Nye tal for sygedagpenge flytter store millionbeløb for de enkelte kommuner

Del artiklen:

Der er stor forskel på, hvor meget antallet af sygedagpengemodtagere er steget i hver kommune. Men den statslige kompensation er den samme for alle, og derfor rammes kommunernes økonomi vidt forskelligt.

Af Peter Risager, [email protected]

Fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 steg antallet af sygedagpengemodtagere med 9.868 personer. Men der er stor forskel på stigningen på tværs af kommunerne, og derfor rammes nogle kommuner væsentligt hårdere end andre.

Det viser en opgørelse foretaget af NB-Økonomi på baggrund af data fra Danmarks Statistik, der onsdag udgav tal for offentligt forsørgede i andet kvartal 2020.

På baggrund af den gennemsnitlige kommunale udgift per sygedagpengemodtager i 2019 efter den gennemsnitlige refusionssats på 38 procent, viser NB-Økonomis opgørelse, at stigningen på 9.868 personer samlet vil give kommunerne stigende årlige udgifter til sygedagpenge på 1,28 milliarder.

Det kan umiddelbart virke som et betryggende tal med tanke på, at kommunerne ved midtvejsreguleringen 2020 fik 3,4 milliarder kroner ekstra til at dække udgifterne til overførsler udover forsikrede ledige i 2020. Af den gruppe udgør sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere langt broderparten.

Når det samtidig med al sandsynlighed tyder på, at kommunerne under et ikke vil opleve den store stigning i kontanthjælpsmodtagere i 2020, som man frygtede, da man indgik midtvejsreguleringen, bekræfter dagens tal, at det var en gunstig midtvejsregulering, kommunerne fik forhandlet hjem i maj.

Læs også:
Kommuner står til milliardgevinst fra beskeden stigning i ledigheden

Men det, der ligner en milliardgevinst til kommunerne samlet set, kan blive en dyr fornøjelse for nogle få kommuner. I den sværest stillede kommune på sygedagpengeområdet, Høje-Taastrup, udgør den beregnede stigning i udgifterne til sygedagpengemodtagere hele 72 procent af midtvejsreguleringen.

Dermed er der kun 28 procent af de ekstra 29,6 millioner, man fik fra midtvejsreguleringen, tilbage til at dække stigende udgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløb, ledighedsforløb og lignende indsatser, der med stor sandsynlighed vil stige som følge af coronakrisen i Høje-Taastrup Kommune.

Midtvejsreguleringen fordeles nemlig udelukkende efter indbyggertal, så kommunerne i starten af september fik den del af de 3,4 milliarder, som deres andelsmæssige folketal tilskriver dem. Det betyder, at der i midtvejsreguleringen ikke bliver skelet til, hvor man faktisk har den største stigning i udgifterne.

Det vil man se anderledes positivt på i Odder Kommune, der i den modsatte ende af skalaen ligefrem har haft et fald i antallet af sygedagpengemodtagere. De har dermed hele midtvejsreguleringen og mere til, til at dække stigende udgifter til andre grupper af ikke-forsikrede ledige.

Efterregistrering og gennemsnitsudgifter

Stigningen i sygedagpengemodtagerne skal tages med det vigtige forbehold, at der ifølge Danmarks Statistik er en efterregistrering af sygedagpengemodtagerne, som kan få tallene til at se lavere ud, end de egentlig er. 

Konkret skriver Danmarks Statistik i det medfølgende materiale til ledighedsstatistikken, at:” Antal modtagere af ydelsestyperne almindelige dagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge er typisk hver især underopdateret med 1-5 pct. for det senest offentliggjorte kvartal”. 

Det betyder, at forskellene mellem kommunernes stigning i sygedagpengeudgifter kan være påvirket af, hvordan og hvornår kommunerne registrerer sygedagpengemodtagerne.

Samtidig er de stigende udgifter udregnet på baggrund af en gennemsnitlig udgift og en gennemsnitlig refusionssats, og nogle kommuner vil derfor opleve at have en større udgiftsstigning end kortet antyder, mens andre omvendt vil have en mindre udgiftsstigning.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her