Finanslovsforhandlingerne går ind i den afgørende fase

Del artiklen:
Finansminister Nicolai Wammen (S) er i disse dage travlt i gang med forhandlinger med Folketingets partier omkring en finanslov for 2021. Han har tidligere udtalt, at forhandlingerne først og fremmest handler om at
Finansminister Nicolai Wammen (S) er i disse dage travlt i gang med forhandlinger med Folketingets partier omkring en finanslov for 2021. Han har tidligere udtalt, at forhandlingerne først og fremmest handler om at "få Danmark bedst muligt igennem coronakrisen". - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det spidser til med finanslovsforhandlingerne, og en aftale skal falde på plads indenfor de kommende uger. Forstå her, hvordan processen mod vedtagelsen af finansloven for 2021 ser ud.

Af Peter Risager, [email protected]

Den 31. august præsenterede finansminister, Nicolai Wammen (S), ved et pressemøde regeringens forslag til en finanslov for 2021.

Under overskriften “Trygt gennem krisen i fællesskab”  præsenterede Nicolai Wammen et udspil, der skulle sikre en “grøn genstart” af Danmarks økonomi ovenpå coronakrisen, og som mest markant indeholdt et forslag om en reserve på 9,2 milliarder, som skal hjælpe med at bekæmpe de negative konsekvenser for dansk økonomi de kommende år som følge af COVID-19.

Senere, den 9. november, præsenterede Nicolai Wammen yderligere tiltag, som ifølge regeringen skal med på finansloven for 2021. Der blev blandt andet præsenteret forslag om to milliarder kroner til lokale og regionale vækstcentre, en hjælpepakke til eksporterhvervene på 500 millioner og et forslag om at hæve håndværkerfradraget.

Læs også:
Regeringen vil samle forhandlinger om finanslov og klima

Det er med det udgangspunkt, at finansministeren i øjeblikket forsøger at opnå en politisk aftale med Folketingets øvrige partier. Som altid er listen med forslag fra andre partier lang, men Nicolai Wammen meldte allerede på pressemødet den 9. november ud, at der ikke er nogen stor forhandlingsreserve til årets finanslovsforhandlinger. 

Inden andenbehandlingen af regeringens finanslovsforslag i Folketinget den 19. november var der ikke stillet officielle forslag i Folketinget om ændringer af det udspil, som Nicolai Wammen havde præsenteret. 

Derfor er det nu, de afgørende forhandlinger sættes ind, og der pågår trods minkskandale, metoo-sager og andet politisk tumult i disse dage forhandlinger i Finansministeriet. 

Finansministeriet oplyser i en mail til NB-Økonomi, at man forventer at kunne vedtage finanslovsforslaget endeligt ved en tredjebehandling i Folketinget den 16. og 17. december. Desuden oplyser Finansministeriet, at man forventer, at en politisk aftale er på plads “i god tid inden da”. 

Skulle det stik imod alle forventninger blive sværere end forventet at få enderne til at mødes, har regeringen helt frem til 31. december, før en finanslov endeligt skal være vedtaget med et flertal i Folketinget. Sker det ikke, viderefører man den gældende finanslov under en såkaldt midlertidig bevillingslov. Det skete senest i 2012, hvor man ikke kunne nå at behandle den politiske aftale i Folketinget inden 1. januar. 

Hvis der – endnu mere usandsynligt – ikke kan indgås en politisk aftale om en finanslov, fordi regeringen ikke kan opnå flertal, skal regeringen gå af, og der udskrives valg. Den situation hører dog til de absolutte sjældenheder, og er ikke sket siden 1984. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her