Lokal stigning i ledigheden kan tømme kommunekassen

Del artiklen:
Flyene står stille i Københavns Lufthavn, og det har kostet arbejdspladser, som især rammer Taarnby og Dragør Kommuner hårdt. I det nye udligningssystem tager man nemlig ikke på samme måde højde for regionale stigninger i ledigheden.
Flyene står stille i Københavns Lufthavn, og det har kostet arbejdspladser, som især rammer Taarnby og Dragør Kommuner hårdt. I det nye udligningssystem tager man nemlig ikke på samme måde højde for regionale stigninger i ledigheden. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Med afskaffelsen af beskæftigelsestilskuddet, er kommunerne mere sårbare over for et lokalt stød i ledigheden. Det kan ramme likviditeten hårdt.

Af Peter Risager, [email protected]

Med det nye udligningssystem vil det komme til at tære hårdt på den enkelte kommunes likviditet, hvis man får et lokalt stød i ledigheden, der ligger over landsgennemsnittet.

Det kan betyde, at kommunerne skal til at vænne sig til at være bedre polstret mod et pludseligt stød i ledigheden, fordi man ikke har samme grad af regional dækning, som man havde i det tidligere udligningssystem.

Samtidig er kompensationen til stigende udgifter til forsikrede ledige lagt ind i det generelle udligningssystem, så en stigning i udgifterne til forsikrede ledige skal hele vejen ned igennem udligningssystemet, før det udløser et beskedent ekstra udgiftsbehov til de kommuner, som er hårdest ramt.

Coronakrisen har understreget risikoen for pludselige stød i enkelte kommuner. I eksempelvis Taarnby Kommune, er man hårdt ramt af stigninger i ledigheden på grund af den hårdt pressede luftfartsbranche, mens de manglende udenlandske turister har kostet arbejdspladser i hotel- og restaurationsbranchen i især Københavns Kommune.

Samtidig er der andre kommuner, såsom de mest populære sommerhuskommuner, der på grund af en usædvanligt stor tilstrømning af danske turister, har haft et decideret fald i ledigheden. Det viser, at ledighed godt kan ramme meget lokalt, og at en stigning i ledigheden i én kommune ikke nødvendigvis er lig med en stigning på landsplan.

Corona, Brexit og fyringsrunder

Projektchef ved VIVE, Niels Jørgen Mau Pedersen, som er en af Danmarks førende udligningseksperter, mener, at man “alt andet lige, skal holde mere øje med udgifterne til forsikrede ledige” når han sammenligner med det tidligere beskæftigelsestilskud.

“Beskæftigelsestilskuddet havde nogle mangler, men det var dog meget målrettet til netop at dække stigende udgifter til forsikrede ledige. Nu er det lagt over i det generelle udligningssystem, og der er ikke en ligeså tæt sammenhæng mellem udgifterne og kompensationen,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Han mener, at man godt vil kunne opleve lokale stød, der kan give udfordringer for enkelte kommuner, og at det ikke er givet, at kommunernes ledighed vil stige og falde ensformigt.

“Det er da klart, at man kommer til at tænke på en kommune som Taarnby, men andre kommuner – eksempelvis Lemvig – kan også gå hen og blive hårdt ramt med Brexit, så på grund af kommunernes forskellige erhvervssammensætning, så kan en ledighed gå hen og ramme meget forskelligt,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Det er især kommunerne, hvor mange arbejdspladser er bundet op på en enkelt virksomhed eller en enkelt branche, der vil være i høj risiko for at få lokale stød i ledigheden. Det kan eksempelvis være kommuner som Sønderborg og Billund, hvor henholdsvis Danfoss og LEGO beskæftiger mange mennesker, hvor en fyringsrunde kan ramme kommunen hårdt.

Eksemplet er set i flere af de vestjyske kommuner, hvor nedlukningen af minkbranchen og en stor trussel til fiskeribranchen fra Brexit vil ramme enkelte kommuner hårdt.

Særlig redningskrans

Et klart eksempel på et lokalt stød i ledigheden, var da Lindøværftet i Kerteminde Kommune drejede nøglen om. Værftet beskæftigede rigtig mange mennesker i kommunen, og det var den ekstraordinære situation der gjorde, at man indlagde en særlig klausul i beskæftigelsestilskuddet, som skulle være en håndsrækning til enkeltkommuner, der blev særligt hårdt ramt.

Den særlige redningskrans til enkeltkommuner har man videreført til det nye system, men det kræver dog, at kommunen har en udvikling, der ligger mere end 3 procentpoint over udviklingen i antallet af forsikrede ledige i landsdelen.

Herunder har vi regnet på, hvad det kan koste for den enkelte kommune, hvis der kommer et lokalt stød i antallet af forsikrede ledige, der ligger tre procentpoint over landsgennemsnittet, og dermed ikke udløser den særlig kompensation. Her er der regnet med gennemsnittet for forskellige kommunetyper, hvor alle kommunetyper fortsat vil have noget likviditet at trække på. Som du kan læse i en særskilt artikel, vil kommunerne med lav likviditet rammes væsentligt hårdere, og nogle vil gå i minus allerede efter to år.

Læs også:
Så hårdt rammer en lokal ledighedsstigning de enkelte kommuner

Tabellen tager desuden ikke højde for udligningseffekten, fordi den vil være meget beskeden for den enkelte kommune. Hvordan det kan være, kan du læse mere om her.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi i Danmarks Statistik AUA01 fundet antallet af forsikringsaktive i hver kommune. Antallet har vi ganget med 0,03 for at finde antallet af forsikrede ledige ved en stigning på tre procent. Det tal har vi ganget med 200.000, som er den årlige kommunale bruttoudgift til en forsikret ledig. Det tal har vi herefter ganget med 0,65, som er den gennemsnitlige kommunale betaling efter statsrefusion.

Fordi vi i dette eksempel ser på langtidsledighed efter et pludseligt stød, har vi lagt en faldende refusionsprocent ind, så vi har ganget med 0,7 i andet år og 0,75 i tredje år. Vi har ikke sat den til 0,8, som er den højeste kommunale betaling, fordi der altid vil være en til- og frastrømning fra ydelsen. 

For hver kommune har vi fundet den senest opgjorte likviditet efter kassekreditreglen fra Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Prisen efter tre år for hver kommune har vi fratrukket likviditeten, så vi er tilbage med et likviditetstal tre år efter et pludseligt stød med efterfølgende langtidsledighed. 

For hver kommunetype har vi fundet gennemsnittet, så vi kan nærme os, hvordan det ville se ud i en ‘typisk’ kommune. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her