Klasseloft vil øge kommunernes folkeskoleudgifter med milliardbeløb

Del artiklen:
Der er for mange børn i de danske folkeskoleklasser ifølge SF. Derfor går de til finanslovsforhandlingerne med et krav om at indføre et klasseloft på maks 24 elever i hver klasse. Men et klasseloft vil koste mange penge, og tage en stor del af det i forvejen begrænsede økonomiske råderum.
Der er for mange børn i de danske folkeskoleklasser ifølge SF. Derfor går de til finanslovsforhandlingerne med et krav om at indføre et klasseloft på maks 24 elever i hver klasse. Men et klasseloft vil koste mange penge, og tage en stor del af det i forvejen begrænsede økonomiske råderum. - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

SFs forslag om et klasseloft på 24 elever i folkeskolen vil koste 1,9 milliarder, når det er fuldt indfaset. Frem mod 2025 vil forslaget gøre et stort indhug i det økonomiske råderum.

Af Peter Risager, [email protected]

Ifølge SF vil det koste 1,9 milliarder at indføre et klasseloft på 24 elever i folkeskolen, når forslaget er fuldt indfaset. Det vil dermed øge de samlede folkeskoleudgifter med fire procent, og tage cirka en ottendedel af det økonomiske råderum frem mod 2025.

Dermed er det ikke noget beskedent krav, som SF tropper op til finanslovsforhandlingerne med.
Godt nok er det på papiret kun 100 millioner ekstra til finansloven i 2021, som klasseloftet ville koste. Men det er fordi forslaget skal udrulles løbende for alle nye folkeskoleklasser, og har derfor kun påvirkning på et halvt skoleår i 2021.

Den gradvise indfasning gør, at regningen løbende vil blive 200 millioner større hvert år, før den i 2031, når forslaget er fuldt indfaset, vil være løbet op i 1,9 milliarder, som herefter vil være den årlige ekstraudgift som følge af klasselofter.

Frem mod 2025 vil klasseloftet tage cirka en milliard fra det økonomiske råderum. Efter det demografiske træk, som finansminister, Nicolai Wammen (S), har lovet kommunerne at dække fuldt ud, er der kun 8,5 milliarder kroner tilbage til nye forslag frem mod 2025.

Derfor vil forslaget fra SF om klasselofter tage cirka en ottendedel af det økonomiske råderum.

Koster i kommunekassen

Og det er ikke kun i staten, at forslaget vil kunne mærkes i pengekassen. Også i kommunerne vil forslaget komme til at koste. Særligt for de kommuner, som har mange børn, der skal tildeles en ny klasse, vil klasselofterne efterlade et minus i kommunekassen.

Læs også:
Klasseloft i folkeskolen vil ramme vidt forskelligt i landets kommuner

Hele årsagen til, at klasselofter vil være så forholdvist dyrt er, at det at nedbringe en folkeskoleklasse fra 25 til 24 elever ikke blot kræver, at man finder en ny løsning til den ene elev, der er i overskud, men i stedet bliver nødt til at dele klassen op og åbne en helt ny klasse.

En nedbringelse fra 25 til 24 elever vil dermed fordoble udgifterne til klassen med 25 elever, fordi man er nødt til at have to klasser i stedet for en.

17 nye klasser i Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune ligger i den høje ende hvad angår kommuner med mange børn i klasser med over 24 elever. Derfor har direktør, Mads Toftegaard, der blandt andet har ansvar for økonomi og skole, regnet på, hvad et klasseloft ville betyde for kommunen.

Her ville man med et klasseloft på 24 elever skulle åbne 17 nye klasser. I Fredensborg regner man med, at en klasse i gennemsnit koster 900.000 kroner om året, og den samlede regning for 17 nye klasser er dermed 15,3 millioner kroner.

En vigtig tilføjelse til tallet er, at det alene er driftsomkostninger. Mads Toftegaard oplyser, at flere af kommunens skoler ville have brug for en udbygning, fordi man ikke har lokaler nok til at åbne nye klasser. Derfor vil en større anlægs- og vedligeholdelsesomkostning skulle tilføjes de 15 millioner, hvis et klasseloft bliver en realitet. I Fredensborg har man dog ikke regnet på, hvor stor en udgift, anlægsomkostningerne ville udgøre.

Ingen evidens for, at små klasser er bedre for eleverne

Selvom Fredensborg ligger nummer otte på listen over kommuner, der har flest børn i klasser med over 24 elever, så er det ikke noget, man kan se på andre statistikker på folkeskoleområdet.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik ligger kommunens folkeskoler nummer fire på trivsel og nummer seks på karakterer ved afgangseksamen.

Dermed er Fredensborg Kommune en god indikator for det, som forskningen også viser – nemlig, at der ikke umiddelbart er nogen sammenhæng mellem klassestørrelser og læring eller trivsel.

Det er ellers præcis læring og trivsel, som SF mener, at et klasseloft kan forbedre.

“Mens krav til lærere og elever er steget, er klasserne vokset. Det hænger jo slet ikke sammen. Derfor er det på tide, at vi erkender, at hvis vi skal skabe en skole med trivsel og faglighed, så skal vi gøre klasserne mindre og sænke klasseloftet,” siger Jacob Mark, undervisningsordfører for SF i en pressemeddelelse udsendt af SF

NB-Økonomi set på de tilgængelige data for sammenhængen mellem klassestørrelser og henholdsvis trivsel og karakterer. Dataene viser umiddelbart, at det er fuldstændig tilfældigt, hvordan kommunerne var placeret på centrale indikatorer for trivsel og læring, når man sammenholder det med størrelsen af klasserne. 

Det er altså tvivlsomt, om de 1,9 milliarder ekstra i udgifter til folkeskolen overhovedet vil forbedre børnenes trivsel eller læring. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her