35 kommuner får 1,6 milliarder kroner fra faldende folketal i 2022

Del artiklen:

På baggrund af de nye folketal fra Danmarks Statistik, har NB-Økonomi udregnet, hvor meget hver kommune får i kriteriet om faldende folketal i udligningen for 2022. Se her, om din kommune vinder eller taber.

Af Peter Risager, [email protected]

35 kommuner skal deles om cirka 1,6 milliarder kroner fra kriteriet for faldende folketal i udligningen for 2022. Seks nye kommuner indtræder i kriteriet, som med al sandsynlighed får enhedsværdien for hvert kriteriehit til at falde en anelse.

Det viser en udregning foretaget af NB-Økonomi, som på baggrund af dagens offentliggjorte folketal for første kvartal 2021 har udregnet hver kommunes kriteriehit i 2022, samt hver kommunes forventede udgiftsbehov.

Tallene er præcis de samme, som Bolig- og Indenrigsministeriet bruger, når de i juni 2021 skal udregne kommunernes endelige udligning på baggrund af kriteriet for faldende folketal. Derfor er det kun det samlede udgiftsbehov, som kan få hver kommunes udligningsbeløb til at ændre sig en anelse fra dagens offentliggørelse til den endelige udligning.

Hvem, der er inde og ude af kriteriet, kan man ikke ændre på frem til offentliggørelsen af udligningen for 2022, og den del ligger derfor klart: Ingen kommuner falder ud af kriteriet, men seks nye kommuner indtræder i 2022 i forhold til udligningen for 2021.

Dermed er i alt 35 kommuner nu omfattet af tilskud fra kriteriet om faldende folketal. Et kriterie, som i forbindelse med udligningsreformen sidste forår udløste stor polemik både på grund af omlægningen af kriteriet, men i særdeleshed på grund af måden, man udregnede kommunernes tab og gevinster på i omlægningen.

Læs også:
Skjult korrektion har ændret effekt af udligningsreform for 33 kommuner

Landets femtestørste by har faldende folketal

Kriteriet gives primært for at kompensere de kommuner, der på grund af fraflytning og manglende tilflytning får stadigt sværere ved at få økonomien i kommunen til at hænge sammen.

Det overordnede billede på kortet er da også, at kriteriet i langt overvejende grad tildeles yderkommunerne og en håndfuld ø-kommuner. En lille gruppe kommuner rundt om København får dog også sneget sig med ind i kriteriet, hvor Albertslund med 30 millioner kroner henter flest penge fra faldende folketal blandt hovedstadskommunerne i 2022.

Også kommunen med Danmarks femtestørste by, Esbjerg Kommune, indtræder en smule overraskende i kriteriet for faldende folketal.

Igen i 2022 bliver Lolland den kommune, som får klart flest penge fra kriteriet, hvor de vil indkassere omtrent 185 millioner. Dermed får de næsten dobbelt så meget som Norddjurs Kommune, der med 94,7 millioner kroner i beregnet udligning indtager andenpladsen på listen over, hvem der får flest penge fra kriteriet.

Enhedsbeløb falder – sandsynligvis

Men selvom Lolland Kommune får langt flest penge fra kriteriet i 2022, så har de et fald i forhold til udligningen for 2021 på knap 15 millioner kroner. Det skyldes dels, at deres samlede kriterieværdi falder med 118, men også, at enhedsbeløbet per kriteriehit sandsynligvis falder.

Konkret udregnes det tildelte beløb fra kriteriet om faldende folketal som 0,62 procent af det samlede aldersmæssige udgiftsbehov. Det beløb divideres med det samlede antal kriteriehits for at få enhedsværdien per kriteriehit. Her er der indlagt et loft på 100.000 kroner, som kommunerne ramte i udligningen for 2021.

Men fordi antallet af kriteriehits generelt er steget, og flere nye kommuner er indtrådt i kriteriet, så falder enhedsbeløbet, fordi tælleren (antal kriteriehits) i regnestykket stiger. Derfor falder enhedsværdien per kriteriehit sandsynligvis til under 100.000 kroner. Ifølge NB-Økonomis udregninger vil det ligge på 98.325 kroner.

I alt er antallet af kriteriehits steget fra 13.893 i 2021-udligningen til 16.805 i 2022-udligningen. Det er en stigning i antal kriteriehits på 2.957.

Selvom antallet af kriteriehits er kendt, så er enhedsbeløbet behæftet med usikkerhed. Det skyldes, at det samlede aldersbestemte udgiftsbehov kan ændre sig. I denne udregning har vi blot PL-fremskrevet udgiftsbehovet. Det skyldes en antagelse om, at udgiftsbehovet ikke vil ændre sig væsentligt udover det. Derfor har vi udregnet det aldersbestemte udgiftsbehov til at stige fra 263,2 milliarder kroner i 2021 til 267,2 milliarder kroner i 2022.

Sandsynligvis vil det stige en anelse på grund af økonomiaftalen, men tilsvarende vil det også falde på grund af lavere udgifter til overførsler. Derfor er udgiftsbehovet for 2022 i artiklen her blot PL-fremskrevet. Men en stigning i det samlede udgiftsbehov vil sandsynligvis få enhedsbeløbet til at ramme 100.000. Omvendt vil et fald i udgiftsbehovet få det samlede enhedsbeløb til at falde.

Frederiksberg kan blive en joker

Som den nøjsomme kortlæser har opdaget, så er Frederiksberg ikke med i kriteriet for faldende folketal, selvom man her har en kriterieværdi i 2022 på 568. Det skyldes, at deres beskatningsgrundlag ligger over 125 procent af landsgennemsnittet, og derfor ikke får del i kriteriet.

Men Frederiksberg kan alligevel ende med at indtræde i kriteriet, hvis det gennemsnitlige beskatningsgrundlag på tværs af landet stiger mere end det gør i Frederiksberg Kommune. I 2021 har Frederiksberg Kommune et beskatningsgrundlag per indbygger på 252.168 kroner. Grænsen for at ligge over 125 procent af landsgennemsnittet er 246.931 kroner.

Derfor kan kommunen potentielt ende under 125%-grænsen og dermed indtræde i kriteriet. Det vil få det samlede antal kriteriehits til at stige, og give et tilsvarende fald i enhedsbeløbet. Samtidig vil det udløse omtrent 50 millioner udligningskroner til Frederiksberg Kommune.

FAKTA: Sådan udregnes kriteriet for faldende folketal i udligningen:

Kriteriet er et gennemsnit af de seneste tre år opgjorte nedgange i befolkningstallet i kommuner, som i året har et beskatningsgrundlag pr. indbyggermindre end 125 pct. af det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger. Nedgangen i befolkningstallet opgøres i hvert af de tre år for kommuner med en samlet nedgang i befolkningstallet over de seneste fem år, som summen af de årlige nedgange over den femårige periode. De tre år svarer til tilskudsåret 2021 samt de to de to foregående år. Nedgangen i befolkningstallet for tilskudsåret 2021 opgøres på baggrund af befolkningstallet i perioden 2015-2020, samt perioderne 2014-2019 og 2013-2018 i beregningen i befolkningstilbagegangen i de to foregående år.

Kilde: Meddelelse om Tilskud og Udligning 2021 til kommunerne

NB-Økonomi har gengivet beregningen, og i stedet brugt tal for perioden 2014-2019, 2015-2020 og 2016-2021 for at få kriterieværdien for 2022. Det beregnede udgiftsbehov for 2022 er sammenholdt med udgiftsbehovet i 2021-udligningen. Udgiftsbehovet er desuden ganget med 0,95 for at få det i udligningskroner frem for udgiftsbehov. 

Hvis du vil have adgang til det komplette regneark og se den bagvedliggende beregning for kriteriet for faldende folketal 2022, så send en mail til: [email protected]

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her