Lemvig står til hul i kommunekassen på 100 millioner kroner

Del artiklen:
Lemvig Kommune er ifølge mange analyser en af landets bedst drevne kommuner. Alligevel står kommunen til at lide et tab på cirka 100 millioner kroner. Årsagen skal findes i det nye udligningssystem.
Lemvig Kommune er ifølge mange analyser en af landets bedst drevne kommuner. Alligevel står kommunen til at lide et tab på cirka 100 millioner kroner. Årsagen skal findes i det nye udligningssystem. - Foto: Pressefoto: Lemvig Kommune

En af Danmarks mest veldrevne kommuner står til kæmpetab på grund af flere ældre og en udligningsreform, som rammer en særlig gruppe af landkommuner meget hårdt.

Af Arne Ullum, [email protected]

Hvis man tror på benchmarkene fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed, så er Lemvig Kommune en af landets absolut mest veldrevne kommuner – faktisk har ingen kommuner ifølge NB-Økonomis Benchmarkindikator klaret sig bedre de seneste tre år.

Alligevel kan kommunen i løbet af de næste fem år se frem til et hul i kommunekassen på cirka 100 millioner kroner eller over 5.000 kroner pr. indbygger.

“Med de nuværende forudsætninger forventer vi, at den årlige ubalance i Lemvig Kommune økonomi stiger med godt 100 mio. kr. frem til 2026,” siger kommunens økonomichef Ove Weller Nielsen.

Forklaringen på Lemvigs nedtur er primært, at det nye udligningssystem er meget dårligt til at gribe de bedre stillede landkommuner, som på grund af dramatisk ændret demografi får et markant fald i skatteindtægterne og en tilsvarende markant stigning i udgifterne.

“Lemvig Kommune vil i de kommende ti år opleve et fald i befolkningstallet på cirka otte procent, og en stigende forsørgerbrøk i form af flere ældre over 65 år. Det betyder at Lemvig Kommunes økonomi kommer under et dobbelt pres. Vi får lavere indtægter som følge af færre skatteindtægter, og vi kan forvente et stigende udgiftspres til flere ældre over 65 år. Samtidig er Lemvig Kommune en geografisk relativ stor kommune. Det er derfor svært at tilpasse udgifterne til et væsentligt faldende børnetal,” forklarer Ove Weller Nielsen.

Normalt ville sådan en økonomisk nedtur i høj grad blive opvejet af den kommunale udligning. Men som du kan læse i analysen her på NB-Økonomi, så er der en række forhold i det nye udligningssystem som betyder, at lidt bedre stillede yderkommuner kan komme i alvorlige vanskeligheder i de kommende år.

Læs også:
Analyse: Udligningsreformen og flere ældre vil øge uligheden mellem kommuner

Udligningsreformen rammer Lemvig på tre fronter

Lemvig bliver ramt på flere fronter af det nye udligningssystem.

Når der kommer relativt flere gamle, så vil Lemvigs skatteindtægter falde. Uheldigvis for Lemvig, så vil det nye udligningssystem kompensere kommunen væsentligt mindre end det gamle.

“Kompensationen er væsentlig lavere end før reformen. Før reformen modtog vi en kompensation på 93 procent udligning såfremt vores skatteindtægter pr. borger aftog set i forhold til det landsgennemsnitlige niveau. I det nye system modtager vi 75 procent i kompensation,” siger Ove Weller Nielsen.

Lemvig forventes at få et gennemsnitligt beskatningsgrundlag på 182.483 kroner pr. indbygger i 2021 svarende til 91,99 procent af landsgennemsnittet. Ifølge den nye udligningsordning får Lemvig kun 75 procent udligning af den del af deres skattepligtige indkomst, som er over 90 procent af landsgennemsnittet.

Lemvig må dog trøste sig med, at kommunen vil gå over til 95 procent udligning, hvis kommunens gennemsnitlige indkomst falder til under 90 procent af landsgennemsnittet, svarende til et fald på cirka 3.600 kroner pr. indbygger.

Lemvig får kun dækket knapt 64 procent af stigende udgifter til ældre

Til gengæld rammer Lemvig direkte ind i tre forhold, som reducerer udligningen af de stigende udgifter.

“For det første bliver vi ikke fuldt ud kompenseret for de stigende udgifter til flere ældre over 65 år, fordi stigende udgifter som følge af ændringer i alderssammensætningen kun kompenseres med 67 procent i udligningssystemet,” siger Ove Weller Nielsen.

Her henviser Ove Weller Nielsen til, at der på udgiftssiden i det nye udligningssystem er 33 procent af en kommunes udgiftsbehov, der opgøres efter socioøkonomiske forhold, mens 67 procent af udgiftsbehovet opgøres efter alderssammensætningen.

Det betyder, at hvis en borger går fra den erhvervsaktive alder til folkepension, er det kun 67 procent af den marginale ændring i udgifterne til borgeren, som kommunen kompenseres for i udligningssystemet. Oveni det kommer, at der kun er en udligningsgrad på 95 procent.

Dermed er facit, at en kommune gennem udligningssystemet kompenseres med 95 procent af 67 procent af den ekstra udgift det medfører kommunekassen, når en borger går fra den erhvervsaktive alder til pensionsalderen. Det svarer til en udligning på 63,65 procent af de stigende udgifter.

Udligningssystemet er dårligt til at opfange sociale problemer i yderkommuner

Ove Weller Nielsen peger desuden på, at kommunen ser frem mod stærkt stigende udgifter til blandt andet førtidspension og flexjobydelser. Det står i skærende kontrast til, at kommunen ifølge udligningssystemet kun har et socioøkonomisk indeks på 88,3 og dermed skulle have markant lavere sociale udfordringer end gennemsnitskommunen.

Ifølge Ole Weller Nielsen er udligningssystemet meget dårligt til at opfange den type sociale forhold, som medfører stigende udgifter til førtidspension og flexjobydelser, ligesom systemet ikke fanger, at det i en kommune som Lemvig med få borgere på et meget stort areal er meget sværere at tilpasse udgifterne til et faldende børnetal.

“Det er strukturelle forhold, som ikke bliver vægtet særlig højt i det socioøkonomiske udgiftsbehov, og vi bliver dermed ikke kompenseret for merudgifterne,” siger han.

Alene ændringen i det såkaldte befolkningstilbagegangskriterie vil ifølge kommunens udregninger medføre et fald i udligningen på 25 mio. kr. fra 2021 til 2024.

“Det var forudsætningen, at kriteriet skulle være mere stabilt i det nye udligningssystem, men det gælder ikke for os,” siger økonomichefen.

Selvom Lemvig ifølge beregningerne står til at blive en relativ fattig kommune, så vil den i de næste mange år kun få et meget lille beløb fra de særlige puljer til økonomisk udsatte yderkommuner. Årsagen er, at Lemvig kun opfyldte et enkelt kriterium, da puljerne blev fordelt. Og den fordeling gælder, så længe det nuværende udligningssystem er i kraft.

“Puljen er fastlåst på det nuværende niveau og reguleres alene efter befolkningsudviklingen. Vi kan derfor ende i en situation i fremtiden, hvor vi nok lever op til flere af de forskellige parametre i ordningen, men ikke vil opleve at få en forøget kompensation via puljen,” siger Ove Weller Nielsen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her