Minister udskyder analyse af udligning igen

Del artiklen:
Den nye indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) må endnu engang udskyde offentliggørelsen af en mulig uhensigtsmæssighed i det nye udligningssystem vedr. opgørelse af folketallet.
Den nye indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) må endnu engang udskyde offentliggørelsen af en mulig uhensigtsmæssighed i det nye udligningssystem vedr. opgørelse af folketallet. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau

Regeringen lovede analyse af negative effekter af udligningsreform senest til nytår. Nu erkender minister ny forsinkelse og at den først kommer “i det tidlige forår”.

Af Arne Ullum, [email protected]

Medlemmerne af Folketingets Social- og Indenrigsudvalg kiggede i juleferien forgæves i indbakken efter den analyse af mulige negative effekter af udligningsreformen, som de ellers var blevet lovet inden årsskiftet.

Nu erkender den nye indenrigs-og boligminister, Kaare Dybvad (S), i et svar til Folketinget, at analysen er forsinket og ikke kommer før i det “tidlige forår”. Forsinkelsen skyldes ifølge ministeren blandt andet, at det har været meget tidskrævende at “etablere et større datasæt til brug for beregninger i udligningen”.

Forsinkelsen kan ifølge Venstres indenrigsordfører Anni Matthiesen, der havde rejst sagen, skabe frygt for, at kommunerne begynder at fravælge institutionstilbud til deres borgere i andre kommuner. Det skyldes, at det nye udligningssystem i modsætning til det gamle har den konsekvens, at kommunerne taber kommunal udligning, hvis en borger får bopæl i en anden kommune – og det gælder også selvom kommunens stadig skal betale for opholdet.

Læs også:
Forstå på tre minutter: Derfor gør udligning det mere attraktivt at have borgere i egen kommune

“Det svar indeholder det, jeg frygtede, at analysen bliver skubbet endnu engang. Jeg er bange for, at der kommer til at gå for lang tid, og at man derfor risikerer, at kommunerne begynder at spekulere i det, og undlader at tilbyde en institutionsplads udenfor for egen kommunegrænse, og dermed ikke tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for borgeren,” siger Anni Matthiesen.

Hun vil derfor “skrive ind i sin kalender”, at hun første marts skal rykke ministeren for et svar igen.

Tidsfristen skrider og skrider

Det er nu anden gang, at regeringen må meddele Folketinget, at den ikke kan overholde de løfter, som den gav i forbindelse med vedtagelsen af udligningsreformen i juni 2020.

Regeringen måtte afgive løftet om en større analyse af området inden årsskiftet, fordi en række af ordførerne blev bekymret for effekten af det nye udligningssystem efter en række kritiske artikler her på NB-Økonomi.

Læs også:
Botilbud i nabokommuner koster hjemkommuner flere milliarder om året

Samtidig udskød ministeren nedlæggelsen af et lovkrav om den såkaldte paragraf fire registrering i folkeregisteret til årets udgang.

Det er en særlig registrering, som gør det nemmere for kommunerne at sende de korrekte regninger for mellemkommunale refusioner til hinanden. Fra nytår er denne registrering ikke længere obligatorisk, og derfor er kommunerne i gang med at opbygge nye administrative procedurer – enten i form af manuelle arbejdsgange eller automatiserede IT-programmer, som flere private konsulentfirmaer tilbyder.

Læs også:
Opgør med betalingskommuner kan udløse administrativt kaos i mange kommuner

Regeringens løfte om en analyse inden nytår fremgår direkte af betænkningen til loven.

“Det noteres, at ministeren vil indkalde aftalepartierne til en første drøftelse af status for arbejdet i november 2020 og sikre, at partierne vil få en grundig gennemgang af analysen, når den foreligger senest ved årsskiftet. Samtidig vil analysen blive offentliggjort. Analysen har udgangspunkt i socialområdet, men vil også indeholde en vurdering af, om problemstillingen kan være relevant for andre områder.”

Men i forbindelse med en status i november var “senest ved årsskiftet” ændret til “ved årsskiftet”, og nu er det så ændret til “tidligt i foråret 2021”.

Underbygger at ændring blev gennemført uden analytisk grundlag

Statusnotatet fra november og det nye svar til udvalget underbygger en opfattelse af, at regeringen gennemførte den markante ændring af grundlaget for udregningen af den kommunale udligning uden som normalt at have gennemført et egentligt analysearbejde af, i hvilket omfang kommunerne kunne påvirke udligningen ved ændret adfærd og om denne ændrede adfærd er hensigtsmæssig.

Læs også:
Britta indførte det - Astrid afskaffer det. Læs historien om betalingskommuner

Yderligere fra vores samarbejdspartnere (sponseret):

Læs også:
Hvordan sikres korrekt betalingskommuneforpligtelse uden kode-4?

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her