Løkkes tro væbner gennem 40 år: Løkkes projekt er båret af skuffelse og personlige ambitioner

Del artiklen:
Lars Løkke Rasmussen og Carl Holst har været tætte politiske allierede og venner, siden de mødtes i Venstres Ungdom for cirka 40 år siden. Ifølge Carl Holst er Løkkes nye politiske projekt båret af bitterhed og personlige ambitioner. Holst tror derfor ikke på, at Løkkes projekt er langtidsholdbart.
Lars Løkke Rasmussen og Carl Holst har været tætte politiske allierede og venner, siden de mødtes i Venstres Ungdom for cirka 40 år siden. Ifølge Carl Holst er Løkkes nye politiske projekt båret af bitterhed og personlige ambitioner. Holst tror derfor ikke på, at Løkkes projekt er langtidsholdbart. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

ANALYSE: Carl Holst har i 40 år været Lars Løkkes nære ven og politisk allierede. Han giver i denne analyse to vigtige grunde til, at Lars Løkkes projekt ikke vil lykkes.

Af Carl Holst,

Analyse: I alle partier er der to persontyper med et meget forskelligt kendetegn for deres engagement i partiet.

Den ene type er båret af at bibringe og støtte partiet med de ressourcer, de har. Den anden type ønsker udelukkende at opnå indfrielse af personlige ambitioner.

Kort sagt, dem der vil bære, og dem der vil bæres.

Jeg kom til at tænke på det, da Lars Løkke straks i det nye år meldte sig ud af Venstre og efterfølgende annoncerede, at han startede et politisk netværk med henblik på at vurdere, om der er basis for at stifte et nyt parti.

”Oprør fra midten” kalder Lars Løkke sit projekt, og i tråd med hans pludselige udmeldinger under sidste folketingsvalgkamp snakker han om et bredt samarbejde hen over midten, mellem Socialdemokratiet og Venstre.

Løkke er båret af personlige ambitioner

Der er flere grunde til, at Løkkes ageren får mig til at tænke på de personer, hvis politiske engagement i et parti er båret af indfrielse af personlige ambitioner.

Allerede under valgkampen gav hans udmeldinger anledning til frustration og undren i Venstre og resten af blå blok. Ikke mindst fordi udmeldingen kom samtidig med, at Venstre havde forberedt valgkampsmateriale og annoncer, der netop skulle advare mod alle de dårligdomme, som et regeringsansvar til Socialdemokratiet ville resultere i.

”Opgøret med rød velfærdstænkning” har gennem 10 år stået centralt for Lars Løkke personligt og for Venstre, kunne man læse i Venstres valgmateriale.

Men under selve valgkampen fortalte han, at han allerede i november 2016 ved dannelsen af VLAK-regering, Venstre, Liberal Alliance og Konservative vidste, at han aldrig ville komme til at gå til valg på et ønske om, at denne regering skulle fortsætte efter et valg.

Men det var ikke, hvad han sagde til alle folketingsmedlemmerne fra de tre partier, da de 21.-22. maj 2017 havde fællesseminar på KolleKolle konferencehotel i Farum. Ved den lejlighed hed det fra Lars Løkke, at nu skulle man vinde valget og genvinde regeringsmagten for at undgå, at der kom en socialdemokratisk ledet regering.

Samme budskab var meldingen til Venstres folketingsgruppe tirsdag 7. maj 2019, umiddelbart før han udskrev folketingsvalget til afholdelse Grundlovsdag. Men mens dette blev sagt, var valgkampsbogen ”Befrielsens øjeblik” allerede på vej gennem trykken.

‘Befrielsens øjeblik’ er bogen, hvor Lars Løkke pludseligt lancerede ideen om en regering bestående af både Socialdemokratiet og Venstre.

Løkkes skift i udlændingepolitikken

Det samme forhold gælder Lars Løkkes skift i udlændingepolitikken.

Kort tid før Lars Løkke trykkede på valgkampsknappen, havde tre Venstre-ministre holdt pressemøde i Venstres gruppeværelse på Christiansborg. Her var budskabet, som blev kaldt folkeoplysning, at det ville have store negative konsekvenser i forhold til den stramme udlændingepolitik, hvis Socialdemokratiet kom til magten.

Men da Lars Løkke meldte sig ud af Venstre skete det bl.a. med den begrundelse: ”At udlændingepolitikken er ikke længere den definerende forskel i dansk politik.”

På den måde kan det være svært helt at gennemskue, om Lars Løkkes politiske projekt er båret af en egentlig politisk overbevisning, eller mere er båret af at finde en ledig plads i det politiske landskab.

På hjemmesiden kan man læse, at han er tilhænger af velfærdssamfundet, grøn omstilling, et stærkt Nato og at han ønsker at sætte mennesket foran systemet. Men det er Venstre, hans mangeårige parti, også. Den politiske begrundelse for at melde sig ud er i hvert fald svær at få øje på. Eller at ”sætte sig selv fri” som Lars Løkke kalder sin udmeldelse af Venstre.

Men uanset hvad, anerkender alle, der kender Lars Løkkes politiske evner, hans store politiske forståelse og fornemmelse. Han kan finde løsninger og politiske kompromiser som ingen anden.

Lars Løkke vil sidde på forsædet

Måske er forklaringen på Lars Løkkes nye politiske projekt mere den, han gav samme dag som han lancerede sit politiske netværk, at han hellere vil sidde på forsædet i en lille bil end på bagsædet i en stor. Faktum er i hvert fald, at Lars Løkke ikke længere er ‘chauffør’, eller rettere formand for Venstre.

Men det hænger så ikke helt sammen med, hvad Lars Løkke udtalte umiddelbart efter hans udmelding af Venstre, at det slet ikke var sikkert, at det var ham, der skulle stå i spidsen for sit politiske projekt, underforstået at han kunne nøjes med at sidde på bagsædet. Og så ville det endda blive på bagsædet af en lille bil. 

Lars Løkke trak sig som formand, efter det meste af partiets forretningsudvalg udtrykte mistillid til ham. En smertens dag for Venstre, hvor partiet i august 2019 oplevede, at både formanden og næstformanden ikke længere havde baglandets tillid.

Lars Løkke følte sig svigtet. Og følelsen af politisk svigt gør mindst lige så ondt som alle andre former for svigt.

Lars Løkke kommer ind på det i sin bog ”Om de fleste – og det meste” hvor han skriver, at han “aldrig har kunnet forlige sig med rygmarvsrefleksen på Christiansborg, hvor alle lukker af og vender ryggen til, når kolleger kommer i alvorlige personlige problemer.”

Det er tydeligt, at Lars Løkke ikke har kunnet forlige sig i Venstre uden rollen som formand. Han har flere gange omtalt, hvordan han føler, at han ikke har nogen rolle og oplever, at hans evner ikke bliver brugt. Senest da han skulle begrunde, hvorfor han uden problemer kunne trække stikket og rejse tre uger med båd over Atlanten i december, som normalt er en af Folketingets travleste måneder.

Løkkes politiske projekt er drevet af skuffelse

Derfor kan man få den tanke, at hans politiske projekt også er drevet af skuffelse over, at han ikke længere er formand for Venstre og bitterhed over måden det skete. Og at det er den primære årsag til det nye politiske projekt. Tanken er nærliggende, fordi Lars Løkke ikke lægger skjul på sin skuffelse i hverken skrift eller tale. 

Lars Løkke vil også erfare, at forskellen mellem de to persontyper – dem der vil bære og dem der vil bæres – bliver særligt tydelige, hvis de stifter et nyt politisk parti.

Dem, der vil bære, stifter et nyt parti for at skabe en forandring i samfundet.

Dem, der vil bæres, stifter primært et nyt parti for at blive båret til en personlig forandring.

Er årsagen det sidste, er projektet ikke holdbart – slet ikke langtidsholdbart.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her