Kommunerne bruger mindre på dagtilbud – men der er stadig store forskelle

Del artiklen:

Siden 2010 er kommunernes udgifter til dagtilbud per 0-13-årig faldet med 11 procent. Men der er stadig stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner bruger.

Af Peter Risager, [email protected]

Præcis ligesom for 10 år siden er Københavns Kommune ubestridt den kommune i Danmark, der bruger flest penge på dagtilbud. Det til trods for, at kommunens udgifter per 0-13-årig er faldet fra 59.055 kroner i 2010 til 49.831 kroner i 2020.

Det viser en opgørelse foretaget af NB-Økonomi, som kigger på hver kommunes udgifter til dagtilbud i 2020, og sammenligner dem med udgifterne i 2010.

Dagtilbud er en af kommunernes helt centrale velfærdsområder, og er derfor også et emne, som vil blive bragt op på morgendagens Kommunaløkonomiske Forum, hvor kommunernes topledere blandt andet skal diskutere kvaliteten af kommunernes velfærd.

At Københavns Kommune trods et fald i udgifterne på knap 10.000 kroner per 0-13-årig stadig er den kommune, der bruger flest penge, er meget sigende for den generelle landstendens, hvor den gennemsnitlige udgift er faldet fra 40.164 kroner til 35.863 kroner. Det svarer til et fald på 11 procent. Tallene for 2010 er PL-reguleret til 2020-priser.

Samtidig er den store forskel fra kommunerne der bruger mindst, til kommunerne der bruger mest, stort set uændret. I 2010 var der 78 procent i forskel fra nederste decil til øverste decil, mens der i 2020 er 72 procent i forskel.

Det tal er udregnet ved at se på grænseværdien til de 10 procent af de 0-13-årige, som der bruges flest penge på, og sammenlignet med grænseværdien for de 10 procent, der bruges færrest penge på.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Et kig på kortet viser tydeligt, at det generelt er hovedstadskommunerne, der bruger flest penge på dagtilbud. Listens sekundære placeringer indtages af Frederiksberg, Ballerup og Glostrup, som alle ligger i hovedstadsområdet . Dernæst følger landets næststørste bykommune, Aarhus.

Efter Aarhus skal man helt ned til listens nummer 17 for at finde Aalborg, som er den næste kommune, der ikke ligger på Sjælland. Den overordnede geografiske fordeling er den samme som i 2010. Her skulle man helt ned til nummer 10 for at finde Aarhus, som var den højst placerede kommune udenfor Sjælland i 2010.

Der er dog sket forandringer i kommunernes placering fra 2010 til 2020. Listens største højdespringer er Guldborgsund Kommune, der i 2010 var placeret som nummer 60. I 2020 er de placeret som nummer 30, og er dermed hoppet 30 pladser frem.

Omvendt er det gået med udgifterne i Hørsholm Kommune. Her var man i 2010 placeret som nummer 30 blandt kommunerne, og var dermed komfortabelt i den højeste tredjedel. I 2020 ligger kommunen som nummer 79, og er dermed i den laveste fjerdedel. Kommunen er altså faldet med 49 placeringer på listen.

Normering: De bedste er blevet dårligere og de dårligste bedre

Hvis man ser på normeringen, så er normeringen i det bedste decil faldet fra 2,8 vuggestuebarn pr. pædagogisk ansat i 2015 (de ældste tal der findes) til 2,9 barn pr. voksen i 2019. Til gengæld er normeringen i det dårligste decil steget fra 3,6 barn pr. pædagogisk ansat til 3,4 i 2019.

For børnehaverne er er normeringen i det bedste decil faldet fra 5,6 børnehavebarn pr. pædagogisk ansat i 2015 (de ældste tal der findes) til 5,7 barn pr. voksen i 2019. Til gengæld er normeringen i det dårligste decil steget fra 6,9 barn pr. pædagogisk ansat til 6,5 i 2019.

Tallene er dog meget usikre, fordi der slet ikke er tal for en del kommuner i 2015, og derfor kan der ikke udregnes valide gennemsnitstal.

Se alle kommuners placering i 2010 og 2020 i tabellen herunder, når man ser på udgiften pr. 0-13 årig.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her