Sådan har kommunerne klaret sig i tre års benchmark

Del artiklen:

Det er ofte de samme kommuner, som klarer sig godt og dårligt i alle benchmark. Overordnet klarer kommuner i Vestjylland sig bedst, mens kommuner på Vestegnen klarer sig dårligst.

Af Arne Ullum, [email protected]

Det er overraskende ofte de samme kommuner, som klarer sig godt og dårligt i benchmark. NB-Økonomis benchmarkindikator omfatter nu tre års benchmark fra både Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed og fra de særlige brugertilfredshedsundersøgelser.

Lemvig Kommune er – hvis man skal tro 12 benchmark fra 2018-2020 – Danmarks bedst drevne kommune, skarpt forfulgt af Holstebro og Aabenraa.

Det er bemærkelsesværdigt, at de ti bedste kommuner alle scorer mere end 65 point, og dermed har de i gennemsnit ligget blandt de bedste 33 kommuner i alle benchmark, mens de ti dårligste kommuner alle ligger under 33 point, og dermed i gennemsnit har ligget blandt den dårligste tredjedel i alle benchmark.

Alligevel er der en række usikkerheder, som tidligere har fået eksperter til at advare mod at overfortolke benchmark – og dermed også at overfortolke de enkelte kommuners præcise placering.

Læs også:
Benchmarkindikator: Vestjyske kommuner topper - sjællandske i bunden

Selvom den enkelte benchmark altid har en betydelig usikkerhed, så er det bemærkelsesværdigt, at den laveste kommune, Ishøj, i gennemsnit kun opnår en placering som nummer 75 i de 12 benchmark, mens den bedste kommune, Lemvig, i gennemsnit har opnået en 17. plads.

For begge kommuner gælder det – ligesom det gælder for alle øvrige kommuner – at de har opnået en placering i enkelte benchmark, som ligger langt fra deres gennemsnitlige placering.

Ishøj var således den 41. bedste i evnen til at få unge i den såkaldte restgruppe i uddannelse eller beskæftigelse, mens Lemvig kun opnåede en 71. plads i benchmarken om  at få psykisk syge 18-29 årige i beskæftigelse eller uddannelse.

I NB-Økonomis benchmarkindikator udløser en førsteplads 98 point, en andenplads 97 point, helt ned til plads 98, der udløser ét point. Vi har valgt denne model for at sikre, at kommunerne får en fair behandling, hvis der ikke er valide tal for alle kommuner.

Kun to hovedstadskommuner i top 25

På listen over de 25 bedste kommuner er det bemærkelsesværdigt, at der kun er to hovedstadskommuner; Allerød og Furesø, og at Slagelse er eneste kommune fra Region Sjælland.

Hvis man ser på top ti, så er den jyske dominans næsten total. Allerød er den eneste ikke-jyske kommune, som er blandt de ti bedste.

Sådan har vi gjort:

NB-Økonomis Benchmarkindikator samler kommunernes placering i elleve benchmark fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed og en enkelt brugertilfredshedsundersøgelse.

Indikatoren giver et billede af, hvordan kommunen har klaret sig på tværs af de 12 benchmark. Pointene er udregnet ved, at kommunerne på hvert benchmark er rangeret efter bedste placering og nedefter. Den bedste kommune har fået 98 point, nummer to 97 point osv. 

I de benchmark, hvor der ikke er tal for alle kommuner, gives der stadig 98 point til bedste og så fremdeles. Det betyder, at i de tilfælde, der ikke er benchmarktal for alle kommuner, så får dårligste kommune en højere karakter end 1.

I benchmark om forebyggende indlæggelser manglede der data for 27 kommuner, og den dårligste kommune har derfor fået 28 point.

Ovenstående betyder, at gennemsnittet af point for alle kommuner i alle benchmark er cirka 50.

Bemærk, at kommunerne alene får point for deres placering, og dermed tager metoden ikke højde for om forskellene i en given benchmark er store eller små mellem nummer 1 og nummer 98, ligesom de 12 benchmark ikke er vægtet. 

Totalscoren er gennemsnittet af pointene. For kommuner, der ikke var med i et eller flere benchmark, er gennemsnit kun taget af de benchmark, som kommunen var med i.

Vedrørende den statistiske usikkerhed anfører benchmarkenheden, “at benchmarkingindikatoren er et estimeret tal, der er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Det betyder, at der ikke skal tolkes for håndfast på den præcise placering af kommunerne.”

Bemærk i forhold til de enkelte benchmark:

For uddannelse er benchmark for andelen af elever, som tager en erhvervsuddannelse udeladt, fordi tallene for unge, der henholdsvis starter på og fuldfører en uddannelse, giver et mere retvisende billede af kommunens indsats.

For fravær ved danskundervisning var der ingen data for 1 kommune, og dårligste pointscore var derfor 2.

I analysen om psykisk syge 18-29 årige manglede data for to kommuner, og laveste score var her 3.

Benchmark om “forebyggende indlæggelser” indgår ikke, da denne analyse til dels bygger på data for indlæggelser, som har vist sig at have kvalitetsproblemer.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her