Sådan er kommunerne stillet økonomisk i 2021

Del artiklen:

Efter det sidste stridspunkt om udligningen for 2021 blev afgjort i går, har vi nu et samlet overblik over kommunernes indtægter og udgifter i 2021. Se tallene for din kommune her.

Af Peter Risager, [email protected]

Flere kommuner har et stort minus på kontoen mens andre går i plus, når man ser på det samlede billede af kommunernes økonomi i 2021.

Det viser en udregning foretaget af NB-Økonomi, hvor vi har opgjort alle kommuners indtægter fra skatter og udligning i 2021 og fratrukket kommunernes teoretiske udgifter i 2021.

Kommunernes skatterabatter og -sanktioner i 2021 er medregnet i opgørelsen, og det var det sidste uafklarede spørgsmål, som altså blev afgjort i Folketinget sent tirsdag aften. Afgørelsen betyder, at det nu ligger fast, at kommunerne Stevns, Gentofte og Lyngby Taarbæk får en stor skattesanktion for at hæve skatten i 2021, mens de resterende kommuner får en sanktion på 14 kroner per indbygger, fordi skatten under et er blevet hævet.

Læs også:
Borgerlig splid om udligning da flertal afviste K-ændringsforslag til udligningsreform

Det overordnede billede efter skattesanktionerne og skatterabatterne viser, at de bedst stillede kommuner er dem, der enten har en meget høj indtægt og et relativt højt skatteniveau, eller dem, der får andel i tilskuddene til ø- og yderkommuner, eller på anden vis får en stor hjælpende hånd fra udligningssystemet.

Samtidig er flere af de såkaldte 26,3 kommuner, altså kommunerne, som fik fuldt tilskud til at sætte skatten ned til 26,3 de helt store vindere.

Det inkluderer eksempelvis Langeland Kommune, som fik den største varige skatterabat på 1,5 procent af udskrivningsgrundlaget, fordi de sænker skatten fra 27,8 til 26,3. Ifølge NB-Økonomis beregning har kommunen et overskud på 5.723 kroner per borger efter udgiftsbehovet er dækket.

Dermed er det mange af mellemkommunerne, som er dårligst stillede, og hvor det bliver sværest at få økonomien til at hænge sammen i 2021. De har nemlig hverken høj indtægt fra skatter eller udligning. Det gælder eksempelvis Vejen Kommune, som trods en udskrivningsprocent på 25,2%, som altså er over gennemsnittet, har et underskud på 1.297 kroner per indbygger, når udgiftsbehovet er dækket.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Blandt andre store vindere er kommunerne Billund og Ballerup, som på grund af store indtægter fra selskabsskat ender i et komfortabelt plus.

Kommunen med det største underskud er Vejle, som har et beregnet underskud på 2.907 kroner per indbygger. Det hænger i høj grad sammen med, at kommunen har landets tredjelaveste udskrivningsprocent i 2021 på blot 23,4 procent.

Af andre kommuner med underskud kan nævnes Frederiksberg, som også er kommunen med landets laveste udskrivningsprocent på 22,8%.

Forklaringen på at en kommune kan klare sig for færre udgifter end udgiftsbehovet i udligningen tilsiger – det vi her kalder et underskud – kan umiddelbart være, at man har valgt et lavere og billigere serviceniveau og eller at kommunen er mere effektiv end gennemsnittet.

En anden og mere kompleks årsag kan være, at beregningen af kommunens udgiftsbehov i det kommunale udligningssystem ikke er retvisende. Hvis en kommunes udgiftsbehov er overvurderet i udligningssystemet vil det i denne udregning betyde, at man kan drive kommunen med et underskud, mens man omvendt har behov for et overskud, hvis udligningssystemet undervurderer kommunens udgiftsbehov.

Se under tabellen, hvordan vi har lavet beregningen.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

Med udgangspunkt i regnearket for selvbudgettering, som blev udsendt fra Social- og Indenrigsministeriet sammen med tilskud og udligning for kommunerne i 2021, har vi fundet hver kommunes udskrivningsgrundlag, samt indtægter fra ejendomsskatter, selskabsskat og dækningsafgift, som alle ligger i arket “bilag 2”. 
For kommunernes indtægter fra kommuneskat har vi vi brugt udskrivningsprocenterne for 2021, som vi har ganget med kommunernes udskrivningsgrundlag. Herefter har vi lagt skatterabatter til samt fratrukket skattesanktioner. 

Efter et fuldt overblik over kommunernes indtægter, har vi fundet nettoeffekten af udligningen for hver kommune inklusiv bloktilskud, finansieringstilskud og andre statslige tilskud. Nettoeffekten af udligningen er fundet i samme regneark, men denne gang i “bilag 1”. 
Herefter har vi lagt indtægter sammen med udligningseffekten. 

Slutteligt har vi fratrukket kommunernes beregnede udgiftsbehov (som er fundet i bilag 2 i selvbudgetteringsarket) fra kommunernes indtægter fra skat og udligning. Det endelige resultat er blevet divideret med kommunernes folketal. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her