Corona-effekt? Flere end nogensinde før flytter fra København

Del artiklen:

Historisk mange flytter fra København, mens både Odense, Aarhus og Aalborg oplever en øget tilflytning under coronapandemien. Se her, hvordan corona har påvirket nettotilflytningen i alle kommuner.

Af Peter Risager, [email protected]

38.322 personer er flyttet fra København til en anden dansk kommune i løbet af de første tre kvartaler af 2020, som har været stærkt præget af coronapandemien. Det er det højeste antal fraflytninger nogensinde, og giver Københavns Kommune en negativ nettotilflytning på 1.400 personer i 2020.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som følger danskernes flyttemønstre. På baggrund af tallene har NB-Økonomi lavet en analyse, hvor vi sammenligner nettotilflytningen i hver af landets kommuner i de første tre kvartaler med den gennemsnitlige årlige nettotilflytning i kommunen i perioden 2012-2019.

Derfor skal det bemærkes, at forskellen i forhold til det tidligere gennemsnit vil være endnu større, hvis tendensen for 2020 fortsætter året ud, og at effekterne i kortet dermed kan være undervurderet.

Den negative nettotilflytning til København er ikke en helt ny tendens for i år, men har været undervejs i flere år, hvor landets største kommune har haft en faldende nettotilflytning, som har ligget lige omkring 0 siden 2015 med negative værdier i både 2015, 2017 og 2019. I de år har den højeste nettofraflytning dog været beskedne 100 personer.

En lignende tendens ser man i den anden store hovedstadskommune, Frederiksberg, der tilsvarende oplever en stor fraflytning i 2020.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Det skal bemærkes, at den forskel, som kortet angiver, vil være 33 procent større, hvis den hidtidige tendens for 2020 fortsætter året ud, fordi vi har sammenlignet tre kvartaler med hele års gennemsnit.

Generelt er billedet, at 2020 indtil videre har forstærket de flyttemønstre, der har præget de sidste mange år, hvor de østjyske kommuner vokser støt, mens de syd- midt- og vestjyske yderkommuner oplever en stor fraflytning.

Især har Københavnernes flugt ud af byen skabt store tilflytninger til de omkringliggende kommuner, der i mange år har ligget lige omkring nul på nettotilflytninger, men som i år har oplevet en stor stigning. Det gælder for kommuner som Høje-Taastrup, Køge, Stevns, Holbæk, Frederikssund og Helsingør.

Flugten fra byen er ikke landsdækkende

Modsat København er der en stor nettotilflytning til Aarhus, Odense og Aalborg, som især tiltrækker unge studerende fra andre jyske og fynske kommuner. Dermed er flytningen ud af byerne ikke en landsdækkende tendens, men er særlig for hovedstadsområdet.

Det gælder dog især for kommunerne rundt om Aarhus, at der også her er en stor nettotilflytning. Tilflytningen ser man i både Skanderborg, Horsens, Silkeborg og Syddjurs Kommune.

Det er dog svært at få et entydigt billede af, om det er aarhusianere, der flytter mod mere plads og billigere boligpriser, eller om det er midt- og vestjyder, der gerne vil tættere på Aarhus.

Hovedstaden vokser fortsat

Selvom der er en negativ nettotilflytning til Københavns Kommune, så er det ikke ensbetydende med, at der bliver færre københavnere. Kommunen har en høj fødselsrate og en stor indvandring, så byen vokser fortsat.

Hvert år fødes cirka 10.000 børn i Københavns Kommune, mens kommunen har cirka 4.000 dødsfald. Samtidig har kommunen selv med den generelt begrænsede indvandring i år haft et stigende antal indvandrere og efterkommere – både fra vestlige og ikke-vestlige lande.

Derfor kræver det en væsentligt større udflytning fra København end de netto 1.400 personer der er indtil videre i år, før man ligefrem kan tale om et faldende folketal.

Den seneste folketalsopgørelse viser da også, at Københavns Kommune er vokset med 4.915 personer det seneste år. Men de sidste mange år er kommunen vokset med cirka 10.000 personer årligt, så det tyder på, at den voldsomme befolkningstilvækst til København er på deroute.

Derfor bliver det interessant at se, om den begrænsede befolkningstilvækst i hovedstaden kun gælder for det på mange måder særprægede år 2020, eller om tallene er tegn på en længerevarende tendens.

Læs også:
10.000 flere danskere det seneste år - sådan fordeler de sig

Tilføjelse 17/11 klokken 15:52:

Vi har tilføjet tredje afsnit og et afsnit under kortet der præciserer, at tallene i kortet er lavet som en sammenligning mellem tre kvartaler i år og hele år i tidligere år. Det betyder, at effekten i kortet er undervurderet, hvis flyttemønstret for 2020 fortsætter året ud. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her