Stigende boligpriser giver større skævvridning af grundskyldspromillen

Del artiklen:
Boligsalget slår den ene rekord efter den anden, og i oktober krydsede den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Gentofte Kommune 50.000 kroner. De høje prisstigninger i særligt velhavende kommuner skaber større skævvridning i grundskyldspromillen, når de nye ejendomsvurderinger træder i kraft.
Boligsalget slår den ene rekord efter den anden, og i oktober krydsede den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Gentofte Kommune 50.000 kroner. De høje prisstigninger i særligt velhavende kommuner skaber større skævvridning i grundskyldspromillen, når de nye ejendomsvurderinger træder i kraft. - Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

De aktuelle store prisstigninger på boliger særligt i hovedstaden vil medføre endnu større forskelle i grundskyldspromiller mellem land- og bykommuner. En særlig mekanisme øger skævvridningen.

Af Peter Risager, [email protected]

Boligpriserne buldrer ifølge de seneste statistikker fremad i de store byer. Det får den uventede konsekvens, at grundskyldspromillerne i de store byer bliver endnu lavere end forudset, da politikerne i 2017 indgik en aftale om den nye boligbeskatning.

Da forliget blev indgået var det forventningen, at boligejerne på Frederiksberg i fremtiden ville slippe med en grundskyldspromille på 6,9, hvilket er markant under niveauet i en yderkommune som Kalundborg, hvor boligejerne skal af med 30 promille.

Men nu kan boligejerne på Frederiksberg se ud til at få skåret endnu mere af deres grundskyldspromille.

Det skyldes en mekanisme i aftalen om skattestop, som tilsiger, at den samlede grundskyldsbetaling til den enkelte kommunekasse skal være upåvirket. Derfor vil en stigning i ejendomspriserne og dermed også ejendomsværdierne i en kommune betyde, at grundskyldspromillerne falder.

Chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, forklarer mekanismen:

“Kommunekassen skal være upåvirket og det betyder, at der skal præcis det samme skatteprovenue i. Så regner man baglæns og siger, hvad er det så for en grundskyldspromille i den enkelte kommune.”

Det betyder, at de steder, hvor prisstigningerne på boligerne er størst, vil der være det største fald i grundskyldspromillen. Så når ejendomsmarkedet måned efter måned slår rekorder i de store byer, mens priserne er relativt stabile i yderkommunerne, vil der komme en større forskel i grundskylden mellem rige og fattige kommuner, end der er forudsat i boligskatteaftalen.

Læs også:
De smalleste skuldre må bære en større del af boligskatten

Godt nyt for villaejeren på Frederiksberg

Ikke nok med at der bliver større forskel på den relative boligskat i forhold til boligens pris mellem rige og fattige kommuner når grundskyldspromillen falder, så bliver der en endnu større skævvridning for husejerne.

Lise Nytoft Bergmann peger eksempelvis på at de “pivskæve” grundpriser under ejerlejlighederne i Frederiksberg Kommune, hvor man forventer, at vurderingerne vil stige voldsomt, vil give gunstige vilkår for husejerne.

Her vil boligskattestoppet betyde, at når ejendomspriserne og dermed også vurderingerne stiger mere for lejlighederne end for villaerne, så vil den medfølgende rabat i grundskyldspromillen også komme boligejerne mere til gode.

“Hvis man antager, at grundskylden er en fuld kage, så skal ejerlejlighederne nok betale lidt mere af den kage fremadrettet, end det de har gjort hidtil. Så når de betaler lidt mere, og kagen ikke ændrer sig i størrelse, så skal husejerne betale lidt mindre,” forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Husejerne i de store byer med mange ejerlejligheder kan dermed glæde sig over, at de store prisstigninger på ejerlejlighederne vil give dem en endnu lavere grundskyld.

Boligskattereformen er stadig fordel for landkommuner

Selvom det umiddelbart kan virke skævt for landkommunerne, at deres boligejere får en grundskyldspromille, som er op til fem gange større end de store byer, så påpeger Lise Nytoft Bergmann, at boligskatteaftalen er designet til at give bedre vilkår for boligmarkedet i yderkommunerne sammenlignet med det nuværende system, der har været styret af boligskattestoppet fra 2001.

Pointen er, at selvom de uventede store prisstigninger flere steder i de store byer giver husejerne en gevinst i grundskylden, kan de ikke se frem til en samlet skatterabat sammenlignet med det nuværende system.

“De dyre steder i landet i kommuner med mange ejerlejligheder, der kan husejerne forvente at skulle betale lidt mindre i grundskyld. Til gengæld får de den bare på ejendomsværdiskatten. Så der er ikke noget at glæde sig over,” siger Lise Nytoft Bergmann. 
 
Lise Nytoft Bergmann forudser derfor, at det nye boligskattesystem på sigt vil gøre det mere attraktivt at købe bolig udenfor de store byer.

“Det her er en omfordeling mellem land og by, hvor det [boligmarkedet, red.] bør blive mere attraktivt på landet, og mindre attraktivt i byerne,” siger Lise Nytoft Bergmann.

Ejendomsvurderingerne blev for nyligt endnu en gang udskudt til efteråret 2021, og det er planen, at det nye vurderingssystem skal træde i kraft fra 2024. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her