Udgifterne til ældrepleje per ældre er faldet voldsomt

Del artiklen:
Kommunernes udgifter til ældreplejen per ældre over 67 år er ifølge en beregning foretaget af NB-Økonomi faldet med knap 25 procent siden 2010. Det er dog usikkert, om det er et resultat af sund aldring, nedskæringer, eller en kombination af flere ting.
Kommunernes udgifter til ældreplejen per ældre over 67 år er ifølge en beregning foretaget af NB-Økonomi faldet med knap 25 procent siden 2010. Det er dog usikkert, om det er et resultat af sund aldring, nedskæringer, eller en kombination af flere ting. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I 2010 brugte kommunerne omtrent 60.000 kroner på ældrepleje per borger over 67 år. I 2020 var det tal faldet til 45.982 kroner.

Af Peter Risager, [email protected]

Kommunerne har under et sparet cirka 25 procent af udgifterne til ældrepleje per borger over 67 år siden 2010, og nogle kommuner har sparet langt over 30 procent.

Det viser en udregning foretaget af NB-Økonomi, baseret på et skøn over kommunernes ældreudgifter i 2010. Dermed tyder alt på, at mens kommunerne bruger flere og flere penge på ældrepleje, er det slet ikke proportionelt med, hvor mange flere ældre, der er kommet til i hver kommune. Det gør, at udgiften til den enkelte er faldet markant.

Det betyder, at det måske mest omdiskuterede kommunalpolitiske tema i 2020, som i særdeleshed blev gjort aktuelt med TV2-dokumentaren “Plejehjemmene Bag Facaden”, som afslørede en række kritiske forhold på et plejehjem i Aarhus Kommune, er et område, hvor langt de fleste kommuner over en årrække har lavet store besparelser per borger.

Tallene skal dog tages med en række vigtige forbehold. Her er det vigtigste forbehold, at vi ikke kender kommunernes præcise udgifter til ældrepleje i 2010. Det skyldes, at ældrepleje og voksne med handicap var på samme hovedkonti i de kommunale regnskaber, hvilket først blev ændret i 2018. Derfor har man ikke isolerede tal for udgifterne til ældreplejen før 2018.

NB-Økonomi har derfor lavet et skøn for udgifterne, hvor vi har set på, hvor stor en andel af udgifterne til ældre og voksne med handicap, som ældreområdet udgjorde i 2020 for hver kommune. Den andel har vi ganget på udgifterne til ældre og voksne med handicap i 2010.

Dermed vil beregningen ikke passe helt med de faktiske udgifter, fordi forholdet mellem udgifter til ældre og udgifter til handicapområdet sandsynligvis har ændret sig over de seneste ti år, hvilket er en usikkerhed ved tallene.

Sund aldring eller nedskæringer?

Det store fald i udgifterne pr. ældre kan dog ikke udelukkende ses som om, at kommunerne har skåret voldsomt i ældreplejen. Der er nemlig kommet væsentligt flere 67+ årige siden 2010, og en stor andel af dem er mindre plejekrævende, end de var i 2010. Derfor kan en del af besparelserne sandsynligvis ses som sund aldring.

I morgen mødes de kommunale topledere på Kommunaløkonomisk Forum, hvor de blandt andet skal diskutere kvaliteten i velfærden, herunder værdighed i ældreplejen. Her kan netop besparelserne på ældreplejen meget vel blive et større tema. En rundspørge foretaget af NB-Kommune til over 250 byrådsmedlemmer viser også, at ældrepleje er det tema, som flest tror på, bliver det vigtigste tema ved KV21.

Den store bevågenhed omkring den kommunale ældrepleje kommer i takt med, at der bliver væsentligt flere ældre borgere i Danmark. Derfor kan der meget vel blive endnu mere fokus på ældreplejen i de kommende år, i takt med at plejebehovet stiger, og der kommer flere ældre.

Se tallene for alle kommuner her. Under tabellen kan du se, hvordan vi har lavet beregningen.

Fakta – sådan har vi gjort:

Fra Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal har vi fundet udgifterne til ældrepleje og voksne med særlig behov per 18+årig for 2010 og 2020, hvor tallene for 2010 er blevet PL-reguleret til 2020-priser.

Herefter har vi fundet ud af, hvor stor en andel de 67+årige udgjorde af de 18+årige i henholdsvis 2010 og 2020. Med udgangspunkt i den andel har vi fundet ud af, hvor stor udgiften til ældrepleje og voksne med særlige behov var for hver 67+årig i 2010 og 2020. 

For 2020 har vi herefter fundet udgiften til ældrepleje per 67+ årig. Udgiften til ældreplejen har vi divideret med udgiften til ældrepleje og voksne med særlige behov for 2020 for at finde hvor stor en andel, der bruges på ældreområdet, og hvor stor en andel der bruges på handicapområdet.

Andelen, som den enkelte kommune bruger på ældreplejen i 2020 har vi ganget med udgiften til ældrepleje og voksne med særlige behov per 67+ årig i 2010. Dermed har vi fundet den skønnede udgift til ældrepleje per 67+ årig i 2010. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her