Den flittige og stædige bykonge takker af

Del artiklen:
Hans Toft (K) kan se frem til mere tid sammen med hustru Lisbeth Damm,når han til maj forlader borgmesterposten i Gentofte efter 27 år på posten.
Hans Toft (K) kan se frem til mere tid sammen med hustru Lisbeth Damm,når han til maj forlader borgmesterposten i Gentofte efter 27 år på posten. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

PORTRÆT: Hans Toft er en af de helt store borgmestre i den kommunale danmarkshistorie. Det er ikke bare på grund af en særlig flid og stædighed, men også fordi han brænder for sin kommune 24-7, året rundt.

Af Arne Ullum, [email protected]

Det er en af de helt store og legendariske borgmestre, som det kommunale Danmark tager afsked med, når Hans Toft i maj rømmer borgmesterkontoret i Gentofte.

Den konservative borgmester gennem 27 år har skabt sig et ry som en både behændig men også stædig og til tider brutal forkæmper for Gentofte Kommune.

Brutal

Brutal, når han indigneret kontaktede ministre og folketingspolitikere, hvis en sag ville skade Gentofte Kommune. Det oplevede VLAK-regeringen i 2018, da Gentofte sammen med 26 andre kommuner stod til et samlet tab i kommunal udligning på 1,1 milliard kroner om året på grund af ændrede data for udlændinges uddannelse.

Hans Toft truede ganske enkelt økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og den konservative partiformand Søren Pape med at hæve skatten kort før det forestående folketingsvalg – og give regeringen skylden.

Som så ofte før fik Hans Toft sin vilje. Til irritation for provinskommunerne og ikke mindst  Venstres finansminister, Kristian Jensen, gav regeringen de i alt 27 kommuner en to-årig kompensation for den tabte udligning på grund af de ændrede data.

Stædig og flittig

Hans Tofts stædighed og flid er legendarisk. Jeg oplevede den personligt, da kampen om den kommunale udligning buldrede løs i vinterferien 2020.

Jeg var på skiferie i Østrig, og Hans Toft ringede mange gange om dagen for at høre nyt om de artikler, NB-Økonomi havde på vej om manipulationer og direkte fejl i regeringens materiale til forhandlingerne.

Da Hans Toft igen var i røret ved titiden om aftenen, og jeg igen havde forladt middagen i restauranten, lød det lettere opgivende fra min hustru: “Holder den mand aldrig fri?”

Svaret er nej. Hans Toft er borgmester for sin kommune 24-7, året rundt. Han deltager i stort set alle begivenheder, og for borgere og erhvervsdrivende i kommunen er det en naturlig ting, at man ringer til Hans, hvis en sag brænder på. Og så bliver problemet ofte løst på rekordtid.

Fliden er formentligt drevet af lige dele jysk stædighed og gammeldags pligtfølelse, båret af barndommen i Thy. Mange politikere på især Christiansborg lærte gennem årene, at ethvert nederlag for Hans Toft var starten på en ny kamp.

Da Gentofte i særklasse blev den store taber, efter blandet andet Socialdemokratiet og Venstre indgik forlig om den kommunale udligning, så gav alle andre borgmestre op og glædede sig over deres sejre eller accepterede deres nederlag.

Men ikke Hans Toft. Han startede kampen for, at Gentofte skulle slippe for at betale sanktion til staten for de skatteforhøjelser, som man ville gennemføre for at dække tabet på den kommunale udligning på grund af de ændrede data for udlændinges uddannelse.

Kampen lykkedes langt fra til fulde, men Hans Toft fik indrømmelser, som sikrede skatteyderne i Gentofte store besparelser de kommende år.

Behændighed udsatte udligningsreform i flere år

Hans Toft er på trods af sin stædighed og til tider noget opfarende temperament en mester i at skabe alliancer både lokalt og i hovedstaden.

Han var således en af hovedarkitekterne bag en usædvanlig alliance mellem de nordsjællandske velhaverkommuner og Vestegnskommunerne i relation til den kommunale udligning.

Hans Toft vidste godt, at mange partiers ønske om at sende flere penge til provinskommunerne var en trussel mod Gentofte.

Da næsten alle provinskommuner gik sammen og forlangte den særlige udligning mellem hovedstadskommunerne nedlagt, så fangede Hans Toft meget tidligt, at det også ville skade Vestegnskommunerne og Københavns Kommune.

Dermed var vejen banet for, at Hans Toft kunne skabe en fælles front blandt alle hovedstadskommuner imod en udligningsreform. Den fælles front var i flere år en afgørende grund til, at ingen regering kunne – eller ville – reformere systemet.

Stædigheden betød angiveligt også, at Hans Toft ikke indså, at spillet var ude, da den socialdemokratiske regering i januar 2020 sprængte hovedstadsalliancen og dens modstand mod en nedlæggelse af hovedstadsudligningen. Det skete ved at tilbyde især Vestegnskommunerne store særtilskud som led i en udligningsreform.

Alt er tilrettelagt til fortsat konservativ dominans i Gentofte

Som en ægte bykonge har Hans Toft de seneste måneder gjort alt for at sikre fortsat konservativ dominans i Gentofte. Det er især sket med to greb.

For det første startede han allerede i sommeren 2020 en kampagne, som skulle udstille især Venstre, Socialdemokratiet og De Radikale som hovedansvarlige for de stigende skatter i Gentofte i kølvandet på udligningsreformen. Dermed håber Hans Toft, at han effektivt har spærret for enhver mulig faneflugt af konservative vælgere i forbindelse med sin afgang.

Det næste træk var at melde sin afgang ud nu, så afløseren Michael Fenger kan nå at sidde i borgmesterstolen et halvt år inden kommunalvalget i 2021. 

Og det er næppe tilfældigt, at den tidligere landsholdsspiller i håndbold bliver præsenteret netop under optakten til verdensmesterskaberne i håndbold. 

Hans Toft ved godt, at han i mange år vil have status som Gentoftes lokale udgave af Holger Danske. Og derfor har han ingen grund til at frygte, at en ny borgmester vil overstråle ham.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her