Borgerlig splid om udligning da flertal afviste K-ændringsforslag til udligningsreform

Del artiklen:
Rasmus Jarlov (K) rettede heftig kritik af både Venstre og regeringen, da han i går aftes argumenterede for, at en række kommuner skal fritages for de sanktioner, som medfølger af skattestigninger i en række nordsjællandske kommuner.
Rasmus Jarlov (K) rettede heftig kritik af både Venstre og regeringen, da han i går aftes argumenterede for, at en række kommuner skal fritages for de sanktioner, som medfølger af skattestigninger i en række nordsjællandske kommuner. - Foto: TV fra Folketinget

Konservatives forslag om at lette de sanktioner, som en række nordsjællandske kommuner skal betale for at hæve skatten, blev nedstemt i Folketinget tirsdag aften.

Af Arne Ullum, [email protected]

De borgerlige partiers dybe uenighed om kommunal udligning blev udstillet til frit skue, da et bredt flertal i Folketinget i aftes forkastede et konservativt beslutningsforslag, som ville lette de sanktioner, som en række konservative nordsjællandske kommuner skal betale, fordi de hæver skatten i forbindelse med tab på den kommunale udligning.

Venstre stod som det eneste borgerlige parti last og brast med den røde blok om at forsvare udligningsreformen, som især har påført de nordsjællandske kommuner en ekstra regning.

“Jeg troede, at Venstre gik ind for skattestop – er det her hvad Venstre har at tilbyde borgerne i Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk,” sagde den konservative ordfører Rasmus Jarlov i det, som han selv betegnede som et “hårdt angreb på Venstre.”

Oprindeligt var det meningen, at behandlingen af forslaget skulle ske på mandag den 21. december, men på grund af kalenderudfordringer blev den i sidste øjeblik fremrykket til i går.

Frit lejde gælder kun på en del af skattestigningen

Kernen i debatten handlede om, at en række nordsjællandske kommuner er blevet pålagt store sanktioner fra staten og reduktion i deres såkaldte overudligningsrabat, efter de valgte at hæve skatten i 2022 på grund af tab på den kommunale udligning.

Mens kommunerne har fået såkaldt frit lejde – altså en fritagelse for sanktion – på den del af udligningstabet, som skyldes selve reformen, så er kommunerne blevet straffet for en del af skattestigningen, som vedrører bortfald af en særlig kompensation for en ændret opgørelsesmetode af udlændinges uddannelse og opgørelse af udgifter til ældre.

De nordsjællandske kommuner taber penge på begge ændringer, og derfor fik de, sammen med andre kommuner, en to-årig kompensation fra staten for at kompensere dette tab. Kompensationen var sat til at udløbe i 2021, uanset om der kom en udligningsreform eller ej.

Mens den tidligere VLAK-regering indregnede det tab i effekten af deres forslag til udligningsreform i 2018, så valgte den nye socialdemokratiske regering ikke at indregne tabet, og dermed var det ikke regnet med i det beløb, som kommunerne frit kunne hæve skatten med.

Sanktionen til staten er blevet yderligere forhøjet af, at kommunernes forhøjelse af skatteprocenten for at finansiere den tabte kompensation har medført en reduktion i den såkaldte overudligningsrabat, som kommunerne får for at sikre, at de altid kan beholde syv procent af provenuet, som følge af stigende indtægter hos deres borgere.

Minister trak forligskortet

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) var meget klar i sin afvisning af kritikken af det, som de konservative har kaldt udligning af udligning.

Ministeren forholdt sig ikke til kernen i problemet – hvorvidt det er retfærdigt, at de nordsjællandske kommuner skal betale sanktion og tabe overudligningsrabat på grund af skatteforhøjelser til at betale for tabet af de to kompensationsordninger.

Ministeren forsvarede i stedet hovedformålet med reformen, nemlig at sikre en bedre balance mellem den service, som kommuner med høje og lave indkomster kan give deres borgere.

“Intet har været skjult – det er en bevidst politisk prioritering, der har haft til formål at sikre et mere retfærdigt udligningssystem, så der er råd til en ordentlig service i alle landets kommuner,” sagde hun.

Og derefter spærrede hun effektivt vejen for, at Venstre eller De Radikale kunne støtte det konservative forslag, da hun slog fast, at det konservative forslag vil bryde med forliget om udligningssystemet:

“Det svarer til at rulle en del af udligningsreformen tilbage, og det vil regeringen ikke være med til,” sagde Astrid Krag.

Den radikale ordfører Kathrine Olldag vedgik, at det ville være i strid med aftalen at vedtage det konservative forslag, som hun ellers udtrykte stor sympati for.

Venstre var ramt af corona, fordi partiets kommunalordfører, Anni Matthiesen, var i selvisolation, og derfor havde partiet sendt Sten Knuth som substitut. Men han måtte igen og igen melde pas i debatten, fordi han – i modsætning til Matthiesen – ikke havde deltaget i forhandlingerne om udligningsreformen.

Han læste derfor Anni Matthiesens tale op, og sagde blandt andet:

“I Venstre står vi ved de aftaler, vi indgår,” og argumenterede med, at Venstre afværgede mange store forringelser for blandt andet de nordsjællandske kommuner ved – i modsætning til de konservative – at være en del af forliget.

Opvarmning til kommunevalget

Striden om skattestigningerne i Nordsjælland tegner til at blive en central del af et markant opgør mellem Venstre og Konservative ved det forestående kommunevalg i november 2021. 

Den konservative ordfører Rasmus Jarlov rettede igennem debatten skarpe angreb på Venstre.

“Vi tænker, at der selv for regeringen – og også for Venstre – må være en grænse for, hvor meget man går ind for at hæve skatten. Venstre bryster sig af at have et skattestop, og derfor burde Venstre ikke kunne gå ind for så voldsom en ekstra beskatning af folk i Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk,” lød det blandt andet fra den konservative ordfører.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her