Vindere i benchmark har en ting til fælles: Byrådet samarbejder

Del artiklen:
Aabenraas borgmester Thomas Andresen giver det brede samarbejde i byrådet en stor del af æren for, at kommunen igen i år ligger i top tre af NB-Økonomis benchmarkindikator.
Aabenraas borgmester Thomas Andresen giver det brede samarbejde i byrådet en stor del af æren for, at kommunen igen i år ligger i top tre af NB-Økonomis benchmarkindikator. - Foto: Preben Matthiesen, pressefoto

Borgerne skal angiveligt se mod byrådet, hvis kommunen klarer sig dårligt i benchmark. To kommunalforskere bekræfter, at samarbejde i byrådet oftere giver bedre resultater for borgerne.

Af Arne Ullum, [email protected]

Der er angiveligt kun een ting, som alle de højest placerede kommuner i NB-Økonomis benchmark har til fælles: De har alle indgået aftale om budgettet for 2021 med meget brede flertal.

Både borgmestre og forskere bekræfter, at sammenfaldet mellem gode resultater og et samarbejdende byråd ikke er tilfældigheder, men at netop det brede samarbejde er en vigtigt faktor for at skabe en effektiv kommune.

Læs også:
Sådan har kommunerne klaret sig i tre års benchmark

Borgmester Thomas Andresen (V) fra Aabenraa, som ligger nummer tre i årets benchmark-indikator forklarer det flotte resultat med netop “det gode og konstruktive samarbejde i byrådet”.

“Vi arbejder alle den samme vej – nemlig mod en god kommune for borgere, virksomheder og besøgende,” siger Thomas Andresen.

Brede flertal sikrer ikke bare, at byrådet aktuelt arbejder i samme retning, men også at der er kontinuitet fra valgperiode til valgperiode, siger en af Danmarks førende forskere på området, seniorforsker Rasmus Tue Pedersen hos VIVE:

“Hvis byrådspolitikken altid var baseret på snævre flertal, som kunne ændre sig fra valg til valg, så kunne man jo sagtens have, at kommunen havde en zig-zag kurs. Så en af de store fordele ved at lave de her brede forlig, det er jo, at når man har lavet en aftale, som rækker ud i fremtiden, så er man ret sikker på, at den holder,” siger Rasmus Tue Pedersen.

Eva Sørensen, professor i kommunalt demokrati på Roskilde Universitet, påpeger, at de brede konstitueringsaftaler ofte sikrer et fælles fokus i et byråd.

“Det er tit, når partierne skal lave en samarbejdsaftale ved konstitueringen, at så sætter de sig ned og får talt om, hvad der er de fire vigtigste ting, som alle er enige om at rykke på og koncentrere sig om. Det er sådan noget, der giver succes, fordi byrådet så tager fat i nogle af de store udfordringer for kommunen,” siger Eva Sørensen.

I kommuner uden bredt samarbejde er der ifølge Eva Sørensen ofte en tendens til, at partierne er mere optaget af at genere hinanden.

Brede flertal skærmer byrådet mod kritik og handlingslammelse

Eva Sørensen ser en klar tendens til, at der bliver færre bykonger og flere samarbejdende byråd. Hun kender mange borgmestre, som i en periode har prøvet at køre på et smalt flertal, og næsten blive handlingslammet.

“Derfor vælger mange efterfølgende en anden strategi og lukker nogle flere ind, for så kan man gennemføre noget.”

“Hvis du som borgmester har for mange stående uden for koalitionen, så kan de gøre helvede hedt for dig. Selvom du som borgmester kan stemme tingene igennem byrådet, så kan oppositionen ringe rundt til alle de lokale interesseorganisationer og parter og få dem til at skrive i medierne og lave en masse ballade,” siger hun.

Balladen kan ifølge Eva Sørensen ikke bare være politisk ubehageligt for borgmesteren men også medføre handlingslammelse.

“Vores byråd i dag er utroligt pressede af stærke borgere, og derfor er det svært i en tid med knappe ressourcer at få legitimitet omkring beslutningerne. Derfor er man så udsat, hvis man har meget stærk opposition imod sig.”

Læs også:
Benchmarkindikator: Vestjyske kommuner topper - sjællandske i bunden

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her