Kunstig intelligens skal opdage socialt bedrageri

Del artiklen:
Computere med kunstig intelligens skal i fremtiden hjælpe sagsbehandlere i Københavns Kommune med at finde de borgere, som svindlet sig til offentlige ydelser ved ikke at oplyse deres korrekte adresse til borgerservice.
Computere med kunstig intelligens skal i fremtiden hjælpe sagsbehandlere i Københavns Kommune med at finde de borgere, som svindlet sig til offentlige ydelser ved ikke at oplyse deres korrekte adresse til borgerservice. - Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Københavns Kommune sætter nu computere med kunstig intelligens ind i jagten på sociale bedragere. Computerne skal udvælge de sager, som sagsbehandlerne skal se nærmere på.

Af Arne Ullum, [email protected]

Computere med kunstig intelligens skal i fremtiden finde de sager, hvor sagsbehandlerne i Københavns Kommune har størst chance for at finde fejl eller svindel med offentlige tilskud. Målet er, at computerne skal udvælge de sager, hvor der i mindst 80 procent af sagerne er sket fejl enten i form af social bedrageri eller at borgeren har fået for lidt.

“Vi vil ved hjælp af løsningen kunne løse flere sager, så borgerne får udbetalt de offentlige ydelser, de er berettiget til – hverken mere eller mindre,” siger kontorchef i Københavns Kommunes kontrolenhed Peter Heiberg til KIT.magasinet.

De typiske svindelsager handler om borgere, der er udrejst af Danmark eller borgere, der reelt er samlevende med en anden borger.

“Vi er interesserede i at se på anvendelsen af nye teknologier, så vi mere effektivt kan identificere de sager, hvor grundlaget for modtagelsen af offentlige ydelser ikke stemmer overens med de faktiske forhold. Det gælder i øvrigt også i de tilfælde, hvor borgeren kan være berettiget til en anden og eventuelt højere offentlig ydelse,” siger Peter Heiberg.

Håber at kunne tage ny løsning i brug til nytår

Kontrolenheden gennemgik sidste år 500 sager, og fandt fejl i 300 af sagerne – altså 60 procent.

“Når vi indfører ny teknologi, sker det også for at effektivisere flowet, da vi også bruger tid på de sager, hvor der ikke er en besparelse. Formålet med løsningen er at automatisere flowet for at finde de sager, hvor der er noget at komme efter”. Herudover vil vi gerne med den nye løsning undgå at ’forstyrre’ borgerne i de 200 sager, hvor der ikke er grundlag for at træffe en afgørelse”, siger Peter Heiberg. 

Kontrolenheden håber at kunne tage den nye løsning i brug til nytår, men det vil blandt andet afhænge af adgangen til data.

“Vi er forsigtige, når det gælder om at tage det i brug. Så idriftsættelsen kan trække ud – det skal gå ordentligt til i alle led af processen – det er borgernes data, og vi er her for borgernes skyld og løsningen er for borgernes skyld. Derfor kan det være, at vi starter med en mellemløsning, hvor vi begynder med få udvalgte datakilder, og herefter fuldfører undersøgelsen af sagen manuelt som i dag. Og senere kommer så en version, der også træner algoritmen med flere datasæt,” siger Peter Heiberg.  

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her