Grundværdierne stiger med 37,6 mia. kroner – det rammer kommunerne vidt forskelligt

Del artiklen:
Den værdi, som de danske husejere i 2021 skal betale grundskyld af stiger med 37,7 milliarder kroner. Det udløser en ekstra regning på næsten en milliard kroner.
Den værdi, som de danske husejere i 2021 skal betale grundskyld af stiger med 37,7 milliarder kroner. Det udløser en ekstra regning på næsten en milliard kroner. - Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Når grundværdierne stiger, så er der både kommuner som taber og vinder. Læs her om baggrunden for, hvad der afgør effekten for den enkelte kommune, og hvorfor én kommune taber næsten femten millioner.

Af Arne Ullum, [email protected]

De danske boligejere kan i 2021 se frem til, at grundskylden på deres ejendomme stiger med næsten en milliard kroner. Det er konsekvensen af, at den værdi husejerne skal betale grundværdier af, er steget med 37,6 milliarder kroner ifølge nye data fra Danmarks Statistik.

Husejerne kan dog umiddelbart glæde sig over, at de takket være boligskatteaftalen kun skal betale op til 200 kroner her og nu, mens resten af beløbet indefryses i ejendommen, så det først skal betales ved salg.

Kommunerne kan til gengæld indtægtsføre hele det ekstra beløb i 2021-regnskabet selvom de først får pengene, når staten efter planen overtager opkrævningen af ejendomsskatten i 2024.

Men for kommunerne under et giver de stigende ejendomsskatter ikke flere penge. Årsagen er, at indtægten modregnes i statens bloktilskud via balancetilskuddet.

Meget forskellig effekt for de enkelte kommuner

Effekten for de enkelte kommuner er relativ kompliceret, fordi de stigende grundværdier påvirker både bloktilskud og udligning.

Når bloktilskuddet falder på grund af de stigende ejendomsskatter, så rammer det i udgangspunktet kommunerne med et ensartet beløb pr. indbygger. Det betyder, at en fattig kommune med lave grundværdier og en lav vækst i grundværdierne får en meget lille eller slet ingen gevinst på de stigende afgiftspligtige grundværdier, men alligevel skal bære sin fulde andel af det faldende bloktilskud.

Modsat kan kommuner med dyre grunde og store stigninger i de afgiftspligtige grundværdier glæde sig over stigende indtægter fra grundskylden, som overstiger tabet af bloktilskud.

Men det er kun halvdelen af regnestykket.

For de stigende afgiftspligtige grundværdier indgår også i beregningen af den kommunale udligning. Her vil de rige kommuner lidt forenklet sagt skulle betale op til 93 procent i udligning af den teoretiske ekstraindtægt, som kommunen ville have, hvis den havde en gennemsnitlig grundskyldspromille.

Når det er forenklet, så er det fordi de stigende grundpriser samtidig presser det gennemsnitlige beskatningsgrundlag for hele landet i vejret. I og med at kommunerne betaler eller modtager udligning i forhold til, om de ligger over eller under det gennemsnitlige beskatningsniveau, så neutraliserer den udregning en mindre del af ændringen i udligningen.

Endeligt er der den væsentlige forskel, at nogle kommuner med et beskatningsgrundlag mellem 90 og 125 procent af landsgennemsnittet kun bliver udlignet med 75 procent.

Læs også:
Forstå på fem minutter: Sådan udlignes kommunernes skatteindtægter

Dyrt at have lav grundskyldspromille

Når de enkelte kommuner skal gøre den samlede effekt af de stigende afgiftspligtige grundværdier op, så er det derfor et regnestykke med mange parametre. Lidt forenklet sagt er spørgsmålet, om ændringen i indtægten fra grundskylden efter udligning pr. borger er større eller mindre end ændringen i bloktilskuddet.

Der er ingen håndfaste regler, som gælder for alle kommuner. Det kræver en konkret udregning i en udligningsberegner.

Når kommunerne skal se på effekten efter udligning, så er det vigtigste normalt, hvor meget  kommunens grundskyldspromille er over eller under landsgennemsnittet.

Hvis grundskyldspromillen er over landsgennemsnittet, så vil kommunen oftest få en større indtægt end den taber på udligning. Årsagen er, at kommunens indtægt er styret af den faktiske grundskyldspromille, mens ændringen i udligningen er styret af den landsgennemsnitlige grundskyldspromille.

Er den modsat under landsgennemsnittet, så vil kommunen som udgangspunkt tabe på de stigende grundværdier.

Det mest ekstreme tilfælde er Gentofte Kommune, der med en grundskyldspromille på bare 16, marginalt set taber 6-7 kroner, hver gang de afgiftspligtige grundværdier stiger med 1.000 kroner. 

For 2021 vil Gentofte Kommune isoleret set få en ekstraindtægt på cirka 28,6 millioner kroner, men samtidig få en ekstraudgift til udligning på cirka 43,5 millioner kroner. Altså et samlet tab på 14,9 millioner kroner.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her