KL kræver flere penge eller færre velfærdsløfter fra regeringen

Del artiklen:
KL formand Jacob Bundsgaard vil enten have penge eller færre krav til kommunernes velfærdsforbedringer.
KL formand Jacob Bundsgaard vil enten have penge eller færre krav til kommunernes velfærdsforbedringer.

KL vil kræve, at regeringen enten justerer sine mange velfærdsløfter eller sikrer kommunerne de nødvendige penge. KL peger dog også på mulighederne for effektiviseringer ved at fjerne de mange detailregler fra staten.

Af Arne Ullum, [email protected]

Kommunerne møder op til de forestående forhandlingerne med regeringen om kommunernes økonomi med et meget klart krav til regeringen: Enten skal regeringen bevilge de nødvendige penge til de mange velfærdsløfter, eller også skal regeringen dæmpe velfærdsløfterne.

“Vi går ind i den næste runde af økonomiforhandlingerne med ambition om at sikre en fair balance mellem de opgaver vi skal løse på den ene side og den økonomi og de forventninger der på den anden side,” sagde Jacob Bundsgaard (S) på det kommunalt økonomiske topmøde KØF torsdag formiddag.

KL-formanden lagde ikke skjul på, at der i kommunerne – ligesom den økonomiske overvismand Carl-Johan Dalgaard – er en betydelig risiko for, at coronakrisen vil trække spor ind i de kommende år og reducere det økonomiske råderum.

“Krisen kommer til at trække spor ind i 2021 og formentlig også i årene, der kommer derefter. Det betyder, at prioriteringerne vil vedblive at være vanskelige,” lød det fra Jacob Bundsgaard.

KL peger på effektiviseringsmuligheder

Mens KL-formanden glædede sig over, at regeringen med velfærdsloven vil garantere kommunerne dækning for de ekstra udgifter til flere børn og ældre, så var det også klart, at kommunerne skal levere bedre velfærd gennem afbureaukratisering, effektiviseringer og innovation.

“Vi tror på, at vi kan bruge erfaringerne fra coronakrisen til at skabe nærværende velfærd for borgerne i Danmark, og at vi skal gøre op med procesregler, standarder og øremærkede puljer,” sagde Bundsgaard.

Bundsgaard fremhævede i den sammenhæng et stort udspil til en modernisering af beskæftigelsesindsatsen, der ifølge KL-formanden er et af de mest detailregulerede områder i den offentlige sektor, og som KL fremlægger i dag.

“Det er en stor og omfangsrig forandring af hele beskæftigelseslovgivningen, så vi kan gøre den mere effektiv og mere nærværende for den enkelte borger, og måske oven i købet bruge ressourcerne på at få folk i beskæftigelse i stedet for en hel masse procedureregler, der skal leves op til.”

KL-formanden nævnte samtidig muligheden for at effektivisere og forbedre den nære sundhed gennem den kommende sundhedsreform.

Minister fokuserede mere på flere penge end behov for moderniseringer

Fungerende finansminister Morten Bødskov (S) konstaterede, at verden ser anderledes ud end ved sidste år KØF.

“Vi står i sandhed i en ny virkelighed”, sagde han.

Og regeringens tale til kommunerne var i sandhed også meget anderledes.

Mens social-og indenrigsminister Astrid Krag (S) ved KØF sidste år skabte opstand blandt borgmestrene med en kritik af, at kommunerne nedlagde små plejehjem for at effektivisere, så var det bærende tema for Bødskovs tale en stor ros til kommunerne for at have sikre velfærden under coronakrisen.

Læs også:
Kommentar: Aalborg kalder Astrid Krag

Til gengæld accepterede Bødskov ikke KL’s præmis om, at KL og regeringen bør justere forventningerne til den kommunale service, så de er realistiske i forhold til de økonomiske rammer.

“Selvom vi lige nu står midt i en krise, så har regeringen en klar ambition om at styrke velfærden. Her spiller kommunerne en hovedrolle, og derfor har vi med de aftaler, vi har indgået de seneste år, styrket jeres muligheder for at styrke velfærden,” sagde ministeren.

Mens ministeren ikke var klar til at imødekomme KL-formandens krav om en justering af forventningerne til velfærden, så lagde han ikke skjul på, at en del af de kommende velfærdsforbedringer skal finansieres gennem effektiviseringer.

“En ting er selvfølgelig ressourcer. I store organisationer, som kommunerne er, med så mange milliarder, som man har med at gøre, da vil man jo nok godt kunne finde andre måder at gøre tingene på – og det er der rigtig mange eksempler i kommunerne på, at man gør,” lød det fra Bødskov.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her