Kommuner bruger alle penge til demografi fra økonomiaftale

Del artiklen:
Kommunerne har ifølge nye tal budgetteret med at bruge alle de penge, som de fik fra regeringen til at dække det demografiske træk.
Kommunerne har ifølge nye tal budgetteret med at bruge alle de penge, som de fik fra regeringen til at dække det demografiske træk. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kommunerne fik godt en milliard kroner fra staten til at dække udgifter til flere børn og ældre. Nye tal viser, at kommunerne budgetterer med at bruge alle pengene.

Af Arne Ullum, [email protected]

Kommunerne har budgetteret med at bruge cirka en milliard kroner ekstra på børn og ældre, og dermed bruger kommunerne alle de penge, som de fik fra regeringen til ældrepleje, børnepasning og undervisning.

Det viser en analyse, som NB-Økonomi har udarbejdet på baggrund af de netop offentliggjorte budgettal for kommunerne. Her har vi sammenholdt udviklingen i budgetterne for dagtilbud, undervisning og ældrepleje med udviklingen i antallet af indbyggere i de relevante aldersgrupper.

De fleste penge er gået til ældreområdet, hvor kommunerne ifølge budgetterne planlægger at bruge cirka 731 millioner kroner mere end i budgettet for 2020 – efter der er renset for inflation. Det modsvarer langt fra væksten i antallet af ældre, men både kommunerne og regeringen regner med, at udgiften pr. ældre falder på grund af såkaldt sund aldring.

Ud fra væksten i 0-5-årige skulle kommunerne øge budgettet til dagtilbudsområdet med cirka 225 millioner kroner for at kompensere for det stigende antal 0-5 årige. Dermed er der cirka 800 millioner kroner til ældre, og kommunerne er altså meget tæt på at have tilført ældreplejen det aftalte beløb.

Budgetterer med faldende udgifter pr. 0-5 årig til dagtilbud

Men kommunerne har langt fra brugt de 225 millioner kroner ekstra på dagtilbud. Faktisk stiger budgetterne kun med cirka 50 millioner kroner, og dermed falder bevillingen pr. 0-5 årig svagt.

De penge er angiveligt brugt på folkeskoleområdet. Antallet af 6-16 årige falder med næsten en procent, men kommunerne har kun skåret budgetterne med 0,64 procent, og dermed stiger budgettet pr. 6-16 årig med cirka 0,35 procent, hvilket svarer til cirka 180 millioner kroner på landsplan.

Hverken regeringen eller KL har nogensinde præcist offentliggjort, hvor mange penge kommunerne fik til at dække det såkaldte demografiske træk. Men både data fra regeringen og KL peger på, at det var godt en milliard kroner, og dermed svarer stigningen i kommunernes budget ret præcist til den ekstra bevilling fra regeringen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her