Så meget blev hver kommune overkompenseret for ikke-forsikrede ledige

Del artiklen:

Se i artiklen her, hvordan kommunernes overkompensering på omtrent 1,5 milliarder til ikke-forsikrede ledige fordeler sig på tværs af landet, baseret på nye tal for ledigheden i 2020.

Af Peter Risager, [email protected]

Kommunerne har nydt godt af midtvejsreguleringen til ikke-forsikrede ledige, fordi de ikke har haft nær så voldsom en stigning i ledigheden, som man forudsatte i økonomiaftalen fra maj 2020. Derfor står kommunerne til et samlet plus på omtrent 1,5 milliarder kroner.

Opgørelsen kommer på baggrund af nye ledighedstal fra Danmarks Statistik for december 2020, som gør, at vi nu har det fulde overblik over ledighedsudviklingen i hver kommune i 2020.

Stigningen i særligt kontanthjælpsmodtagere, som er den største gruppe blandt de ikke-forsikrede ledige, endte med at blive væsentligt lavere, end man forventede på det tidspunkt, man indgik økonomiaffalen, hvor kommunerne fik 3,4 milliarder til at dække stigningen i ikke-forsikrede ledige.

Til gengæld udgør den største udgiftsstigning til den ledighedsgruppe, som midtvejsreguleringen skulle kompensere for, stigningen i sygedagpengemodtagere. Her var der særligt i tredje kvartal en stor stigning i antallet på tværs af kommunerne.

Sygedagpengemodtagere i fjerde kvartal 2020 er endnu ikke offentliggjort, og alt efter om antallet stiger eller falder, kommer kommunernes resultat til at se lidt anderledes ud.

Flere vestsjællandske kommuner i bund

Selvom kommunerne samlet set er overkompenseret for godt 1,5 milliarder, så er det ikke alle kommuner, der har kunnet nyde lige godt af midtvejsreguleringen. I bunden af listen ligger Helsingør Kommune, der er blevet overkompenseret med 7,8 millioner, svarende til 124 kroner per indbygger.

Herefter følger en række vestsjællandske kommuner, som er blevet væsentligt hårdere ramt af stigningen i ikke-forsikrede ledige samt sygedagpengemodtagere end landsgennemsnittet.

I den anden ende af listen ligger flere jyske kommuner, men kun to kommuner, Samsø og Læsø kan ligefrem bryste sig af at have haft et fald i antallet af ikke-forsikrede ledige og sygedagpengemodtagere. Her er tallene dog så lave, at meget få personer, der kommer ind og ud af ledighedskøen, flytter resultatet mærkbart.

Se i kortet her, hvor meget din kommune er blevet overkompenseret ved midtvejsreguleringen i forhold til den reelle stigning i ikke-forsikrede ledige.

Flere forbehold

Der skal tages en række forbehold ved tallene, og de rammer derfor ikke præcist for hver kommune.

Først og fremmest har Danmarks Statistik endnu ikke tal på sygedagpengemodtagere for fjerde kvartal 2020. Derfor er det årlige gennemsnit regnet med udgangspunkt i årets første tre kvartaler.

Dernæst skal det bemærkes, at midtvejsreguleringen også skulle gå til at dække stigende administrationsudgifter, som heller ikke er offentliggjort endnu. Derfor bliver kommunernes overkompensering reelt set lidt lavere, når stigende administrationsomkostninger medregnes.

Udover det, har Danmarks Statistik sammen med offentliggørelsen gjort opmærksom på, at på grund af skiftende IT-systemer er 13 kommuners tal for kontanthjælpsmodtagere blevet fremskrevet, fordi de ikke var blevet indrapporteret korrekt.

Konkret skriver Danamrks Statistik sammen med offentliggørelsen, at:

“Som følge af kommunernes overgang fra gammelt (KMD Aktiv) til nyt (KY) indberetningssystem, mangler der pt. oplysninger om de ledige kontanthjælpsmodtagere fra 13 kommuner for december. Derfor har Danmarks Statistik valgt at forlænge ledighedsforløbene for de ledige kontanthjælpsmodtagere for disse kommuner. For ti af kommunerne er ledighedsforløbene forlænget fra 1. oktober til 31. december, mens det for de resterende tre kommuner har været nødvendigt at forlænge forløbene fra 31. august til 31. december. I august 2020 udgjorde de ledige kontanthjælpsmodtagere fra de 13 kommuner 2,2 pct. af landets samlede bruttoledighed.”

FAKTA- Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi i Danmarks Statistik hentet tal for ikke-forsikrede ledige fra hver måned i 2019 og 2020. Her har vi fundet et årligt gennemsnit for hvert af de to år. 

Dernæst har vi fundet tal for antallet af sygedagpengemodtagere for 2019 og 2020, og fundet et årligt gennemsnit. Her er gennemsnittet for 2020 forbundet med betydelig usikkerhed, fordi der endnu ikke foreligger data for fjerde kvartal 2020. 

For de to opgørelser har vi fundet stigningen fra gennemsnittet i 2019 til gennemsnittet i2020. Den stigning har vi ganget med den gennemsnitlige ydelse på landsplan efter statsrefusion. 

Derefter har vi fundet hvad hver kommune fik i midtvejsregulering til at dække stigningen i udgifter til ikke-forsikrede ledige i 2020, hvor de samlet fik 3,4 milliarder. 

Slutteligt har vi taget stigningen i udgifter til ikke-forsikrede ledige og sygedagpengemodtagere for hver kommune og fratrukket indtægten fra midtvejsreguleringen. Resultatet har vi divideret med hver kommunes folketal, og har dermed fundet hver kommunes resultat fra midtvejsreguleringen i kroner per indbygger.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her