Fremrykning af minimumsnormeringer giver nye udfordringer for kommunerne

Del artiklen:

Fremrykning af minimumsnormeringer i daginstitutionerne giver problemer for kommunerne. Nogle kommuner skal hurtigt finde ekstra penge til området, og mange kommuner ved ikke, hvor de skal skaffe de ekstra pædagoger.

Af Arne Ullum, [email protected]

Partierne bag finansloven har vedtaget at fremrykke minimumsnormeringer i daginstitutionerne, så de skal være på plads senest i 2024.

Samtidig er partierne blevet enige om, at minimumsnormeringerne i første omgang skal udregnes på kommuneniveau, så det er op til det kommunale selvstyre eksempelvis at prioritere en bedre bemanding i et socialt belastet område på bekostning af områder med færre sociale problemer.

Aftalen definerer alene, at der skal være “1 pædagogisk personale pr. 3. børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver.”

Aftalen skal umiddelbart forstås sådan, at normeringen inkluderer ledere, men ifølge oplysninger til NB-Økonomi er den præcise afgrænsning udskudt til senere drøftelser, fordi Finansministeriets embedsmænd er meget usikre på kvaliteten af data om normeringer i daginstitutioner fra Danmarks Statistik.

NB-Økonomi har regnet på de tilgængelige tal, som klart viser, at såfremt de er korrekte, så dækker den økonomiske ramme på 1,8 milliarder kroner i 2024, at lederne slet ikke tælles med. Men andelen af ledere er ret forskellig mellem kommunerne, og det tyder på, at tallene er usikre.

Mens spørgsmålet om indregning af ledere skal afklares nu, så er spørgsmålet om minimumsnormeringerne varigt skal være på kommuneniveau og ikke på institutionsniveau udskud til 2023, hvor partierne ifølge aftalen skal “vurdere muligheden for og hensigtsmæssigheden af eventuelle lovbundne minimumsnormeringer på institutionsniveau.”

Begrundelsen for at udskyde den beslutning til 2023 er, at de nødvendige data først forventes at være klar her.

Det er værd at bemærke, at Socialdemokratiet og De Radikale har sikret sig en bred ladeport, hvor de kan løbe fra ønsket om at minimumsnormeringer på institutionsniveau takket være formuleringen om “hensigtsmæssighed”, der er en helt subjektiv størrelse.

Pia Olsen Dyhr fra SF lægger ikke skjul på, at der er betydelig uenighed om den præcise definition af minimumsnormeringerne.

“SF havde gerne set [minimumsnormeringer på institutionsniveau, red.], fordi vi mener at vi kunne vedtage det på baggrund af de data vi har nu, men det er vi ikke enige om,” siger hun.

Giver udfordringer for kommunerne

Mens kommunerne er glade for, at minimumsnormeringerne bliver på kommuneniveau, så giver fremrykningen to problemer for kommunerne.

Som du kan se på kortet, så er der en række kommuner, som i dag har så lave normeringer, at statens kompensation til kommunerne ikke kan dække ekstraudgiften, og kommunerne får derfor et tab, som skal findes på andre områder.

Fremrykningen giver umiddelbart de kommuner et år mindre at fordele de afledte besparelser på andre områder. De socioøkonomisk svagt stillede kommuner kan dog glæde sig over, at partierne vil bruge 55 millioner kroner på at afhjælpe deres tab frem til 2025, hvor alle pengene overgår til bloktilskuddet.

Svært at skaffe pædagoger

Derudover skærper fremrykningen kommunernes problemer med at skaffe de mindst 2.000 nye pædagoger, som netto skal ansættes senest i 2024.

“I forhold til rekruttering og vores mulighed for at ansætte tilstrækkelig med kvalificeret personale, så er det en udfordring nogle steder,” siger KL-s formand Jacob Bundsgaard. “Det svinger fra kommune til kommune, men der vil være nogle steder, hvor det bliver rigtig svært at tiltrække tilstrækkelig med personale.”

Optaget på pædagoguddannelsen er faldet støt de seneste år. Siden 2013 er antallet af optagne på pædagoguddannelserne faldet fra 5.865 til 4.955 i 2020.

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af pædagoger – omregnet til fuldtidsstillinger – i landets daginstitutioner – selvejende som offentlige – steget fra 24.873 i 2017 til 25.879 i 2019. For pædagogmedhjælpere er tallet steget fra 18.240 til 19.166.

Fakta: Sådan har vi gjort

Ud fra de enkelte kommuners normeringer i dagpleje og daginstitutioner, antallet af børn og antallet af medarbejdere med personalekategorien “ledelse” har vi beregnet , hvor mange ekstra pædagoger, der skal ansættes for at nå op på de ønskede normeringer på henholdvis tre børn pr. medarbejdere for dagpleje og vuggestuer og seks børn pr. medarbejder i børnehaver – alle tal uden ledere.Omkostningerne er regnet baglæns ud fra den samlede oplyste udgift på 1,8 milliarder kroner, hvilket giver en udgift pr. ekstra ansat på 367.700 kroner.
 Herefter har vi beregnet kompensationen til den enkelte kommune ud fra den af Børne & Undervisningsministerens offentliggjorte fordelingsnøgle. (Vi har regnet baglæns fra de offentliggjorte fordelinger af de første 500 mio. kr. maj 2020)Her ud fra har vi beregnet den enkelte kommunes tab eller gevinst i millioner kroner og fordelt pr. barn.Ved analysen af fordelingen af den særlige pulje til udsatte kommuner har vi ganske enkelt beregnet, hvor mange kommuner, som kan få dækket deres fulde tab ved en grænseværdi på 107,4 og 105 i socioøkonomisk indeks.  For alle beregninger gælder, at de hviler på de informationer, som er offentliggjort. Bemærk særligt, at den endelige model for mindstenormeringer ikke er endeligt besluttet på grund af usikkerhed om data, ligesom det heller ikke er kendt, om forligspartierne vil fordele puljen fra tilpasningspuljen alene ud fra socioøkonomisk indeks, således at alle kommuner med et socioøkonomisk indeks over et bestemt niveau får fuld dækning for tab, eller om man vil vælge eks. at fordele forholdsmæssigt til alle kommuner med tab og et socioøkonomisk indeks over et bestemt niveau.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her