Minister sætter gang i arbejde med omlægning af særtilskudspulje

Del artiklen:
Indenrigs-og boligminister (S) Kaare Dybvad sætter nu gang i arbejdet med at omlægge den særlige pulje med 350 millioner kroner til særligt vanskeligt stillede kommuner.
Indenrigs-og boligminister (S) Kaare Dybvad sætter nu gang i arbejdet med at omlægge den særlige pulje med 350 millioner kroner til særligt vanskeligt stillede kommuner. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Kaare Dybvad (S) sætter nu gang i en omlægning af en pulje med 350 millioner til særligt vanskeligt stillede kommuner, så en håndfuld kommuner får længerevarende udviklingsaftaler. Det vil reducere det beløb, andre kommuner kan søge.

Af Arne Ullum, [email protected]

I de kommende måneder vil den nyudnævnte indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) sætte gang i en omlægning af den særlige pulje på 350 millioner kroner til særligt vanskeligt stillede kommuner.

Tanken er, at en større del af puljen skal gives som flerårige udviklingsaftaler, hvor kommuner med særlige udfordringer indgår en aftale med ministeriet om en udviklingsplan og dermed er sikret støtte fra puljen i en årrække.

“Jeg synes, der er en særlig problemstilling med nogle af de hårdest ramte kommuner,” siger ministeren i et stort interview, som du kan læse på NB-Økonomi.
Ifølge Kaare Dybvad er der en håndfuld kommuner, der ligesom Lolland er særligt hårdt ramt af sociale problemer.
“Jeg er jo ikke ude på at tale Lolland Kommune ned, men jeg har en stor kærlighed til den landsdel som på grund af alle mulige konjunkturer og samfundsforhold er endt i en enorm besværlig situation.”

“De har nogle særprægede udfordringer, som hænger sammen med en meget socialt belastet gruppe af borgere, som fylder mere end i resten af landet. Det er vigtigt, at vi også giver mulighed for at give dem mulighed for at drive deres kommune på en ordentlig måde.”

Ifølge NB-Økonomis kilder blev det under udligningsforhandlingerne drøftet, om man som led i reformen skulle ændre fokus i paragraf 16 puljen mere i retning af flerårige udviklingsaftaler.

I og med at puljen tildeles af ministeren efter ansøgning, valgte partierne bag udligningsreformen ikke at drage nogen endelige konklusion, men ifølge NB-Økonomis kilder var der bred enighed om at arbejde videre med udviklingsaftalerne.
En logisk konsekvens af flere udviklingsaftaler vil være, at der bliver færre midler, som de øvrige kommuner kan søge. Forrige år var der på trods af udligningsreformen ikke mindre end 54 kommuner, som mente, at de var berettiget til puljen for “særligt udsatte kommuner”.
“Jeg har ikke lavet modellen endnu, men det er klart, det er jo ikke halvdelen af kommunerne, der er fattige. Og mange af kommunerne har jo også fået et større tilskud og en bedre økonomi efter udligningsreformen. Vi er på vej med at tage de diskussioner og sørge for at det kan lande et ordentligt sted,” siger ministeren til NB-Økonomi. 

Læs også:
Kommentar: 54 kommuner kan ikke være særligt vanskeligt stillede

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her