Overvismand: Corona skrumper råderummet

Del artiklen:
På KL's Kommunaløkonomiske Forum, som i år afholdes virtuelt, lagde overvismand Carl-Johan Dalgaard ikke skjul på, at det økonomiske råderum er begrænset frem til 2025, blandt andet på grund af den demografiske udvikling.
På KL's Kommunaløkonomiske Forum, som i år afholdes virtuelt, lagde overvismand Carl-Johan Dalgaard ikke skjul på, at det økonomiske råderum er begrænset frem til 2025, blandt andet på grund af den demografiske udvikling. - Foto: Peter Risager

Overvismand Carl-Johan Dalgaard siger på Kommunaløkonomisk Forum, at råderummet som følge af coronakrisen og regeringens 2025-planer er ‘skrumpet en del’.

Af Peter Risager, [email protected]

Det offentlige råderum er stærkt begrænset i de kommende år, og særligt i årene efter 2022 vil man mærke effekterne af coronakrisen og regeringens allerede planlagte initiativer frem mod 2025.

Det vurderer siger Carl Johan Dalsgaard, overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, på Kommunaløkonomisk Forum, hvor han først på formiddagen gav en status på dansk økonomi.

“Der skal ikke ret meget til, før man rammer muren her”, sagde han om dansk økonomi i 2025, hvis man både vil sikre en fuld dækning af de øgede demografiske udgifter, og samtidig skabe plads til et fortsat velfærdsløft.

Det betyder, at der indenfor de nuværende rammer ikke er meget plads til at blive ved med at hæve de offentlige udgifter, og regeringen og støttepartierne kan hurtigt komme på kant med budgetlovens grænser og det økonomiske råderum, hvis man fortsætter den nuværende kurs.

Med det nuværende hovedscenarie, som Det Økonomiske Råd har udarbejdet for dansk økonomi frem mod 2025, er der ifølge Carl-Johan Dalsgaard lige præcis rum til både at dække demografien, og samtidig følge den forventede velfærdsudvikling.

Men overvismanden understreger, at det scenarie er behæftet med en stor usikkerhed, og han siger, at der selv i hovedscenariet ikke er meget “wiggle room”. Det vil sige, at en uforudset nedgang i økonomien eller fortsat øgede strukturelle udgifter hurtigt kan medføre, at råderummet er opbrugt.

Udover hovedscenariet har Vismændene lavet et “pessimistisk scenarie”, som vil gøre det økonomiske råderum væsentligt mindre i de kommende år. Carl-Johan Dalsgaard påpeger, at der til trods for den snarlige udsigt til vacciner fortsat både er gode grunde til at tro på hovedscenariet og det pessimistiske scenarie.

Velfærdslov kan begrænse lokale omprioriteringer

Udover at se på statens finanser, vurderede Carl-Johan Dalsgaard også kommunernes økonomiske omstændigheder i de kommende år.

Først og fremmest understregede han her, at det vil have betydning for kommunernes økonomi, at det offentlige råderum er under pres i de kommende år, og at det vil påvirke de kommende års kommunalforhandlinger.

Udover betydningen af råderummet understregede han, at den skommende velfærdslov vil få stor betydning for, hvor mange penge kommunerne får til velfærdsløft hvert år, og i hvor høj grad kommunerne dækkes for det stigende demografiske pres.

Velfærdsloven kan også give kommunerne begrænsede mulighed for at flytte penge mellem velfærdsområder.

Kommer der høje krav med en ny velfærdslov, vil det ifølge overvismanden “Vanskeliggøre den lokale omprioritering mellem velfærdsområderne”.

Det vil komme som en konsekvens af, at hvis der opstår minimumsnormeringer eller andre krav på udvalgte områder, så vil de nødvendigvis kræve højere udgifter. Dermed vil man have færre penge til de områder, der ikke er underlagt centrale krav.

Lempelse af budgetloven vil give mere rum

Når overvismanden kigger fremad, forventer han, at Danmark hele vejen frem til 2030 vil have et strukturelt underskud, der ligger tæt på budgetlovens grænse. 

Det betyder ifølge ham, at “der er begrænset rum til at påtage sig initiativer på foranledning af kriser der måtte opstå af mindre karakter, eller hvis der er forskellige senvirkninger i økonomien der gør, at vi har lyst til at bruge mere af de offentlige kasser”. 

Derfor taler Carl-Johan Dalsgaard endnu en gang varmt for, at man udvider budgetlovens grænser, så man sætter grænsen ved et strukturelt underskud på én procent af BNP i stedet for de nuværende 0,5 procent. Dermed vil man læne sig op ad EU’s regler. 

Det vil ifølge overvismanden være en fordel, at man med en mere lempelig budgetlov kan give mere fleksibilitet, så der er plads til aktiv finanspolitik ved moderate tilbageslag i økonomien, og at man ikke vil behøve at ændre finanspolitikken ved mindre ændringer i skøn. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her