Faktatjek: Er det korrekt, at udligning går til administration og kulturhuse?

Del artiklen:

Nye Borgerlige og De Radikale røg tirsdag i totterne på hinanden om effekten af udligningsreformen. Striden består i, om vinderne af udligningsreformen bruger pengene på administration og kultur. Læs faktatjek her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Netop som debatten om udligningsreformen i Folketinget tirsdag aften var ved at blive småkedelig, røg den radikale kommunalordfører Kathrine Olldag op af stolen og kastede sig ud i et passioneret forsvar for de kommuner, som har vundet på udligningsreformen.

Anledningen var, at den politiske ordfører fra Nye Borgerlige, Lars Boje Mathiesen, fra talerstolen udtalte, at de kommuner som vandt på udligningsreformen i vid udstrækning brugte pengene til mere central administration og kulturhuse.

“Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at nogle kommuner skal tvinges til at aflevere penge til nogle kommuner, som bruger flere penge på central administration og ledelse og nogle kommuner, der har valgt at bygge kulturhuse” lød det fra Nye Borgerlige.

Og det udløste et skarpt indlæg fra den radikale kommunalordfører, Kathrine Olldag, der var en af bannerførerne for, at de fattige kommuner skulle have flere penge i udligningsreformen.

“Det er utroligt så kloge Ny Borgerlige er. Hverken Vordingborg, Slagelse eller Randers kommuner har brugt pengene på hverken administration eller svømmehaller”, lød det fra den radikale ordfører i et passioneret forsvar for udligningsreformen og de ekstra penge til de fattige kommuner.

NB-Økonomi har faktatjekket spørgsmålet: Er det korrekt, at vinderne af udligningsreformen bruger flere penge på kultur og administration end de kommuner, som tabte på reformen?

Som mål for de to områder, har vi brugt kommunernes udgifter til kultur pr. indbygger samt Social- og Indenrigsministeriets benchmark af udgifter til administration.

Ud fra et statistisk synspunkt er der ingen signifikant sammenhæng, men der er en tendens til, at de kommuner som har vundet på reformen bruger lidt færre penge på administration i forhold til det forventede. Bemærk, at der her er tale om kommunernes samlede administrative omkostninger, idet tallene for den centrale versus den decentrale administration er relativ usikre.

For kultur er der en meget svag sammenhæng, med en meget svag tendens til, at kommuner som har vundet på udligningsreformen bruger marginalt mere på kultur end taberne.

Kommuner med lave omkostninger betaler til kommuner med høje omkostninger

Men dataene viser også, at der er kommuner med meget lave administrative omkostninger som eksempelvis Greve, der i udligningsreformen afleverede penge til kommuner med meget høje administrative omkostninger, som eksempelvis Syddjurs.

Men det samlede billede er altså, at de kommuner som vandt på reformen, har lidt lavere administrative omkostninger målt i forhold til det forventede end de kommuner, som tabte på reformen.

På samme måde gælder det på kulturen, hvor en meget sparsommelig kommune som Solrød afleverer penge til en kommune med meget høje udgifter til kultur som Ishøj.

Men det generelle billede er, at kommuner som vandt på reformen kun har helt marginalt større udgifter til kultur end de kommuner, som tabte på reformen.

Facit er derfor, at ser man på det generelle billede, så har den radikale ordfører ret.

Men samtidig har Nye Borgerlige ret i, at der er nogle kommuner med lave administrative omkostninger, som betaler til nogle kommuner med høje administrative omkostninger.

Bemærk, at vi her alene ser på sammenhængen mellem kommuner, og ikke har vægtet kommunerne efter størrelse. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her