Velfærdschefernes formand: Hvor er de 1.000 nye medarbejdere til ældreplejen?

Del artiklen:
"Hvor er de henne de 1.000 mennesker, der skal ansættes fra første januar?" spørger formanden for de kommunale velfærdschefer Jakob Bigum Lundberg. - Foto: Privat

En vigtig forudsætning for søndagens aftale om opkvalificeringen af ældreplejen er, at der ansættes 1.000 nye medarbejdere. Selvom formanden for velfærdscheferne er glad for flere midler, sætter han spørgsmålstegn ved, om kommunerne kan finde de mange nye medarbejdere.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

De 1.000 flere medarbejdere, som skal ansættes i ældreplejen ifølge lørdagens velfærdsaftale, er ikke bare lige til at ansætte, ifølge den nyudnævnte formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer, Jakob Bigum Lundberg.

“Virkeligheden er altings prøve, og det, som aftalen forudsætter, er sådan set, at så kan vi også ansætte nogle nye medarbejdere, allerhelst på hjælper-niveau som minimum. Og der står jeg og siger: ‘Hvor er de henne de 1.000 mennesker, der skal ansættes fra første januar?’ Det er meget usikkert, hvor hurtigt, vi kan finde dem,” siger Jakob Bigum Lundberg til NB-Økonomi.

Logikken i aftalen er, at kommunerne skal tildeles midler svarende til “en yderligere varig ansættelse i ældreplejen pr. ufaglært ansat i ældreplejen, der sendes i uddannelse.”

På den måde skal der være både flere og mere kvalificerede medarbejdere i ældreplejen. 

Til den opgave er der afsat 425 millioner i 2021, som skal stige til 450 millioner i 2022 og 2023, og fra 2024 finansieres de flere medarbejdere med 500 millioner kroner årligt. 

I den finansieringsmodel forudsætter man, at kommunerne kan gå i gang med arbejdet med det samme. Men der er flere udfordringer ifølge Jakob Bigum Lundberg.
“Det første er jo, at nogle af de her ledige skal have lyst til at lave det her brancheskifte til ældreplejen, og dernæst skal vi også tro på, at de har menneskelige kompetencer, der gør dem velegnede til jobbet,” siger han.
“Men vi vil selvfølgelig gøre hvad vi overhovedet kan, for at udnytte de her muligheder, vi er blevet givet,” siger Jakob Bigum Lundberg.

Fordi aftalen er indgået 5. december må det objektivt set også formodes, at kommunerne rent praktisk ikke kan have 1.000 ufaglærte på skolebænken 1. januar 2021 med 1.000 nye ansatte klar til at overtage jobbet. Derfor er det tvivlsomt, om kommunerne overhovedet kan nå at bruge de 425 millioner kroner i 2021, som der er afsat.

FOA ser ikke samme rekrutteringsudfordring

Forbundsformanden for FOA Mona Striib, ser positivt på, at der tilføres flere midler til ældreplejen.

“Jeg synes, det er rigtig godt, at man på trods af udfordringerne med coronakrisen har øje for, at der skal ske noget på ældreområdet, og at det skal ske år for år,” siger Mona Striib til NB-Økonomi.

Samtidig mener hun, at der ikke bliver det store rekrutteringsproblem, dels fordi der har været en stigende ledighed, dels fordi en stor del af uddannelsen foregår i praktik.

“Man får vikarer ind for dem, der er på uddannelse, og en stor del af social- og sundhedsuddannelserne er lønnet praktik,” siger hun og tilføjer:

“Jeg tænker, at med den stigende ledighed, der har været som blandt andet er en følge af corona, så er der jo ledige nok at tage ind. Og der kigger vi jo bredt, så jeg tror helt bestemt, at vi kan gøre noget,” siger Mona Striib.

Rent praktisk er man cirka et år i praktik under de fleste social- og sundhedsuddannelser, som tager lidt over to år. Det betyder, at hver gang man ansætter en ny medarbejder og sender en på skolebænken, får man under uddannelsens forløb en halv ny medarbejder ekstra målt i timer.

Det skal også være attraktivt at arbejde i ældreplejen

Jakob Bigum Lundberg advarer også mod, at man betragter ældrepleje som en opgave, som enhver ledig kan påtage sig. 

“Jeg vil gerne advare mod, at vi tror, alle egner sig til at arbejde i ældreplejen. Og vi må ikke sætte lighedstegn mellem ufaglært og forrået. Det er ikke fair at tale en stor medarbejdergruppe ned, som vi har brug for, og som hver dag gør det rigtig godt i ældreplejen. De skal ikke føle sig mindre værdsat og skubbet ud af ældreplejen,” siger han. 

 Desuden havde Jakob Bigum Lundberg gerne set, at man fik friere rammer til at disponere de midler, Folketingets har afsat til at styrke ældreplejen. 

“Det er rigtig fint, at vi får højnet kompetenceniveauet blandt medarbejderne med den aftale, som er indgået blandt partier i Folketinget. Men skal vi modarbejde forråelse og sikre den ønskede faglige kultur, så bliver vi også nødt til at se meget bredere end uddannelse,” siger Jakob Bigum Lundberg og fortsætter:

“Vi har et stort behov for at se på ledelse og de betingelser og vilkår, vi giver teamlederne, som er de nærmeste personaleledere i ældreplejen. De har ofte 40 medarbejdere i forskellige vagtrul, som de skal være til rådighed for. Derfor havde jeg meget gerne set, at vi kunne bruge de afsatte midler mere frit til de formål, vi er så enige om.” 

Velfærdsaftalen er en del af den aftale, som regeringen og dens fire støttepartier præsenterede i Finansministeriet søndag. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her