Kommunerne overkompenseret med omtrent 1,5 milliarder

Del artiklen:
Da regeringen og KL indgik økonomiaftale i slutningen af maj 2020, havde der været en kraftig vækst i ledigheden tre måneder i træk. Herefter faldt ledigheden igen, så kommunerne endte med at blive overkompenseret for over 1,5 milliarder.
Da regeringen og KL indgik økonomiaftale i slutningen af maj 2020, havde der været en kraftig vækst i ledigheden tre måneder i træk. Herefter faldt ledigheden igen, så kommunerne endte med at blive overkompenseret for over 1,5 milliarder. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Stigningen i ikke-forsikrede ledige i 2020 var væsentligt lavere end forventet i økonomiaftalen, viser endelige tal for 2020. Dermed blev kommunerne voldsomt overkompenseret ved midtvejsreguleringen.

Af Peter Risager, [email protected]

Kommunerne kan glæde sig over, at stigningen i ikke-forsikrede ledige i 2020 endte med at blive væsentligt lavere end man havde forudsagt i økonomiaftalen, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Resultatet er, at kommunerne blev overkompenseret med cirka 1,5 milliarder.

Dermed betyder den endelige opgørelse over antallet af ikke-forsikrede ledige i 2020, at kommunernes beskæftigelsesøkonomi trods usikre tider er ekstra godt rustet på vej ind i 2021.

Det særlige ved midtvejsreguleringen til ikke-forsikrede ledige er, at når først pengene er betalt til kommunerne, så skal de som udgangspunkt ikke efterreguleres. Dermed kan de samlet cirka 1,5 milliarder sættes direkte ind på kommunekontoen.

Konkret fik kommunerne 3,4 milliarder kroner ved midtvejsreguleringen i maj 2020 til at dække de stigende udgifter til et stigende antal ikke-forsikrede ledige og sygedagpengemodtagere i 2020. Men stigningen endte ikke med at blive tilnærmelsesvist så høj, som man havde forventet i aftalen.

Derfor er alle kommuner ifølge NB-Økonomis opgørelse blevet overkompenseret med mindst 100 kroner per indbygger, og flere kommuner er blevet overkompenseret med over 400 kroner per indbygger, på grund af den beskedne ledighedsstigning.

Læs også:
Så meget blev hver kommune overkompenseret for ikke-forsikrede ledige

Aftalen kom på et hændeligt tidspunkt

Dermed viser opgørelsen også, at det var heldigt for kommunerne, at KL’s formandsskab, Martin Damm og Jacob Bundsgaard, satte sig til bords med regeringen for at forhandle midtvejsreguleringen netop i maj sidste år.

Her havde der flere måneder i træk været en alarmerende høj stigning i både sygedagpengemodtagere, men i særdeleshed kontanthjælpsmodtagere.

Allerede måneden efter aftalen blev indgået faldt antallet af kontanthjælpsmodtagere igen, og faldet fortsatte over sommeren. Trods nedlukningerne i efteråret, viser tallene fra Danmarks Statistik, at antallet af kontanthjælpsmodtagere slet ikke kom op på niveauet fra foråret.

Derfor blev den samlede stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere kun relativt lille i 2020 i forhold til 2019, og slet ikke så høj som man forventede, da man blev enige om midtvejsreguleringen. Faktisk havde kommunerne samlet set kun stigende udgifter til området på omkring 200 millioner, afhængigt af hvilken ydelse og refusionssats man regner med.

Til gengæld er antallet af sygedagpengemodtagere steget ret kraftigt i 2020, og kommunerne ender med ekstraudgifter til området på omkring 1,4 milliarder kroner, alt efter hvordan de endelige tal for sygedagpengemodtagere, som endnu ikke er offentliggjort, falder ud.

Dermed lander kommunernes samlede stigning i udgifterne til området i 2020 på cirka 1,7 milliarder, som kun er halvdelen af beløbet på 3,4 milliarder, som kommunerne fik i midtvejsregulering.

Det skal dog nævnes, at opgørelsen ikke medregner administrationsudgifter til håndteringen af ikke-forsikrede ledige, fordi vi ikke kender dem endnu. Her har der sandsynligvis været en stigning, men selv hvis man sætter 200 millioner kroner af til administration, svarende til en stigning på cirka 5 procent, ender kommunerne med et solidt plus på 1,5 milliarder fra midtvejsreguleringen.

Ingen efterregulering

Det særlige ved kompensationen til ikke-forsikrede ledige er, at beløbet ikke efterreguleres, i modsætning til mange andre statslige tilskud.

Derfor kan kommunerne lune sig på de ekstra cirka 1,5 milliarder, og bruge dem til at sætte ekstra hårdt ind på den stigning i ledigheden, som er på vej som et resultat af vinterens store nedlukning.

Ved midtvejsreguleringen fik kommunerne også 5,5 milliarder til at dække stigningen i forsikrede ledige. Umiddelbart tyder det på, at også den midtvejsregulering ligger i den høje ende. Det har dog ikke samme betydning for hverken staten eller kommunerne under ét, fordi det beløb udsættes for en efterregulering, når kommunernes endelige regnskab for 2020 ligger klar.

FAKTA- Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi i Danmarks Statistik hentet tal for ikke-forsikrede ledige fra hver måned i 2019 og 2020. Her har vi fundet et årligt gennemsnit for hvert af de to år. 

Dernæst har vi fundet tal for antallet af sygedagpengemodtagere for 2019 og 2020, og fundet et årligt gennemsnit. Her er gennemsnittet for 2020 forbundet med betydelig usikkerhed, fordi der endnu ikke foreligger data for fjerde kvartal 2020. 

For de to opgørelser har vi fundet stigningen fra gennemsnittet i 2019 til gennemsnittet i2020. Den stigning har vi ganget med den gennemsnitlige ydelse på landsplan efter statsrefusion. 

Derefter har vi fundet hvad hver kommune fik i midtvejsregulering til at dække stigningen i udgifter til ikke-forsikrede ledige i 2020, hvor de samlet fik 3,4 milliarder. 

Slutteligt har vi taget stigningen i udgifter til ikke-forsikrede ledige og sygedagpengemodtagere for hver kommune og fratrukket indtægten fra midtvejsreguleringen. Resultatet har vi divideret med hver kommunes folketal, og har dermed fundet hver kommunes resultat fra midtvejsreguleringen i kroner per indbygger, 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her