Ny lov kan flytte milliardbeløb mellem kommuner helt uden debat

Del artiklen:
Det er et relativt teknisk forslag fra skatteminister Morten Bødskov (S) der potentielt kan flytte et milliardbeløb mellem kommunerne.
Det er et relativt teknisk forslag fra skatteminister Morten Bødskov (S) der potentielt kan flytte et milliardbeløb mellem kommunerne. - Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Hverken skatteministeren eller KL har gjort Folketinget opmærksom på, at et lovforslag kan flytte et milliardbeløb mellem kommunerne. Ingen har undersøgt det præcise beløb.

Af Arne Ullum, [email protected]

Folketingets skatteudvalg er netop nu igang med at behandle en lov, der potentielt kan flytte rundt på et milliardbeløb mellem kommunerne, uden at politikerne er blevet gjort opmærksomme på det. Officielt er det en teknisk lov om  “ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love”.

Men reelt er der tale om indførelsen af et helt nyt grundlag for beregning af dækningsafgift, som kan rykke rundt på et milliardbeløb mellem by- og landkommuner fra 2028, når en særlig fastfrysning af de enkelte kommuners provenu fra dækningsafgiften stopper.

Hvis de nye regler eksempelvis udvider grundlaget for opkrævning af dækningsafgift i bykommunerne med en tredjedel, så vil vil bykommunerne fra 2028 kunne få en ekstra indtægt på omkring en milliard kroner, og heraf vil København få langt den største del.

En vækst i grundlaget for dækningsafgiften er meget værdifuld for den enkelte kommune, fordi dækningsafgift på private virksomheder ikke er omfattet af kommunal udligning.

Pengene vil på grund af teknikken i statens finansiering af kommunerne komme fra alle kommuner i forhold til folketallet, og dermed vil land- og yderkommunerne groft set tabe omkring en halv milliard kroner, hvis den nye vurderingsmetode især gavner hovedstadskommunerne. 

Det vil i givet fald svare til en markant reduktion af den ekstra udligning, som Folketinget vedtog med reformen af den kommunale udligning sidste sommer. Her blev der flyttet cirka to milliarder kroner fra de rige bykommuner til de fattige yder- og landkommuner.

Ingen – hverken Skatteministeriet eller partierne i Folketinget – har ifølge de tilgængelige dokumenter overvejet effekten af loven på den økonomiske ulighed mellem kommunerne. Det er ikke nævnt med et ord i lovens bemærkninger, og ikke et eneste af de tyve spørgsmål har fokus på at få afklaret effekten på kommunetyper.

Hvis ændringen mod forventning skulle få den modsatte effekt, at grundlaget for dækningsbidraget relativt er uændret eller faldende i bykommunerne og stigende i land- og yderkommunerne, så vil effekten være stort set nul. Det skyldes, at land- og yderkommunerne typisk ikke opkræver dækningsafgift, fordi man her skal kæmpe hårdere for at tiltrække virksomheder.

Effekten på kommunerne ikke nævnt med et ord

Det centrale i lovforslaget er, at man fundamentalt ændrer grundlag for kommunernes opkrævning af den særlige dækningsafgift hos erhvervslivet, som sidste år indbragte 37 kommuner ialt 3,1 milliarder kroner. De resterende kommuner opkræver ikke dækningsafgift.

Hidtil er dækningsafgiften blevet beregnet af værdien af bygningerne til erhvervsformål. Den udregning har i mange år været kritiseret for at være meget usikker, fordi den i praksis er regnet ud ved, at man har taget den skønnede værdi af ejendommen og trukket den skønnede værdi af grunden fra – men begge værdier har været meget usikre og dermed har man fået et grundlag, som er endnu mere usikkert.

I fremtiden vil dækningsbidraget blive opkrævet alene af grundværdierne, og de vil blive fastsat som en procentdel af den værdi, som grunden ville have, hvis der blev bygget boliger på grunden.

Læs også:
Ny lov kan udløse kæmperegninger til enkelte virksomheder

Umiddelbart vil det betyde, at kommuner med meget høje grundpriser vil få et større grundlag for at udskrive dækningsafgifter. Men reelt skal man se på forholdet mellem værdien af grundene og bygningerne. Spørgsmålet er derfor, om erhvervsbygningerne i eksempelvis hovedstadskommunerne har været relativt højere eller lavere vurderet end i land- og yderkommunerne.

I og med at de hidtidige vurderinger har været helt upålidelige, så er der formentligt ingen som kender det præcise svar, og det fremgår hverken af lovforslagets bemærkninger eller nogen af de tyve spørgsmål, som der er stillet til loven.

Derudover er det også helt uklart, hvordan de nye vurderinger vil påvirke det hidtidige loft på dækningsafgiften på 10 promille. Frem til 2028 skal de enkelte kommuners dækningsafgift fastlåses, så kommunes provenu fra dækningsafgiften er uændret.

KL har ikke nævnt risikoen for øget ulighed med et ord

Men fra 2028 vil kommunerne igen kunne ændre på dækningsafgiftspromillen. Hvis de nye vurderinger betyder, at grundlaget for beregningen af dækningsafgiften i hovedstadskommunerne stiger kraftigt, så vil kommunerne frem til 2028 blive tvunget til at sænke deres dækningsbidragssats markant.

Afhængig af, om og hvor meget loftet på de ti promille ændres, så vil det give hovedstadskommunerne plads til at hæve deres dækningsafgift markant efter 2028 og dermed få store ekstraindtægter.

Kommunernes interesseorganisation, KL, forholder sig i sit høringssvar primært til “kommunale merudgifter til bl.a. tilretninger af it-systemet ESR, borgerhenvendelser og manuel sagsbehandling mv.” og nævner ikke med et ord, at det nye beregningsgrundlag for dækningsafgiften kan forrykke den økonomiske balance mellem kommunerne.

“Særdeles uklart” hvad der sker efter 2028

Det har skatteeksperterne hos Dansk Erhverv til gengæld gennemskuet, og de skriver i deres høringssvar, at “de økonomiske konsekvenser ved omlægningen er uoplyste, og det er i særdeleshed uklart, hvad der kommer til at ske med beskatningen efter 2028”.

Men hverken skatteeksperterne hos Dansk Erhverv eller Dansk Industri tør spå om, hvilke virksomheder der vil opleve stigende og faldende skatter, og dermed heller ikke hvilke kommuner som vil opleve stigende og faldende indtægter fra dækningsafgiften, når den midlertidige fastfrysning af dækningsafgiften ophører i 2028.

“At skulle lægge hånden på kogepladen og komme med nogle forudsigelser om det her er godt nok svært,” siger Jacob Bræstrup fra Dansk Industri. Han peger på, at skatteministeren tidligere har afvist at garantere, at enkelte virksomheder ikke får mangedoblet deres dækningsafgift.

Som du kan læse i artiklen om effekten for erhvervslivet, så kræver DI derfor, at de enkelte virksomheder skal beskyttes bedre mod kæmpe store ekstraregninger gennem overgangsordninger.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her