Minister vil kompensere kommuner med 110 mio. kr. for KMF-kaos

Del artiklen:
Sundhedsminister Magnus Heunicke vil betale et ukendt antal kommuner 109,7 millioner kroner for at lukke striden om den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) i 2019.
Sundhedsminister Magnus Heunicke vil betale et ukendt antal kommuner 109,7 millioner kroner for at lukke striden om den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) i 2019. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Minister vil give et ukendt antal kommuner i alt 110 millioner kroner for at lukke sagen om kaos i afregningen af KMF i 2019. Men ministeren hemmeligholder både udregningen og fordelingen mellem kommunerne.

Af Arne Ullum, [email protected]

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil forsøge at lukke balladen om kaos i afregningen af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet KMF for 2019 ved at give en række kommuner i alt 109,7 millioner kroner.

Samtidig slipper de kommuner, som har betalt for lidt, for at at få en ekstraregning.

Dermed forsøger ministeren at lukke en sag, som grundlæggende handler om, at staten har opkrævet kommunerne cirka 22 milliarder kroner på et grundlag, som viste sig at være meget lemfældigt og fyldt med fejl.

Det fik i foråret 2019 den daværende VLAK-regering til at annullere systemet og i stedet opkræve kommunerne efter det beløb, som de havde lagt ind i budgettet.

Dermed blev kommuner med en optimistisk budgettering belønnet for deres underbudgettering, mens forsigtige kommuner blev straffet for at have overbudgetteret udgiften. Helt galt gik det for nogle kommuner, som havde brugt en overbudgettering af KMF’en som en samlet reserve buffer typisk for hele ældre- sundhedsområdet. 

Tilliden til afregningen af KMF forsvandt efter NB-Økonomi i efteråret 2018 og foråret 2019 kunne afsløre, at dataene bag den store regning til kommunerne var baseret på data, som var fyldt med fejl og systematisk forkerte for mange kommuner.

Læs også:
Kortlægning afslører, at centrale data bag kommuners betaling af 20 mia. har været helt tilfældige

Efterregulering baseres på skøn

Ifølge et aktstykke til Folketingets Finansudvalg vil ministeren fordele pengene, så “kommunerne i praksis bliver kompenseret for den andel af det fastlåste niveau, der ligger udover 1,5 pct., hvad de burde betale givet deres skønnede aktivitet.”.

Ministeren oplyser lidt usædvanlig ikke, hvordan ministeriet er kommet frem til de 109,7 millioner kroner, og heller ikke hvordan man vil fordele pengene til kommunerne.

Det er dog værd at bemærke, at ministeren taler om kommunernes “skønnede aktivitet”. Ifølge loven skulle kommunerne betale KMF i forhold til, hvor ofte deres borgere blev indlagt på hospitalet og hvor dyre behandlinger de modtog – altså helt konkrete data.

Læs også:
Kortlægning afslører, at centrale data bag kommuners betaling af 20 mia. har været helt tilfældige

Det system brød sammen i 2019 efter NB-Økonomi kunne fortælle, hvordan de enkelte sygehuse havde forskellig registrering af, hvornår en patient var indlagt, og i det mest absurde eksempel, at en tur i en elevator på Thisted Sygehus kunne udløse en ekstra regning til eksempelvis Morsø kommune på flere tusinde kroner. Årsagen var, at patienten i elevatoren rent datamæssigt blev overflyttet fra Thisted Sygehus i stueetagen til Aalborg Sygehus på første sal.

Læs også:
Her er socialudvalgsformanden, som fandt fejl i hospitalsdata

Formuleringen i aktstykket skal formentligt læses sådan, at det stadig ikke er lykkedes Sundhedsdatastyrelsen at tilvejebringe korrekte og brugbare data til beregning af KMF’en, og at man derfor ikke kan beregne, hvor meget kommunerne har betalt for meget eller for lidt, men alene skønne det ud fra nogle parametre.

Venstre kræver kommunefordelte tal

Efterreguleringen blev aftalt i forbindelse med indgåelsen af det store forlig om den kommunale udligning i foråret 2020. Men meget tyder på, at hverken sundhedsminister Magnus Heunicke eller fungerende finansminister Morten Bødskov (S), har sikret sig opbakning hos Venstre inden de fremsendte beslutningsforslage til Finansudvalget.

Venstre har allerede sendt tre spørgsmål til sundhedsministeren, som alle afslører en potentiel politisk konflikt om sagen.

Venstre kræver således at få oplysninger om:

  • De nærmere overvejelser og begrundelser for den af regeringen valgte kompensation, hvor kommunerne med den valgte kompensation ”i praksis vil blive kompenseret for den andel af det fastlåste niveau, der ligger udover 1,5 pct., hvad de burde betale givet deres skønnede aktivitet?

  • Hvilke kommuner, der som konsekvens af aktstykket ikke vil opleve en efterregulering, der fuldt ud modsvarer den øgede betaling?

Derudover vil Venstre have en status på “det aftalte mellem aftaleparterne i udligningsreformen om, at ‘aftaleparterne inddrages i det videre arbejde med ændringer i den fremadrettede indretning af den kommunale medfinansiering’?”