Ministerbog: Her er nøglen til regeringens regionalpolitik

Del artiklen:
Den nye Indenrigsminister, Kaare Dybvad Bek, skrev i 2015
Den nye Indenrigsminister, Kaare Dybvad Bek, skrev i 2015 "Udkantsmyten", som var en kritik af den øgede centralisering. Tiden må vise, i hvor høj grad han kan bringe sine idéer med sig ind i sit nye job. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix og egen redigering

Den nye indenrigsministers bog fra 2015 er vigtig læsning for kommunale topfolk. Bogen afdækker den grundlæggende analyse, som angiveligt har været styrende for Socialdemokratiets nye regionalpolitik.

Af Arne Ullum, [email protected]

Borgmestre, kommunaldirektører og byrådsmedlemmer bør hurtigst muligt skifte bogen på natbordet ud og få læst eller genlæst Kaare Dybvads “Udkantemyten” fra 2015.

Når en ideologisk skarp forfatter bliver minister, så er tidligere bogudgivelser ofte kun interessante for politisk polemik, fordi forfatteren bliver tvunget til at løbe fra mange eller alle sine ord. Der er ganske enkelt stor forskel på at være debattør, og at være minister for et helt land og at have ansvaret for at føre en politik, som både matcher regeringen og det politisk mulige. 

Anders Fogh Rasmussen står vel som skrækeksemplet, da han måtte forsage stort set alt fra sin bog om minimalstaten.

I tilfældet Kaare Dybvad (S) er historien en helt anden. Her peger alt på, at bogen har været det tankemæssige fundament under den markante forandring, som Socialdemokratiets regionalpolitik har gennemgået.

Statsministeren gjorde ved udnævnelsen af Kaare Dybvad det klart, at den nye minister skal “koordinere regeringens politik for et mere sammenhængende Danmark.”

”Danmark er ganske enkelt for lille et land til store forskelle. Ambitionen er, at det nye Indenrigs- og Boligministerium skal styrke og videreudvikle regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. Derfor samler vi nu ressortansvaret for en række afgørende indenrigspolitiske dagsordener i det nye ministerium,” hed det.

Derfor er “Udkantsmyten” en vigtig bog – også seks år efter den blev udgivet. Ikke som en tjekliste, men som et kig ind i de tanker, som med stor sikkerhed vil være styrende for den nye indenrigsminister.

Vil tage noget fra bykommunerne

Mens den tidligere indenrigsminister Astrid Krag (S) havde fokus på rige og fattige kommuner, så har den nye indenrigsminister et markant fokus på yder-og landkommuner versus bykommunerne.

Grundfortællingen for Kaare Dybvad er, at det ikke er de rige bykommuner, som betaler til udkantskommunerne, men derimod provinsen som betaler til de store bykommuner.

Logikken bag den analyse er blandt andet:

– At hele Danmark -. også borgerne i provinsen – betaler til den kollektive trafik i hovedstadsområdet samtidig med, at provinsen betaler en uforholdsmæssig stor del af bil- og benzinafgifter. Ifølge Kaare Dybvads analyse giver det alene hovedstaden en gevinst på cirka fem milliarder kroner om året.
– At de store byer har en stor positiv effekt af de mange arbejdspladser, som også finansieres af borgerne i hele Danmark. Dybvad opgør i sin analyse gevinsten alene for København til cirka 28 milliarder kroner om året.
– At de store byer eksporterer sociale problemer – og dermed også på sigt regningen – til provinskommunerne.

Det giver ingen mening at forvente, at den nye minister flytter de store milliardbeløb fra hovedstaden til provinsen. Men analysen i bogen viser, at ministerens verdensopfattelse er en markant anden end den tidligere fremherskende, og at hovestadsborgmestrenes argumenter om deres store overførsler til provinsen formentligt falder på meget stenet grund hos den nye minister.

Selvom den nye minister i sin bog gør en tydelig indsats for ikke at ryge ind i den traditionelle Københavner-bashing, så har han et meget klart synspunkt om, at de store byer skal aflevere noget for at styrke provinsen. Det er også et markant opgør med den hidtidige dominerende analyse om, at der skal investeres i de store byer, så de kan trække provinsen frem.

“Jeg tror derimod, at samspillet mellem de store byer og provinsen i høj grad også er et nulsumssspil, hvor nøgleinvesteringer enten tilgodeser det ene eller anet område,” hedder det i bogen.

Tror ikke på fattigdomspuljer

Den nye indenrigsminister tror grundlæggende ikke på fattigdoms-og udviklingspuljer som vejen til at sikre bedre balance i Danmark.

Et centralt element i hele ministerens analyse er, at provinsen har klaret sig dårligt, som en direkte konsekvens af mange års politiske beslutninger om at centralisere alt fra offentlig administration, domstolene, politiet og især uddannelserne. Igen er det værdsat bemærke, at hovedtanken går direkte igen i Socialdemokratiets valgoplæg og statsministerens udtalelser.

Selvom det vil være udtryk for politisk naivisme eller drilleri at forvente, at Kaare Dybvad nu går igang med at gennemføre sine konkrete politiske forslag fra 2015, så er det værd at se på hans fokus i de politiske forslag. De havde følgende overskrifter:

“Udflyt statslige arbejdspladser“. (Bemærk, at det forslag er fra før Lars Løkke Rasmussens regeringer gennemførte de store udflytninger, og dermed næppe så centralt for ministeren i dag).

“Skab en industripolitik, der tager produktionen alvorligt“

”Svæk taxameter og gør uddannelse til en samfundsopgave”. Dybvads kerneargument er her, at uddannelserne skal uddanne mennesker, som vil tage de job der ledige – også selvom de liggger provinsen. Dermed er argumentet også, at det er mindre vigtigt, om det koster lidt ekstra at drive decentraliserede uddannelsesinstitutioner, hvis kandidaterne til gengæld er klar til at tage de ledige job fremfor at gå på dagpenge i de store byer.

“Nye banker sikrer lige vilkår”. Her argumenterer Dybvad for, at staten er nødt til at sikre mulighed for at finansiere boliger og iværksættervirksomheder i provinsen.

“Stop den sociale eksport”. Her peger Dybvad på, at den kommune som tildeler en førtidspension bør hænge på regningen for tildeling af førtidspension i hele perioden og ikke kun de nuværende seks år. Igen er der tale om et radikalt forslag, som næppe udmønter sig i et forslag fra ministeren. Men det fortæller, at ministeren har fokus på effekten af reufssionsreformen for udkantskommunerne og fokus på konsekvenserne af social eksport.

“Infrastruktur”. Dybvad peger på vigtigheden af, at provinsen har en bedre fysisk og digital infrastruktur.

“Skattefordele til yderområder og andelsselskaber”. Dybvad kommer med en række forslag blandt andet om at fjerne eller nedsætte selskabsskatten i nogle yderområder, som i dag næppe skal ses som andet end et debatpunkt. 

Men ministerens betragtninger om, at “vi først og fremmest skal bruge [skattesystemet] til at få folk til at flytte til de yderste områder af landet”, kan blive interessant,. I slutningen af valgperioden skal han til at lægge grundstenene til, hvordan de nye grundværdier skal indfases i den kommunale udligning fra 2028. Det kræver formentligt en politisk beslutning senest i 2026, og dermed skal et eventuelt større analysearbejde sættes igang i slutningen af denne valgperiode eller i starten af den næste.

Sagen er dybt kompliceret, men bundlinjen er, at partierne bag boligskatteaftalen fra 2017 har aftalt, at staten frem til 2028 vil yde milliardstøtte for at sikre boligejerne i de store byer markant lavere grundskyldspromiller end borgerne i provinsen. Det sker for at mildne udfasningen af de skævheder, som opstod på grund af Foghs skattestop fra 2001.

Frem til nu har skævhederne været skjult i forkerte ejendomsvurderinger og udskudte stigninger i beskatningegrundlaget, men fra 2024 bliver det helt åbenlyst, at Danmark har geografisk degressive grundskyldspromiller. Det betyder konkret, at en boligejer i Kalundborg og mange andre yderkommunerne skal betale en grundskylspromille på 30, mens boligejerne på Frederiksberg og de rigeste bykommuner slipper med omkring seks til ti promille.
Altså det stik modsatte af den nye ministers ønske om, at skattesystemet skal motivere danskerne til at flytte til yderområderne.

Mens Anders Fogh ikke bare gemte sit ideologiske manifest væk, men direkte undsagde det, så peger alt på, at Kaare Dybvads bog ikke bare bliver stående fremme, men også vil give et pejlemærke for den  nye ministers verdenssyn og analyse af sin opgave med at skabe bedre balance i Danmark.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her