Kommissionsformand inviterer kommunerne til samarbejde om 2. generationsreformer

Del artiklen:
(Arkiv) Økonomiprofessor Nina Smith fokuserede i et indlæg på KØF på tre grupper, de nye 2. generationsreformer skal få i arbejde: Unge uden job og uddannelse, indvandrere og voksne på kanten.
(Arkiv) Økonomiprofessor Nina Smith fokuserede i et indlæg på KØF på tre grupper, de nye 2. generationsreformer skal få i arbejde: Unge uden job og uddannelse, indvandrere og voksne på kanten. - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

På Kommunaløkonomisk Forum havde formanden for regeringens ‘2. Generations Kommission’, økonomiprofessor Nina Smith, især fokus på de udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Det bliver kommunerne, der i praksis kommer til omsætte de nye løsninger, som regeringens ‘Kommission for 2. generationsreformer’ er sat i verden til at udvikle. Det fremgik af det oplæg, som formanden for kommissionen, økonomiprofessor Nina Smith, holdt på KL’s årlige kommunaløkonomiske forum (KØF) torsdag, skriver NB-Beskæftigelse.

“Kommunerne spiller derfor en meget stor rolle, for kommunerne har fingrene nede i det. Derfor vil vi meget gerne inddrage kommunerne i det arbejde, vi kommer i gang med,” sagde Nina Smith.  

Mens 1. generationsreformerne på arbejdsmarkedet i høj grad bruger økonomiske incitamenter til at få flere i arbejde, vil 2. generationsreformerne skulle lægge vægt på andre løsninger, fortalte økonomiprofessoren.

“Der er ingen tvivl om, at 1. generationsreformerne har været en utrolig stor succes for dansk økonomi, men vi bliver nødt til at finde på nye veje. Vi har brugt potentialet langt hen ad vejen, så der er ikke så meget at komme efter, og vi har stadigvæk store uløste problemer.”

Nina Smith nævnte tre grupper af ledige, som jobcentrene i mange år har forsøgt at få i gang med arbejde eller uddannelse, og hvor der stadig er nok at tage fat på. 

  • De Unge. Der er stadig flere unge, der får en uddannelse, men der er også en stor gruppe unge, der er fastlåst og ikke er i gang med noget. Det er nærmest en ‘naturlovskonstant’, at der er syv procent af de unge, der ikke er i gang med job eller uddannelse, når de er 25. Nina Smith nævnte også den store dimittendledighed i de første måneder efter endt uddannelse.
  • Indvandrere. Ledigheden for ikke-vestlige indvandrere er for stor.
  • De voksne på kanten. Her konstaterede økonomiprofessoren blandt andet, at der blandt de voksne ledige er alt for få, der er i gang med efteruddannelse.

Hvad kan der gøres?

Nina Smith lagde ikke skjul på, at det bliver svært at løse de opgaver, som skiftende politiske flertal og kommunerne har forsøgt at løse i mange år.

“Der er store udfordringer, og jeg vil være ærlig og sige; jeg tror også, vi skal ud i ting, vi ikke kan kvantificere. Vi er gode til 1. generationsreformer, men vi skal også ud at arbejde med andre typer af reformer. Der er mange, der siger, det er usikkert. Til dem vil jeg sige, at der altså også er mange usikkerheder ved 1. generationsreformerne. Der vil være usikkerheder, men dem må vi jo lægge åbent frem,” siger hun.

“Den her kommissions udfordring at prøve at være med til, at vi – så at sige – pisker os til at sætte os ned i fællesskab og tænke nye veje for, hvordan retningen skal være for nogle af de her systemer i vores velfærdsstat, som ligesom ikke rigtig fungerer optimalt til de mennesker, der nu er i dag her i 2021. Det bliver ikke let. Det er jeg fuldstændig sikker på, men omvendt vil jeg sige, at ambitionen er, at vi kan være med til i kommissionen at tage de første skridt i en ny retning, som på længere sigt vil være med til at løse – eller i hvert fald gøre de her problemer meget mindre, end de er i dag,” lød det fra økonomiprofessor Nina Smith. 

Læs mere om 2. generationsreformer på NB-Beskæftigelse.

Dokumentation

I forbindelse med oplægget til de kommunale chefer præsenterede Nina Smith en række grafikker, der dokumenterede problemet. En af dem viste, at det siden 2009 er gået støt nedad i forhold til at uddanne ufaglærte voksne til faglærte. Der er dog en lille stigning siden 2017, som det ses på grafikken nedenfor.

null

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her