Flere kommuner tilbageruller centralisering af skolerne

Del artiklen:
Tølløse Skole i Holbæk Kommune. Tidligere var skolen under en fælles ledelse sammen med fem andre skoleafdelinger, men nu har skolen igen fået egen ledelse og egen skolebestyrelse som en del af kommunens nye skolestruktur.
Tølløse Skole i Holbæk Kommune. Tidligere var skolen under en fælles ledelse sammen med fem andre skoleafdelinger, men nu har skolen igen fået egen ledelse og egen skolebestyrelse som en del af kommunens nye skolestruktur. - Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Efter mange år med lukning af de små skoler og sammenlægning af ledelse og administration, ruller flere kommuner nu skolernes centralisering tilbage.

Af Peter Risager, [email protected]

Flere kommuner arbejder på at decentralisere skolerne og åbner nye skoler eller tilbageruller centralisering af både ledelse og de små skoler.

Det sker efter flere år, hvor de små skoler i stigende grad er forsvundet fra landkortet, og mange beboere i landdistrikterne har måttet se længere efter den nærmeste folkeskole.

Nu viser erfaringen i flere kommuner, at der er meget begrænsede besparelser ved at sammenlægge ledelse og administration, hvis man alligevel ikke kan lave klassesammenlægninger. Derfor er flere kommuner kommet frem til, at skolesammenlægning ikke har nogen mærkbar økonomisk gevinst, medmindre det kan medføre klassesammenlægninger.

Holbæk Kommune er i gang med en omlægning af skolestrukturen, som man besluttede i forbindelse med budgetlægningen for 2021. Det centrale er, at kommunens fire folkeskoler lægges om til 11 folkeskoler. Der opføres ikke nye matrikler, men ledelsen og bestyrelsen decentraliseres, så hver af de 11 skoler bliver en skole under eget navn med egen ledelse og egen skolebestyrelse.

Der er mellem tre og seks afdelinger under hver af de nuværende fire skoler i Holbæk Kommune. Det bliver nu lavet om til, at seks skoler kun har en enkelt afdeling, mens de resterende fem skoler har to eller tre mindre afdelinger, som er slået sammen under en fælles ledelse.

I omstruktureringen skærer man et ledelseslag væk, så der fremover vil være en leder på hver af de 11 skoler, og herefter et antal pædagogiske ledere afhængigt af skolens størrelse. Tidligere var der også en daglig leder på hver af kommunens 18 skoleafdelinger.

Derfor vurderer Holbæk Kommune, at en decentralisering af ledelsen ikke vil medføre øgede ledelsesudgifter, fordi man kan fjerne et ledelseslag.

Flere kommuner har decentralisering i tankerne

I Skanderborg Kommune har man ligeledes haft skolestrukturen på bordet i slutningen af 2020. Her har man vedtaget ikke at lukke to mindre skoler, som det ellers var planen, og samtidig vil man etablere en ny, mindre skole, som skal rumme 0.-6. klasse.

Samtidig ser man nærmere på nye potentialer for omlægning af skolestrukturen, hvor man har igangsat en analyse af det potentielle gevinster ved en omlægning af strukturen i skolernes ledelse.

I Silkeborg Kommune har man i april 2019 lavet en større analyse af en sammenlægning af skolestrukturen. Den viser både positive og negative konsekvenser ved skolesammenlægningen. En interessant konklusion fra analysen er, at der ikke umiddelbart er nogle økonomiske gevinster ved at sammenlægge skolerne i Silkeborg Kommune.

Konkret står der i analysen fra Silkeborg, at: “skoleledelserne og skolebestyrelserne giver klart udtryk for, at der er ikke nogen økonomisk gevinst ved at slå matrikler sammen. Skolerne kan højst sparre lidt på vejlederfunktion, mængdeindkøb og sekretærhjælp. Men til gengæld er der ekstra transportudgifter.”

Odder vil også være med

I Odder Kommune gennemførte man en omstrukturering af skoleområdet i 2017, hvor man slog flere skolers ledelse sammen under én, men beholdt matriklerne og skolerne.

Nu ser byrådsmedlemmer fra Konservative, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti i Odder Kommune gerne, at man genovervejer den omlægning. 

Det konservative byrådsmedlem i kommunen, Martin Mikkelsen, mener, at skolerne mangler ledelse efter centraliseringen, og at omlægningen har haft flere negative effekter.

“Der er kommet en evaluering af styrelsesvedtægterne, hvor vi kan se, at skolerne råber efter ledelse – især på de små landsbyskoler,” siger han.

Han mener, at det kan være en udfordring for både lærere og lederne, at enkelte lærere skal administrere fire forskellige skoleafdelinger med hver deres tanker, idéer og kultur, og han mener derfor, at flere gode initiativer bliver bremset, fordi ledelsen er for langt væk fra de enkelte lærere.

Samtidig frygter han, at samarbejdet mellem skole og forældre er blevet svagere, fordi man ikke har samme tilknytning til den centrale ledelse, som man har til den lokale skole.

“Jeg kunne godt frygte, at næste gang der er valg til skolebestyrelserne, vil det være svært at få valgt forældre ind i skolebestyrelsen,” siger han. 

Derfor håber han på, at Odder Kommune kan skele til Holbæk, og han ser gerne, at Odder også lægger mere ansvar ud på de lokale skoler, og kan lave en lignende omstrukturering. 

“Der er nogle ting hvor man ikke kan sammenligne én til én, men overordnet tror jeg vi har nogle af de samme udfordringer med centralisering, som de har i Holbæk,” siger Martin Mikkelsen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her