Lokal detailhandel frustreret over kommunes indkøbspolitik

Del artiklen:
Mange kommuner vælger at indgå indkøbsaftaler med firmaer uden for kommunegrænsen. Det ærgrer det lokale handelsliv. (Arkiv)
Mange kommuner vælger at indgå indkøbsaftaler med firmaer uden for kommunegrænsen. Det ærgrer det lokale handelsliv. (Arkiv) - Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Er det rimeligt, at kommunerne handler ind for millioner i andre kommuner for at spare penge? Nej, mener det lokale handelsliv i jysk kommune. Under coronakrisen er kommunerne under øget pres for at støtte det lokale erhvervsliv.

Af Jørn Sørensen, [email protected]

Det handler om hundrede millioner af kroner, når der handles med den kommunale indkøbsvogn.

Det er penge, som kommunerne har pligt til at forvalte så effektivt som muligt – herunder også at købe de bedste varer og ydelser til en så lav pris som muligt.

I Vejen Kommune har diskussionen været i gang længe om, hvorvidt de aftaler, kommunen indgår med butikker og firmaer, er rimelige i forhold til kommunens lokale erhvervsliv.

Det skriver JydskeVestkysten.

Avisen har i en aktindsigt fået oplyst, at kommunen har indgået over 500 indkøbsaftaler med omkring 400 firmaer, hvor de fleste har adresse i andre kommuner.

Læs også:
Hovsa: Borgmester vidste ikke, at julegaver er købt i nabokommune

Udvalgsformand for Teknik og Miljø, Vagn Sørensen (V), mener på den baggrund, at aftalerne er ufleksible, og at det i stedet bør være nemmere for blandt andre skoler og daginstitutioner at handle ind lokalt:

“Der er slet ingen tvivl om, at vi er sat til at administrere skatteborgernes penge, og det skal vi gøre så godt og billigt som muligt, men det er jo et regnestykke, som ikke kun handler om en købmandsregning her og nu,” siger Vagn Sørensen til JydskeVestkysten og fortsætter:

“Vi skal jo også tænke ind, at det måske er en bedre forretning for kommunen og borgerne, at vi bevarer nogle arbejdspladser i de små butikker og dermed understøtter de små samfund. Det skal vi have for øje, når vi næste gang ser på ordningen,” siger Vagn Sørensen til avisen.

Udvalgsformanden mener, kommunen årligt sparer ti millioner kroner på de mange indkøbsaftaler.

Formanden for den lokale SuperBrugs, Jørgen Sellebjerg, er trist over udviklingen:

“Jeg konstaterer, at brugsen indtil for cirka et år siden leverede varer til skolen til madlavning med mere i hjemkundskab og fødevarer til SFO. Det stoppede brat, da kommunen lavede aftale med en leverandør i Aarhus,” siger Jørgen Sellebjerg til JydskeVeskysten og fortsætter:

“Den lokale detailhandel mister omsætning, fordi kommunen i stigende grad vælger at købe varerne uden for kommunen. Sikkert for at spare penge – men det er så bestemt ikke at hjælpe den lokale detailhandel.”

Læs også:
Byråd sætter penge af til indkøb af lokal kunst

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her