Sådan ville kommunernes økonomi se ud i 2021, hvis alle havde samme skatteprocent

Del artiklen:

Forskellen i skatteprocenterne udgør en stor del af forskellen mellem kommunernes økonomiske rammer. Se her, hvordan hver kommune ville være stillet, hvis alle havde samme skatteprocent.

Af Peter Risager, [email protected]

Hvis alle kommuner havde samme skatteprocent i 2021, ville der være stor forskel på den kommunale service man kunne forvente, alt efter om man boede i Jylland eller på Sjælland.

Stort set alle hovedstadskommuner er blandt de bedst stillede kommuner i landet, når man ser på kommunernes indtægter fra skat og udligning efter man har fratrukket det beregnede udgiftsbehov for 2021, hvis de havde en udskrivningsprocent på 24,95%.

Kun ø-kommunerne overgår de sjællandske kommuner, men det skyldes, at de får særligt høje tilskud fra staten, på grund af de udfordringer der er forbundet med at drive en ø-kommune. Derfor er udgiftsbehovet ikke dækkende for deres ekstraordinære udgifter.

Kun få jyske kommuner kan følge med hovedstadskommunerne. Det er dels tre nordjyske kommuner, som får store tilskud fra puljen vedrørende tilskud til ø- og yderkommuner i udligningen, og så er det Billund Kommune, som har store selskabsskatteindtægter fra især Lego.

Den dårligst stillede kommune er Vesthimmerland, som ved en gennemsnitlig udskrivningsprocent på 24,95% ville have et underskud på 1.762 kroner per borger, når udgiftsbehovet er dækket.

I det nedenstående kort er der ikke medtaget kommunernes skatterabatter og skattesanktioner, som var et led i udligningsreformen for under et at holde kommuneskatterne i ro. De er ikke med, fordi de hænger direkte sammen med kommunens faktiske skatteprocent, som altså er udvisket i denne beregning.

Når man medregner skatterabatten og skattesanktioner samt den faktiske udskrivningsprocent, så vender det dog op og ned på billedet for blandt andet Vesthimmerland Kommune. Det kan du se i artiklen herunder.

Læs også:
Sådan er kommunerne stillet økonomisk i 2021

I praksis betyder nedenstående kort, at muligheden for at have både en lav kommuneskat samt en høj service er væsentligt højere i hovedstadsområdet, end den er de fleste andre steder i landet.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

Med udgangspunkt i regnearket for selvbudgettering, som blev udsendt fra Social- og Indenrigsministeriet sammen med tilskud og udligning for kommunerne i 2021, har vi fundet hver kommunes udskrivningsgrundlag, samt indtægter fra ejendomsskatter, selskabsskat og dækningsafgift, som alle ligger i arket “bilag 2”. 
For kommunernes indtægter fra kommuneskat har vi vi brugt den gennemsnitlige udskrivningsprocent på 24,95, som vi har ganget med kommunernes udskrivningsgrundlag. 

Efter et fuldt overblik over kommunernes indtægter, har vi fundet nettoeffekten af udligningen for hver kommune inklusiv bloktilskud, finansieringstilskud og andre statslige tilskud. Nettoeffekten af udligningen er fundet i samme regneark, men denne gang i “bilag 1”. 
Herefter har vi lagt indtægter sammen med udligningseffekten. 

Slutteligt har vi fratrukket kommunernes beregnede udgiftsbehov (som er fundet i bilag 2 i selvbudgetteringsarket) fra kommunernes indtægter fra skat og udligning. Det endelige resultat er blevet divideret med kommunernes folketal. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her