Regeringen vil bruge halvdelen af det grønne råderum på skattelettelser til erhvervslivet

Del artiklen:
Trods store armbevægelser lykkedes det ikke klimaminister Dan Jørgensen (S) og skatteminister Morten Bødskov (S), på pressemødet mandag at overbevise interesseorganisationer og Folketingets øvrige partier om, at tiden ikke er moden til en ensartet CO2 afgift.
Trods store armbevægelser lykkedes det ikke klimaminister Dan Jørgensen (S) og skatteminister Morten Bødskov (S), på pressemødet mandag at overbevise interesseorganisationer og Folketingets øvrige partier om, at tiden ikke er moden til en ensartet CO2 afgift. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Skatteministeren og klimaministeren præsenterede mandag et forslag til en skattereform, som samlet giver skattelettelser til erhvervslivet på 5,2 milliarder. Samtidig øges de grønne afgifter med under en procent.

Af Peter Risager, [email protected]

Knap havde skatteminister Morten Bødskov (S) og klima- energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), præsenteret forslaget om en ‘grøn skattereform’, før kritikken haglede ned fra både interesseorganisationer og Folketingets øvrige partier.

Eksempelvis sagde klimaordfører Mai Villadsen fra Enhedslisten til DR: “Det er så skuffende et udspil. Det er hamrende uambitiøst på klimaets vegne,” og sagde desuden at det var “hovedløst”, at de store fradrag til investeringer, som virksomhederne allerede fra næste år kan se frem til, ikke er betinget af, at det er grønne investeringer.

Kort sagt går forslaget ud på, at man vil lempe skatter og give øget fradrag på investeringer for virksomhederne for i alt 5,2 milliarder frem mod 2025. Til gengæld bliver erhvervslivet i samme periode beskattet med 700 millioner i nye grønne afgifter.

Dermed giver forslaget isoleret set et underskud på 4,5 milliarder frem mod 2025. Forslaget skal ifølge regeringen finansieres ved hjælp af det såkaldte “grønne råderum”, som statsminister Mette Frederiksen (S), præsenterede ved sin åbningstale i Folketingssalen.

Det grønne råderum skulle ifølge statsministeren udgøre i alt 10 milliarder kroner frem til 2025, som primært skal finansieres med midler fra EUs genopretningsfond.

Dermed lægger regeringen op til at bruge næsten halvdelen af de midler, man vil bruge på grøn omstilling frem mod 2025, på at give skattelettelser til erhvervslivet.

De store fradrag på nye investeringer og skattelettelserne er samtidig ikke betinget af, at virksomhederne, der får glæde af dem, skal bevæge sig i en grønnere retning.

Ifølge regeringen selv vil forslaget mindske CO2 udslippet med 0,5 millioner tons CO2 årligt, når det er fuldt indfaset i 2025. For at nå i mål med den 70 procents reduktion, som man med en bred aftale i Folketinget lovmæssigt har forpligtet sig til i 2030, skal man reducere CO2 udslippet med 16 millioner tons CO2 årligt.

Grønne afgifter hæves med under en procent

De 700 millioner i ekstra afgifter, som i forslaget skal indfases fra 2023, udgør samtidig en meget lille stigning i de grønne afgifter, der i forvejen er indført.

Ifølge skatteministeriet fik man i 2019 72 milliarder ind i statskassen gennem forskellige grønne afgifter. Dermed giver de 700 millioner i det netop fremsatte forslag en stigning i afgifterne på under en procent.

Af de nuværende grønne afgifter har man eksempelvis en mindre beskatning på CO2, som blev indført i 1993 af den daværende miljøminister, Svend Auken (S). De gav allerede i det første  år, 1994, i 1,4 milliarder kroner i afgifter – vel at mærke i datidens priser.

Den CO2-afgift gælder kun for visse energiprodukter som elektricitet, naturgas og dieselolie. Der findes således ikke en samlet, ensartet CO2-afgift, som ellers er blevet foreslået fra alverdens interesseorganisationer fra den grønne tænketank Concito til den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. Regeringens eget Klimaråd advokerer også kraftigt for, at CO2-afgifter er en vigtig brik i den grønne omstilling.

Hvor er de ensartede CO2 afgifter?

Derfor var den store undren fra både støttepartier og flere interesseorganisationer efter pressemødet mandag, at regeringen afviste, at man ville indføre de såkaldte ensartede CO2-afgifter.

De går kort sagt ud på, at man som virksomhed betaler en vis afgift per ton CO2, man udleder i sin produktion. Det følger princippet, som mange klima- og miljøorganisationer har talt varmt for, om, at forureneren betaler for den skade, man påfører samfundet, når man udleder CO2.

På pressemødet mandag mente Morten Bødskov og Dan Jørgensen med henblik på coronakrisen, ikke at tiden var moden til, at man skulle indføre yderligere afgifter for erhvervslivet. Klimaministeren har da også tidligere været skeptisk overfor de ensartede CO2-afgifter, som han tidligere på året kaldte en “Georg Gearløs-agtig model”.

Både Radikale, SF og Enhedslisten spurgte straks efter pressemødet undrende til, hvor CO2-afgifterne var blevet af i forslaget, og det radikale folketingsmedlem Kathrine Olldag skrev på Twitter, at Radikale ikke vil gå med i en aftale, der ikke indeholder en CO2-afgift.

Også Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, vil gerne have ensartede CO2-afgifter med i aftalen. Han sagde i et interview med TV2, at han “har det som et barn juleaften, der havde ønsket sig det store Lego-sæt, men har fået fire klodser. De er fine nok, men det var ikke det, man havde ønsket sig”. 

Det ser dermed ud til, at regeringen ikke kan samle et flertal for den grønne skatteaftale, der blev fremlagt på pressemødet i går. I stedet vokser presset rundt om regeringen, hvor det ser ud til, at der kan samles et flertal om, at der skal indføres en ensartet CO2-afgift.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her