Klimaråd: Lavbundsjorder kan bidrage markant til 70-procentsmål

Del artiklen:
Der kan være meget CO2-reduktion at hente i at stoppe med at dyrke på lavbundsjorder, fastslår Klimarådet i ny analyse.
Der kan være meget CO2-reduktion at hente i at stoppe med at dyrke på lavbundsjorder, fastslår Klimarådet i ny analyse. - Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Ny analyse fra Klimarådet viser, hvordan udtagning af lavbundsjorder kan bidrage effektivt til at nå klimamål.

Af NB-Kommune,

Flere elbiler, afgifter på flybilletter og kødfrie dage.

Det er blot nogle tiltag, der ofte bliver nævnt som bud på, hvordan vi i fremtiden vil reducere udledningen af drivhusgasser.

I Danmark ligger der imidlertid en massiv klimagevinst og gemmer sig i jorden – mere specifikt den såkaldte lavbundsjord.

Ifølge en ny analyse fra Klimarådet kan en udtagning af danske lavbundsjorder således være et vigtigt redskab til at finde væsentlige reduktioner på vejen mod målet om at reducere CO-udledningen med 70 procent inden 2030. 

Faktisk kan en udtagning eller vådlægning af al lavbundsjord stå for op mod 20 procent af målet for den samlede reduktion.

– Det tekniske potentiale er, at vi kan spare 4,1 millioner ton CO2 om året, og det er ganske betragteligt, i forhold til at vi skal nå 20 millioner om året i 2030, siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

Lavbundsjorder fylder knap syv procent af det dyrkede landbrugsareal. 

Alligevel står dræning og dyrkning af disse jorder for over halvdelen af udledningerne fra det danske landbrugsareal. 

Lavbundsjordernes årlige udledninger svarer til den årlige CO2-udledning fra omtrent 1,8 millioner benzin- og dieselbiler.

Samtidig er det en relativt billig model. Det skyldes dels, at vådlægning af lavbundsjorder samtidig bidrager til at løse en del af Danmarks problemer med kvælstofforurening af vandløb og kystnære områder.

Det bliver de danske landmænd, der i givet fald må give afkald på deres jord. Derfor skal man ifølge Klimarådet finde en passende kompensationsordning. 

– Vi forestiller os, at man på den korte bane giver landmanden et tilskud, som udtager deres lavbundsjorder, siger Peter Møllgaard. 

– Og efter tre år foreslår vi indfasning af drivhusgasafgift, så det er landmanden, der betaler for at udlede drivhusgasser.

I brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer (L&F) ser man positivt på rådets anbefalinger.

– Det er en vigtig samfundsopgave at sikre den grønne omstilling, og her er udtagningen, som Klimarådet siger, et af de vigtigste tiltag, siger L&F’s klimadirektør Peter Nørring.

– Derfor skal vi have sat fut i den frivillige udtagning af lavbundsjorde og prioritere det på finansloven, tilføjer han.

Også i Danmarks Naturfredningsforening giver rådene anledning til optimisme.

– Nu håber vi, at regeringen og Folketinget vil følge Klimarådets anbefaling og opprioritere indsatsen på den kommende finanslov og i de kommende klimaforhandlinger, siger præsident Maria Reumert Gjerding.

/ritzau/

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her