Stor forskel på, hvordan klasseloft i folkeskolen vil ramme kommunerne

Del artiklen:

Der vil være stor forskel på, hvor hårdt det rammer kommunekassen, hvis der indføres et loft på 24 elever per klasse, som SF har foreslået. I Egedal og Gladsaxe er knap 45 procent af eleverne i en klasse med mere end 24 elever, mens det blot er 10 procent i Kalundborg.

Af Peter Risager, [email protected]

SF møder op til finanslovsforhandlingerne med et krav om at lave et loft på 24 elever i folkeskoleklasserne. Et loft der samlet vil koste 1,9 milliarder kroner årligt, når det er fuldt indfaset, og som samtidig vil ramme kommunekassen hårdt i kommuner med mange børn i store klasser.

Hvis en klasse skal fra 25 til 24 elever er det ikke blot udgifter til den ene ekstra elev, der skal findes i kommunekassen, men i stedet en udgift til en helt ny klasse, fordi man i mange tilfælde bliver nødt til at dele de store klasser op i to.

Umiddelbart vil Egedal og Gladsaxe Kommuner blive hårdest ramt på økonomien, hvis SF i finanslovsforhandlingerne lykkes med at indføre et klasseloft i folkeskolen. Her er det hele 44,85 procent af eleverne, der skal have en ny klassesammensætning, hvis de maksimalt må være 24 elever.

Anderledes positivt ser det ud i Kalundborg Kommune, hvor det kun er godt 10 procent af eleverne, der med forslaget skal have nye klassekammerater.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Kommuner kompenseres ikke efter faktiske udgifter

På grund af den måde, som kommunerne kompenseres for stigende udgifter som følge af politiske tiltag, vil nogle kommuner have et nettotab på klasselofter, mens andre kommuner vil have en nettogevinst.

Hvis aftalen følger de normale omstændigheder, vil pengene fordeles efter det såkaldte bloktilskud, hvor kommunerne under et vil få et beløb svarende til de stigende udgifter, de har som følge af den politiske aftale. Pengene fordeles så til kommunerne udelukkende på baggrund af indbyggertallet i kommunen, og tager ikke højde for antallet af børn eller klassernes størrelse.

Det betyder, at kommuner med få børn og få store klasser vil blive overkompenseret for indførelsen af klasselofter, mens kommuner med mange børn og mange store klasser vil blive underkompenseret, og vil stå tilbage med et hul i kommunekassen på folkeskoleområdet.

Omlægning af skoledistrikter kan gøre det billigere

Nogle kommuner kan nedbringe deres udgifter til eventuelle klasselofter på 24 elever, hvis de gør skoledistrikterne større. Hvis man eksempelvis har 49 børn tilmeldt børnehaveklassen på en skole i et skoledistrikt og kun 45 børn på en anden skole i et andet skoledistrikt, så vil man være nødt til at starte i alt fem børnehaveklasser.

Lægger man i stedet skoledistrikterne sammen, så vil man kunne flytte en elev fra skole et til skole to, og dermed have henholdsvis 48 børn og 46 børn på de to skoler. I så fald kunne man nøjes med at starte fire nye klasser.

Denne øvelse vil især være mulig for kommuner, der har lave klassekvotienter, og dermed har mange klasser, hvor der er væsentligt færre end 24 elever. Du kan se kommunernes klassekvotienter i kortet nederst i artiklen.

Problemet med omlægning af skoledistrikter er, at det skal vedtages ved et politisk flertal i byrådet, og det vil sjældent være en populær beslutning. Derfor er det ikke en metode man kan forvente, at mange byråd vil ty til for at nedbringe udgifterne.

Der forhandles i disse dage om finanslovsaftalen, og vi vil i løbet af december blive klogere på, om SF får gennemført kravet om et klasseloft på 24 elever.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her