Fire medarbejdergrupper er årsag til vækst i det kommunale sygefravær

Del artiklen:
Der er igen kommet fokus på sygefraværet i det offentlige. Særligt blandt pædagogerne er sygefraværet steget voldsomt i 2019 sammenlignet med 2018.
Der er igen kommet fokus på sygefraværet i det offentlige. Særligt blandt pædagogerne er sygefraværet steget voldsomt i 2019 sammenlignet med 2018. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er især væksten i sygefraværet hos fire medarbejdergrupper, som er årsagen til, at det gennemsnitlige sygefravær i kommunernerne er steget fra 2018 til 2019.

Af Arne Ullum, [email protected]

Sygefraværet blandt de kommunalt ansatte er igen kommet i søgelyset efter en stigning på 0,25 dag pr. fuldtidsansat fra 2018 til 2019.

En nærmere analyse af dataene for udviklingen i sygefraværet fordelt på arbejdsfunktioner viser, at næsten hele væksten i sygefraværet er drevet af fire arbejdsfunktioner; pædagogisk, socialrådgivning, børneomsorgsarbejde og SOSU-arbejde i private hjem.

Væksten i det generelle sygefravær bør ifølge Lederne give anledning til bekymring.

“Vi står i en situation, hvor kommunerne i de kommende år får en kolossal udfordring med at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft ikke mindst på ældreområdet, og derfor er det et stort problem, at det kommunale sygefravær er så højt. Vi er ganske enkelt nødt til at få flere arbejdsdage ud af de eksisterende ansatte”, siger Mette Skak-Nielsen, chefkonsulent i Lederne.

Hun mener, at staten bør gøre det obligatorisk for alle kommuner til at sætte klare mål for reduktion af sygefraværet, så de tvinges til at sætte målrettet fokus på sygefraværet. Derudover bør kommunerne blive langt bedre til at tage ved lære af hinanden. Hun peger på, at sygefraværet varierer helt fra 10 sygedage i gennemsnit i Lemvig til 15,6 i Ballerup Kommune.

“Forskellene i sygefraværet er meget voldsomme, og det viser jo et klart potentiale for at reducere fraværet. Hvis sygefraværet i alle kommuner var lige så lavt som i Lemvig Kommune, ville det samlet set frigøre næsten 5.500 årsværk, som for eksempel kunne give flere hænder i ældreplejen,” siger Mette Skak-Nielsen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her