Tre kommuner går glip af 137 millioner på grund af udligningsklausul

Del artiklen:
I Hørsholm Kommune, her afbilledet ved Hørsholm Kirke, går borgerne fra 2022 glip af stort udligningstilskud, fordi partierne bag udligningsreformen inkluderede en særlig klausul i kriteriet for faldende folketal.
I Hørsholm Kommune, her afbilledet ved Hørsholm Kirke, går borgerne fra 2022 glip af stort udligningstilskud, fordi partierne bag udligningsreformen inkluderede en særlig klausul i kriteriet for faldende folketal. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Gentofte, Frederiksberg og Hørsholm kommuner ville få 137 millioner kroner fra kriteriet for faldende folketal i 2022, hvis ikke forligspartierne bag udligningsreformen havde inkluderet en særlig rigmandsklausul.

Af Peter Risager, [email protected]

Havde det ikke været for en lille bisætning i udligningssystemet, ville de tre konservativt ledede hovedstadskommuner, Gentofte, Frederiksberg og Hørsholm have indkasseret 137 millioner kroner i 2022 fra det såkaldte ‘kriterie for faldende folketal’.

I stedet får kommunerne et rundt nul fra kriteriet, fordi deres beskatningsgrundlag er for højt til, at kriteriet kan udløse udligningskroner til de tre kommuner. Det skriver NB-Økonomi.

Konkret hedder det i kriteriet for faldende folketal, at “Kriteriet er et gennemsnit af de seneste tre års opgjorte nedgange i befolkningstallet i kommuner, som i året har et beskatningsgrundlag pr. indbygger mindre end 125 pct. af det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger.”

Det betyder med andre ord, at uanset hvor stort nedgangen i befolkningstallet er i landets rigeste kommuner, så kan de ikke få del i kriteriet. Havde det ikke været for den særlige klausul, ville Gentofte have fået 69,4 millioner kroner, Frederiksberg Kommune 53 millioner, og Hørsholm Kommune 15,3 millioner fra kriteriet for faldende folketal i udligningen for 2022.

Det viser en ny beregning foretaget af NB-Økonomi på baggrund af friske folketal for første kvartal 2021, som bruges til at udregne kriteriet i udligningen for 2022.

Læs også:
35 kommuner får 1,6 milliarder kroner fra faldende folketal i 2022

Frederiksberg på grænsen

Frederiksberg kan potentielt stadig nå at indtræde i kriteriet i 2022. Det afhænger af, om deres beskatningsgrundlag i udligningen for 2022 kommer under 125 procent af landsgennemsnittet.

I 2021 ligger deres beskatningsgrundlag per indbygger på 252.168 kroner, mens grænsen for at ligge over 125 procent af landsgennemsnittet er 246.931 kroner. Det ville være en stor overraskelse, hvis kommunen indtræder i kriteriet fra 2022, men det kan ikke udelukkes, at kommunen på et tidspunkt kommer under grænsen, og dermed får del i kriteriet.

Gentofte og Hørsholm kommuner ligger markant længere fra grænsen med et beskatningsgrundlag per indbygger på henholdsvis 388.832 kroner og 361.648 kroner.

Ny klausul fra 2021

Det er med udligningsreformen fra foråret 2020, at man har indført reglen om, at kriteriet kun udløses, hvis man ikke har et skattegrundlag, der ligger over 125 procent af landsgennemsnittet. Allerede i udligningen for 2021 fældede det Gentofte Kommune, der ellers ville have fået i omegnen af 30 millioner kroner fra kriteriet.

Inden udligningsreformen var der ikke noget loft over, hvornår man kunne få tilskuddet, og både Gentofte og Frederiksberg fik henholdsvis 68 og 117 millioner kroner fra kriteriet om faldende i udligningen for 2020.

Læs også:
Så er det afgjort: Gentofte og Frederiksberg får udligningstilskud tiltænkt fattige kommuner

Tidligere havde det vakt kritiske røster på Christiansborg, at et kriterie, der egentlig var tiltænkt landets fattigste kommuner, også gav store millionbeløb til nogle af landets rigeste kommuner. 

Den tidligere Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag (S), fik rettet op på det med udligningsreformen, efter hun i efteråret 2019 havde sagt, at de store beløb til Frederiksberg og Gentofte Kommune var “ikke hensigtsmæssigt”. 

Det betyder nu, at de tre rige hovedstadskommuner må se langt efter de 137 millioner, de ellers kunne have indkasseret. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her