Minister lægger ny kurs for regeringens samarbejde med kommunerne

Del artiklen:
Den nyudnævnte indenrigsminister, Kaare Dybvad, lagde ikke skjul på sin forkærlighed for det kommunale selvstyre, da NB-Økonomi mødte ham til en snak i forbindelse med tiltrædelsen i det nye ministerie.
Den nyudnævnte indenrigsminister, Kaare Dybvad, lagde ikke skjul på sin forkærlighed for det kommunale selvstyre, da NB-Økonomi mødte ham til en snak i forbindelse med tiltrædelsen i det nye ministerie. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Der er nye toner for samarbejdet med kommunerne fra den nyudnævnte indenrigsminister Kaare Dybvad (S). Han fremhæver værdien af det kommunale selvstyre og anerkender, at kommunerne skal effektivisere for at øge serviceniveauet. Læs hele NB-Økonomis interview med ministeren her.

Af Arne Ullum, [email protected]

 Danmark har med Kaare Dybvad (S) fået en indenrigsminister med en markant kærlighed til det kommunale selvstyre og provinsen, samt en ret detaljeret viden om, hvad der foregår ude i det kommunale Danmark.

Det er den enkle konklusion, efter NB-Økonomi mødte den nye minister for at grave et spadestik dybere i betydningen af Dybvads udnævnelse og hans nye tværgående ansvar for at implementere regeringens løfter om et Danmark i balance.
“Det betyder, at jeg kommer til at være ansvarlig for at sikre, at der sker en decentralisering af en masse uddannelse, sundhed, transport og infrastruktur, som vi gik til valg på. Nogle af de ting, der bekymrer folk. Man kan sammenligne det med, at klimaministeriet har en koordinerende rolle i forhold til alt, der har at gøre med grøn omstilling, natur, det hele,” siger Kaare Dybvad til NB-Økonomi.

Som det skal vise sig igennem interviewet, så er den nye minister ikke bange for nuancer – heller ikke når de umiddelbart kan skabe tvivl om effekten af hans egen indsats.

“Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at der på Slotsholmen ikke er en meget lang erfaring for at lave større samlede indsatser på tværs af mange ministerier. Det er en special opgave, og derfor har jeg fået et embedsmands set-up, der har erfaring med (tværgående indsatser, red.) fra blandt andet parallelsamfunds-pakken. Her lavede man en egentlig tværgående indsats på tværs af seks ministerier.”

“Da man lukkede seminariet i Holbæk, der faldt andelen af lærere i Odsherred kommune” 

Ifølge den nye minister er hans hovedopgave at sikre, at man kan bo i hele landet.

“Jeg har ansvaret for at drive det frem, og sørge for, at vi får leveret på vores valgløfter. Det gælder først og fremmest om at få skabt muligheder for, at man kan bo i hele landet.”

“Det er ikke nødvendigvis en snak om at stoppe en urbanisering, fordi urbaniseringen har en række forskellige kilder. Men den urbanisering, der er sket som følge af centralisering i den offentlige sektor og centralisering af uddannelsestilbud, det er jo dem, vi gerne vil dæmme op for.”

Uddannelse, uddannelse, uddannelse

På et spørgsmål om prioriteringen er ministeren meget klar.

“Det første er at sikre, at der er videregående uddannelser i hele landet. Vi skal sørge for, at vi fastholder vores lokale ungdomsuddannelsestilbud og finder en vej til at stoppe den bølge af skolelukninger, der har været siden kommunalreformen.”

“Vi sidder i øjeblikket og kigger på, hvordan det kan stykkes sammen. Der var nogle lidt – ja det vil være venligt at kalde dem – middelmådige erfaringer med VLAK-regeringens plan for at lave de her ti uddannelsesstationer ude i landet. Det gik ikke særligt godt, og det tror jeg, at der er mange årsager til. Først og fremmest, at man jo ikke i særlig høj grad lyttede til, hvad det var for en efterspørgsel, der var lokalt.”

“I eksempelvis Kalundborg, hvor sygehuset var lukket tre år før, der lagde man en bioanalytikeruddannelse. Det er en uddannelse, der retter sig mod offentlige sygehuse. Der skulle nok have været noget større omtanke bag det.”

“Vi prøver så at se på, om man man gøre det på en måde, hvor det bliver levedygtigt, fordi vi jo også ved, at mange uddannelser er presset af, at der er svagt faldende ungdomsårgange de kommende år.”

Den nye minister er meget optaget af, at centraliseringen af uddannelserne også har en effekt på muligheden for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft udenfor de store byområder, som kan sikre det, han kalder “ordentlige velfærdstilbud i hele landet”.

“Hvis jeg nu bare tager et eksempel fra min egen hjemegn. Da man lukkede seminariet i Holbæk, der faldt andelen af lærere i Odsherred kommune med en læreruddannelse allerede efter fire år. Da seminaret lukkede, var der vel syv procent, der ikke havde en læreruddannelse. Det steg så til 27 procent på fire år.”

“Det er jo et ret markant skifte, og så kan man jo stille spørgsmålet, om man så som skatteborger i Odsherred Kommune får den samme undervisning af sine børn, som man ville få i en anden kommune.”

Læs også:
Flere kommuner tilbageruller centralisering af skolerne

“Det kan man jo godt stille et kritisk spørgsmålstegn ved, og derfor er øvelsen jo også at sikre, at velfærdsstaten er til stede i hele landet, og at man som borger, uanset hvor man bor, får de samme tilbud og i nogenlunde samme kvalitet.”

“Heldigvis er det blevet sådan, at biler er blevet billige”

Kaare Dybvad siger, at både udspillet om uddannelser, og et tilsvarende om transport, kommer indenfor det næste halve år.

“Målsætningen er, at landet rent fysisk skal hænge sammen, især med vejforbindelser. Der er mange, der tager offentlig transport i Danmark, men man må også erkende, at mange af dem, der gør det, bor omkring hovedstadsområdet og måske også omkring Odense, Aarhus og Aalborg, hvor der er velfungerende offentlig transport.”

“Men des længere du kommer ud på landet, jo mere besværligt er det. Men heldigvis er det blevet sådan, at biler er blevet billige. Det synes jeg er enormt positivt. Men det gør selvfølgelig også, at der er behov for en infrastruktur, der kan sikre, at de kan komme rundt.”

Ministeren erkender uopfordret, at ønsket om bedre veje til bilerne kan kollidere med ambitionerne på klimaområdet, men han sender et klart signal om, at han ikke vil ofre infrastrukturen i land-og yderkommunerne på den konto.

“Der kan også godt køre elbiler på motorveje – det behøves ikke være dieselhakkere alle sammen.”

Ministeren sætter ikke konkrete navne på de motorvejsstrækninger, som regeringen vil prioritere, men han bruger lokale eksempler som illustration af, hvor han ser problemerne.

“Det er selvfølgeligt forskelligt på tværs af landet. Hvis man tager til Frederikshavn, så er det ikke fordi de står og siger, at de vil have flere motorveje. De har en meget velfungerende motorvej.”

“Men hvis man tager til Næstved, og spørger Carsten (borgmester Carsten Rasmussen (S), red.) dernede, hvad ville du ønske dig, hvis du kunne ønske en ting? Så tror jeg han ville sige, at han godt kunne tænke sig at få bygget Næstved-Rønnede motorvejen. Tilsvarende har man samme ønsker andre steder i landet,” siger ministeren, og nævner også en mulig motortrafikvej til Ringkøbing som et konkret eksempel.
Vil forsvare det kommunale selvstyre
Et af de mest markante træk ved enhver indenrigsminister er, hvordan ministeren taler om det kommunale selvstyre. På den historiske skala har Danmark fået en indenrigsminister, som taler meget varmt for det kommunale selvstyre.

“Jeg tror det kommunale selvstyre er enormt stærkt, og vi har jo på tværs af de skandinaviske lande en ret unik model, som jeg ikke tror findes andre steder inden for Vesteuropa. “

“Det kommunale selvstyre er en meget skandinavisk ting, og jeg tror folk har en stor en meget stor tilknytning til deres kommune, fordi det er en tradition der går tilbage til 1841, da man lavede de første sogneindretninger. Og det betød, at du igennem mange år har opbygget en fornemmelse af kommunernes betydning, hvor eksempelvis regionerne – og også amterne før det – har folk jo en mere fjern relation til.”

“Kommunerne generelt er virkelig gode til at træffe hårde beslutninger”

“Når jeg så siger til nogle af mine kolleger inde på Christiansborg, at kommunerne skal have lov at bestemme lidt, så siger de: ‘Jo jo, men det er jo også nemt nok, når halvdelen af dem har en socialdemokratisk borgmester, og 3,3 millioner danskere bor i en socialdemokratisk styret kommune. Så er det jo nemt nok for en socialdemokrat at sige, at det må kommunerne styre’.”

“Den kritik forstår jeg jo godt, og jeg oplever også hvordan måske mindre partier, der ikke har meget stærk kommunal tilstedeværelse, de er mere interesserede i, at man fra Christiansborgs side laver en lovgivning med nogle skarpe kanter, hvor man har nogle helt klare grænser og helt klare mål:”

“Hvornår skal man det ene, hvornår skal man det andet? Hvilke nogle konkrete serviceydelser skal der gives, hvornår skal et område være på ghettolisten, og så videre.“

På spørgsmålet om, hvorfor ministeren tager den kamp, så kommer der en markant anerkendelse af kommunalpolitikerne.

“Jeg kender så mange borgmestre, som jeg har mødt både som minister og før det, og jeg synes at kommunerne generelt er virkelig gode til at træffe hårde beslutninger, og også tit bedre end man er på Christiansborg.”

“Og det handler om mange ting. Det handler først og fremmest – tror jeg – om, at man er meget orienteret mod at få hverdagen til at fungere, og at der er en relativt stærk samarbejdskultur i de fleste byråd. Og derfor tror jeg også, de er i stand til at træffe de beslutninger selv.”

Kaare Dybvad er også her meget klar på, at der vil opstå situationer, hvor han vil udfordre det kommunale selvstyre.

“Jeg ved jo også, at nogle af de krav som jeg bliver mødt med, og også nogle af de politiske ønsker jeg selv har, betyder, at man på nogle punkter vil tage noget af det kommunale selvstyre. Så håber jeg bare, at jeg også er i stand til at give noget igen på andre områder.”

Erkender behov for effektiviseringer

Landets borgmestre og KL har de seneste år været stadig mere kritiske over for en lind strøm af velfærdsløfter fra Christiansborg.

Logikken fra borgmestrene her er, at de ekstra penge, som de socialdemokratiske regeringen giver kommunerne ved de årlige økonomiforhandlinger, reelt kun dækker det demografiske pres og en opdrift i udgifterne på især det specialiserede socialområde.

Læs også:
Fremrykning af minimumsnormeringer giver nye udfordringer for kommunerne

Logikken i den kommunale verden er derfor, at de mange løfter om bedre velfærd til den enkelte og nye kommunale indsatser enten kræver flere penge fra staten, eller en opbakning fra regeringen og Folketinget til effektiviseringer ude i kommunerne.

“Vi gav 1,7 milliarder i den første kommuneaftale og 1,5 milliarder for den, der gælder for i år, og det ser vi som en opfyldelse af vores valgløfte. Det er jo ikke, fordi man høster mange store jubler af at sige til folk: ‘I kan få lov til at få det, som dækker jeres demografiske træk’, men det er jo en væsentligt bedre situation i sammenligning med, hvad de borgerlige gjorde. Men det er klart, at hvis man vil give flere penge til et område, så skal man finde det på sine egne budgetter.

Roser kommuner for effektiviseringer

Selvom Kaare Dybvad aldrig har siddet i et byråd, så var han lokalpolitisk aktiv i Holbæk igennem de år, hvor kommunen måtte gennemføre kraftige besparelser for at undgå at blive sat under administration af netop det Indenrigsministerium, han nu er øverste leder af.

Det var i perioden fra 2011-2017, hvor kommunerne fik så få penge ved kommuneaftalerne, at de fleste byråd skulle gennemføre besparelser blot for at sikre penge til at dække udgifterne til flere børn og ældre – det såkaldte demografiske træk.

“Dem, jeg kendte i byrådet, de sad og rev sig meget i håret over det. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at man så er lykkelig over ikke længere at skulle spare de penge, fordi der kan være andre steder, hvor man driver udgifterne op ad.”

“Det er jo ikke nemt at beslutte, at de gamle eller handicappede kun kan få gjort rent hver tredje uge”

Selvom Kaare Dybvad erkender, at kommunerne skal effektivisere for at hæve serviceniveauet, så afviser han mange borgmestres kritik af, at regeringen har oversolgt effekten af de ekstra penge til at dække det demografiske træk.

“Jeg synes ikke, at vi har oversolgt og sagt, at fordi vi følger det demografiske træk, så kan man lave guldbelægning på Algade. Men det er rigtigt, at der er en udfordring konstant, og jeg har stor respekt for de folk, som sidder i kommunerne og skal balancere de der ting ud.”

“Det kan jeg da også huske fra de diskussioner, vi havde i Holbæk. Det er jo ikke nemt at beslutte, at de gamle eller handicappede kun kan få gjort rent hver tredje uge. Det er ikke en nem beslutning at træffe, og det gnaver i den tillid, der er.”

S-regering sikrede udsatte kommuner flere penge

Kaare Dybvad understreger, at S-regeringen med udligningsreformen har sikret ekstra penge til en række af udsatte kommuner, som efter ministerens mening var blevet tvunget til at gennemføre besparelser, som gnavede i borgernes tillid til velfærdssamfundet.

“Udligningsreformen var jo et stort slagsmål. Vi lykkedes jo med det, modsat sidste gang man prøvede, hvor der var den borgerlige regering (VLAK-regeringens forsøg i foråret 2018 red.).”

“Der er mange steder, hvor man måske havde svært ved, på den økonomi man havde, at tilbyde borgerne en ordentlig serviceordning, at man fik mulighed for det, med den udligning.”

Da vi kalder de kommuner, som fik hjælp “fattige”, kommer der igen en af de nuancer, som er typiske for Kaare Dybvad.

“Jeg synes også det kan blive lidt karikeret, hvis man ser det som et spørgsmål om at hjælpe de fattige. Jeg betragter jo ikke en kommune som Aabenraa som fattig.”

Kaare Dybvad kan sin kommunalhistorie, og peger tilbage på, at det moderne udligningssystem blev født efter kommunalreformen i 1970, hvor Socialdemokratiet og De Konservative foretrak statslige refusioner for at finansiere de mange nye opgaver, som de nye og større kommuner fik, mens Venstre foretrak et udligningssystem, som blandt andet skulle sikre plads til større forskellighed.

“Der er jo noget sundt i, at man er forskellig på tværs af landet. Holstebro Kommune har samme antal idrætshaller som København på trods af, at København har elleve gange så mange indbyggere.”

“Odsherred kommune har otte biblioteker til 33.000 indbyggere, fordi man har en masse sommerhusgæster man gerne vil servicere også. Frederiksberg Kommune betaler aktivt for, at alt deres gadeudstyr bliver lavet i mørkegrøn, fordi det passer til deres profil – det vil man måske ikke gøre i mange andre steder.”

“På den måde er der jo nogle forskelle på tværs af landet, og det skal der jo være plads til. Jeg tror også, der er noget sundt i, at man prioriterer forskelligt. Men det må ikke være sådan, at den grundlæggende service er meget forskellig.”

“Man skal jo som borger kunne få sine børn i en ordentlig skole, og når man bliver gammel, skal man kunne komme på et ordentligt plejehjem. Hele vejen rundt skal man have den service, udover de regionale særpræg, som kan være imellem kommunerne.”

Flere penge er ikke altid løsningen

“Man kan heller ikke bare sige, at flere penge altid er løsningen,” siger ministeren og peger i den sammenhæng på S-regeringens frikommuneforsøg, hvor syv kommuner får mulighed for, at de mest vidtgående frikommuneforsøg, der hidtil er set på tre forskellige områder.

“Jeg er da forhåbningsfuld til, at man nogle steder kan komme frem til løsninger, der er bedre, men også er nemmere at administrere og billigere.”

Ministeren peger selv på, at der er en indbygget konflikt mellem ønsket om så lidt bureaukrati som muligt og kravet om, at der ikke sker fejl og ulykker.

“Jeg har lige været i samråd om byggeri og godkendelse af byggerier, fordi der er kritik af, at det er for bureaukratisk og for dyrt -og det er sådan set rigtig. På den anden side, er der en altan, der falder ned i Kolding med nogle mennesker på, og så siger folk, at der skal være et statsligt altantilsyn.”

“Det er politisk en svær nød at knække, og det er svært at stille sig det rigtige sted. Jeg tror grundlæggende på, at hvis man kunne styre alting selv lokalt, og folk var samvittighedsfulde, så ville vi få en mere effektiv offentlig sektor – men det er der jo også nogle, der ikke er.”

Kaare Dybvad understreger meget klart, at de nye frikommuneforsøg “sammenlignet med, hvad der har været tidligere, er meget vidtgående.”

“Jeg har selv fået nogle sager om bygningsregler op, blandt fra de kommuner, der har frikommuneforsøg med plejeområdet. Mine folk i ministeriet starter med at sige, ‘uh det skal vi passe på med’.”

” Jeg har sagt, at jeg vi skal give dem så vide rammer, som overhovedet muligt. Selvfølgeligt ikke sådan, at plejehjemmet futter af, og de gamle brænder inde. Men alt hvad der ikke har med den slags brandsikkerhed at gøre, da syntes jeg, at de skal have så vide rammer som overhovedet muligt, for at leve de her forsøg ud.”

Ministeren anerkender, at det havde været endnu mere vidtgående, hvis antallet af kommuner i frikommuneforsøget have været større.

“Men jeg synes nok, at vi har ramt en bredde i geografi, størrelse af kommunen og politiske farve, der gør, at vi kan trække nogle erfaringer ud, som vi kan bruge til at gøre det bedre.”

Umiddelbart vil resultaterne fra de syv kommuner først kunne medføre forandringer for andre kommuner i 2025.

“Jeg synes ikke det er så lang tid igen, hvis man ser på kommunale processer, Uden at være urimelige over for de tidligere frikommuneforsøg, selvom de vel blev indført i slutningen af nullerne, så er der ingen, der kan pege på meget store forandringer.”

Kaare Dybvad peger på, at hvis det eksempelvis lykkes at skabe en skole eller plejetilbud i frikommunerne, som fungerer godt og hvor styringen ligger lokalt, så vil det være ret vidtgående, at rulle det ud til hele landet.

Arbejder med at ændre paragraf 16-puljen

Som led i forliget om den kommunale udligning i foråret 2020 blev partierne enige om, at særtilskudspuljen for særligt vanskeligt stillede kommuner efter udligningslovens § 16 skulle hæves fra 200 millioner kroner til 350 millioner kroner.

“Jeg er jo ikke ude på at tale Lolland Kommune ned”

Kaare Dybvads forgænger på indenrigsministerposten, Astrid Krag, igangsatte allerede forrige år et arbejde for at undersøge muligheden for at give en større del af puljen som længere udviklingsaftaler med en række særligt vanskeligt stillede kommuner.

Det arbejde vil Kaare Dybvad fortsætte og sætte gang i en proces.

“Jeg synes, der er en særlig problemstilling med nogle af de hårdest ramte kommuner.”

Ifølge Kaare Dybvad er der en håndfuld kommuner, der ligesom Lolland er særligt hårdt ramt af sociale problemer.

“Jeg er jo ikke ude på at tale Lolland Kommune ned, og jeg har en stor kærlighed til den landsdel, som på grund af alle mulige konjunkturer og samfundsforhold er endt i en enorm besværlig situation.”

“Lolland Kommune har nogle særprægede udfordringer, som hænger sammen med en meget socialt belastet gruppe af borgere, som fylder mere der end i resten af landet. Der er det vigtigt, at vi også giver mulighed for at give dem mulighed for at drive deres kommune på en ordentlig måde.”

En logisk konsekvens af flere udviklingsaftaler vil være, at der bliver færre midler, som de øvrige kommuner kan søge om. I 2020 var der på trods af udligningsreformen ikke mindre end 54 kommuner, som mente at de var berettiget til puljen for ‘særligt udsatte kommuner’.

“Jeg har ikke lavet modellen endnu, men det er klart, det er jo ikke halvdelen af kommunerne, der er fattige. Og mange af kommunerne har jo også fået et større tilskud og en bedre økonomi efter udligningsreformen. Vi er på vej med at tage de diskussioner og sørge for, at det kan lande et ordentligt sted.”

50 S-borgmestre efter KV21 vil være en god bedrift

Kaare Dybvad sidder med sin nye tværgående rolle med et tungt ansvar for, hvordan Socialdemokratiet klarer sig til kommunevalget i november. På trods af gode meningsmålinger for partiet er Kaare Dybvad forsigtig med at love markant flere S-borgmestre.

“Hvis vi satte ny rekord med 50 S-kommuner, så vil det være en god bedrift for os”

“Socialdemokratiets højeste nogensinde har været 49 borgmestre, og vores nuværende er 47. Det kunne da være sjovt at sætte en ny rekord. Men det er sådan i Danmark, at cirka en fjerdedel er relativt sikre socialdemokratiske kommuner, og det samme gælder for Venstre, og så er der nogle kommuner, der er relativt sikre konservative. Så ligger der en 45 kommuner, som skifter. Selv hvis vi fik enestående valg, så ville der være nogle kommuner som Lemvig og Varde, der ikke sådan lige er til at vippe.” 

“Når jeg kigger ud over landskabet – så er der ikke mange kommuner, der er lige til at vippe. Men hvis vi satte ny rekord med 50 kommuner, så vil det være en god bedrift for os.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her