et ekstremt hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Samtidig har vi et historisk lønefterslæb. Så vi er i virkeligheden dobbelt ramt, har BUPL-formand Elisa Rimpler tidligere fortalt A4 Overenskomst.

Grete Christensen har bakket op med en udtalelse om, at Danmark kun kan fastholde et sundt sundhedsvæsen, hvis politikerne gør noget ved lønefterslæbet.

For få måneder siden viste en undersøgelse, som Dansk Sygeplejeråd selv stod bag, at næsten seks ud af ti sygeplejersker fra tid til anden overvejer, om de skal finde sig et andet job. Ifølge undersøgelsen skyldes tvivlen primært lønnens størrelse, og et alt for stort arbejdspres.    

LÆS OGSÅ: Kühnau indtog en ufrivillig hovedrolle ved OK18: Nu er han klar igen

Set i det lys har de statsansattes OK-resultat langtfra løftet troen på, at det vil lykkes at overbevise KL og Danske Regioner om, at pædagoger og sygeplejersker, plus en stribe andre lønmodtagere i kommuner og regioner, skal have en markant lønforhøjelse.  

Det sætter forbundene i en vanskelig position, mener Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet

– Det er en stram økonomisk ramme i de statsansattes resultat, og det sætter selvfølgelig pres på forhandlerne på kommunernes og regionernes område. BUPL og Sundhedskartellet har formentligt hele tiden været klar over, at man ikke ville indhente det fulde lønefterslæb, de mener at have, ved OK21. Men de har udtrykt, at de har nogle medlemmer, som har forventninger til, at der bliver skabt en lønudvikling, siger Nana Wesley Hansen til A4 Overenskomst. 

Havde det været en fordel at udskyde OK21? 

Elisa Rimpler og Grete Christensen har begge siden forrige weekend beklaget resultatet på statens område.

I bagklogskabens klare lys er det derfor et rimeligt spørgsmål, om det nu også var det rigtige at forhandle nu? Havde det ikke været bedre at vente et år? 

Så enkelt er det bare ikke, mener Nana Wesley Hansen.

– Der er selvfølgelig argumenter for og imod. Hvis forhandlingerne var blevet udsat, så havde man ikke mulighed for at skaffe flere goder til medlemmerne før til næste år. Der er ingen tvivl om, at usikkerheden er stor lige nu, men man kan i det mindste skabe nogle forbedringer for medlemmerne i år. Jeg mener ikke det er til at afgøre, om det havde været en fordel at vente, siger Nana Wesley Hansen. 

LÆS OGSÅ: Statens OK-aftale: Flere muskler til lokalt samarbejde om arbejdsmiljø

Hun peger også på, at det var umuligt at forudse, hvordan krisen ville udvikle sig, da man sidste år tog hul på snakken om at udskyde OK21.

– Men der er ingen tvivl om, at det er svært at forhandle, samtidig med at coronakrisen blive ved med at skabe usikkerhed om økonomien, fastslår Nana Wesley Hansen.

Grete Christensen ærgrer sig over, at rammen for statens ansatte ikke blev større. Det siger hun i en artikel hos Dansk Sygeplejeråd forud for de kommende forhandlinger.

– Sygeplejerskernes forventninger er højere. De har i nu et år været med til at bære vores samfund igennem en historisk sundhedskrise. Det lægger et meget stort pres på vores forhandlinger med regioner og kommuner. Vi vil kæmpe for et resultat, der kan fastholde og tiltrække medarbejdere til vores fag. 

“Det er ikke en fordel for lønmodtagerne at forhandle i den her situation. Men omvendt kan man spørge, om det nødvendigvis vil se bedre ud om et år?”

Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

Grete Christensen er som formand for Sundhedskartellet en af ti medlemmer i Forhandlingsfællesskabets forhandlingsudvalg. Sundhedskartellet er sat sammen af otte forbund i sundhedssektoren, og knap tre fjerdedele af de godt 91.000 medlemmer er sygeplejersker.

Christensen får dermed en helt central rolle i forhandlingen med Danske Regioner, som begynder næste fredag. Her skal hun igen brydes med Anders Kühnau, chefforhandleren for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). De to har siddet overfor hinanden ved adskillige forhandlinger.

LÆS OGSÅ: Kampagner skal rykke dagsordenen under OK21: ‘Problemet er, at vi har set det før – om og om igen’

Arbejdsgiverne har op til OK21 appelleret til en forståelse for den svære økonomiske situation. Og ifølge Kühnau, hører sygeplejerskers lønefterslæb hjemme et helt andet sted end i OK21. 

 – Diskussionen hører ikke til ved overenskomstbordet. Ved OK21 skal der forhandles løn for samtlige ansatte i regionerne, og der bliver vi nødt til at se på, hvilke samfundsmæssige tendenser, der gør sig gældende. Lige nu står vi midt i en coronakrise, hvor vi har mange, der er blevet ramt. Det er desværre det økonomiske bagtæppe for forhandlingerne, sagde Anders Kühnau til A4 Overenskomst for et par uger siden. 

Svært at forestille sig en konflikt 

Selvom mange lønmodtagere har forventninger om, at OK21 skal give et markant lønløft, har Nana Wesley Hansen svært ved at forestille sig, at forhandlingerne ender i konflikt. 

– En del af en overenskomst er jo, at hvis man er utilfreds med resultatet, kan man stemme nej, og så havne i en konflikt. Men selvom man skulle ende der, vil det så være muligt at kæmpe sig til noget mere midt under en coronakrise, og vil det være legitimt i den bredere befolkning. Og hvordan kan man overhovedet føre konflikt, mens man skal holde afstand og mens man skal undgå at smitte hinanden, spørger Wesley Hansen, og tilføjer: 

– Det er ikke en fordel for lønmodtagerne at forhandle i den her situation. Men omvendt kan man spørge, om det nødvendigvis vil se bedre ud om et år? Det er svært at spå om. 

De nye overenskomster skal træde i kraft den 1. april. Men kun hvis et flertal blandt medlemmerne stemmer ja. 

A4 Overenskomst erfarer, at både Michael Ziegler og Mona Striib har medbragt sovepose og tandbørste, når de mødes fredag eftermiddag klokken 14. De håber at have et forlig på det kommunale på plads søndag. 

Læs hele artiklen på A4 Overenskomst (Kræver abonnement)

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her